Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

sexuelt misbrugt

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år
 Tak for dit brev. Jeg er rigtig glad for, at du har skrevet ind til os, for det du har oplevet din far gør ved dig er MEGET forkert af ham! Lige meget om din far har spurgt, hvad du har svaret eller gjort er det ulovligt det han har gjort ved dig! Og det er hans ansvar og ikke dit! Jeg har en fornemmelse af, at du ikke har talt med nogen om, hvad din far har gjort ved dig..?? Jeg ved fra andre i din situation, at det kan være svært, men jeg tænker, at det vil være godt for dig, at snakke med en voksen som du stoler på, så du ikke skal gå med alle tankerne selv. Kunne du mon finde mod til det?
Det kan for eksempel være din klasselærer, eller måske en af dine veninders mor? Hvis du har det bedst med, at det ikke er en du kender så godt, kan det for eksempel også være sundhedsplejersken på din skole. Hvis du synes det er svært at snakke om, kan du måske skrive et brev om det i stedet, eller vise det brev du har skrevet ind til os. Det kan også være at du vil synes det var rart at have en veninde med, når du skulle snakke med en voksen om det, så du ikke står helt selv. 
Det er sådan at den voksne, du betror dig til vil være forpligtet til at fortælle kommunen om, hvad din far har gjort. Det er fordi kommunen så skal undersøge, om du har brug for særlig hjælp eller støtte i den her forbindelse. Og da det er strafbart, så vil kommunen have pligt til at anmelde det til politiet. Måske betyder det, at du så ikke har mod på at snakke med en du kender? Hvis det er sådan, så kunne du måske i stedet starte med at kontakte en anonym rådgivning..?
Fx. findes der en chatrådgivning, der hedder albahus.dk, der er særlig vant til at snakke med personer, der har været udsat for overgreb, men du kan også bare bruge BørneChatten her på hjemmesiden. Rådgiverne der er også vant til at snakke med børn og unge om alle slags problemer.

Jeg ved at mange af dem der har været udsat for det samme som dig, nogle gange føler at det er deres egen skyld, og er flove over det. Det er vigtigt for mig at fortælle dig, at det der er sket på ingen måde er din skyld! Det er din far der har opført sig meget forkert og det er ham der burde være flov! Husk på at du altid er velkommen til, at ringe ind til BørneTelefonen på 116 111 og snakke med vores søde rådgivere, eller skrive ind til os igen.   De bedste hilsner BørneBrevkassen

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Seksuel krænkelse Andre der hjælper

Anmeld digital krænkelse

Anmeld ulovlig deling af billeder og video samt digital afpresning
Læs mere

Anmeld seksuelt overgrebsmateriale

Anmelde seksuelt overgrebsmateriale med børn
Læs mere

Anmeld voldtægt og seksuelle overgreb

Hjælp til at anmelde voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat