Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

V

Hej brevkasse

Jeg har en veninde, bedste veninde faktisk og ville rigtig gerne hjælpe hende men ved ikke hvordan jeg kan hjælpe hende.

Min veninde er blev voldtægt af hendes mors kæreste, det ville jo sige stedfar.

Jeg er totalt dårlig til at hjælpe i denne situation, hvad Sys i hun skal gøre?

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Hvor er det fantastisk, at din veninde har dig! 

At blive voldtaget er meget alvorligt – og det skal din veninde have hjælp til. Men en så alvorlig ting kræver hjælp fra voksne. Jeg kan forstå, at det er din venindes stedfar, der har begået overgrebet. Derfor kan det måske være ekstra svært at sige til hendes mor. Men det er vigtigt, at en voksen får det af vide. Det, han har gjort, er ulovligt - og det skal stoppes. Og så skal din veninde have professionel hjælp.  

Kunne du forestille dig, at hjælpe din veninde med at fortælle det til nogen? Det kunne være hendes mor, men det kunne også være en anden voksen, som I måske begge kender. Måske kan I fortælle det til dine forældre. De kan tale med dine venindes mor om det, eller kontakte nogle andre professionelle, som skal have det af vide. 

At have sådan en viden om ens veninde, er også hårdt for dig. Derfor har du faktisk også brug for hjælp. Du skal heller ikke gå alene med det. Hvis det er lidt svært at få sagt, kan du måske overveje at skrive det i et brev til dine forældre? Du kan altid vise dem dit brev og mit svar.  

Hvis det er svært, at få det gjort, så kan du og dine veninde også ringe til BørneTelefonen og snakke med en rådgiver om, hvordan din veninde kan få hjælp. Inde på BørneTelefonen, kan vi også hjælpe med, at gå videre med det, der er sket for din veninde, hvis hun vil. Men ellers er man helt anonym, det er gratis og man kan ikke se på telefonregningen, at I har ringet.

Jeg håber, at du måske har fået nogle ideer til, hvordan du kan støtte din veninde i få den hjælp fra voksne, som hun fortjener. 

De varmeste hilsner
BørneTelefonen  

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Seksuel krænkelse Andre der hjælper

Anmeld digital krænkelse

Anmeld ulovlig deling af billeder og video samt digital afpresning
Læs mere

Anmeld seksuelt overgrebsmateriale

Anmelde seksuelt overgrebsmateriale med børn
Læs mere

Anmeld voldtægt og seksuelle overgreb

Hjælp til at anmelde voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat