Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år!

Hvor er det godt, at du skriver til Brevkassen efter dét, der er sket med din skoleleder. Jeg kan godt forstå, at du er rigtig ked af det. Og jeg kan også godt forstå, at du ikke tør sige det til nogen. Det er helt normalt at være bange for at sige det, når man har oplevet det, du har oplevet.

Ved du, at det er ulovligt for voksne at have sex med børn? Det er også ulovligt for en lærer eller skoleleder, at have sex med en elev. Din skoleleder har altså gjort meget ulovligt. Selv om du havde svært ved at stå imod og måske ikke fik sagt fra, så er det ulovligt. For det er meget svært at sige nej, når en voksen gør sådan noget. Derfor er det her slet ikke din skyld. Det er vigtigt, at du ved det! Du har IKKE gjort noget forkert!

Det er rigtig vigtigt, at du får snakket med nogle voksne om det, der er sket. Det er en alt for stor hemmelighed at gå med alene. Og det kan få den ked-af-det-hed, du mærker, til at vokse sig større, hvis du ikke får det fortalt.

Det bedste, du kan gøre, er, at finde en voksen, du føler dig tryg ved. Og fortælle det til ham/hende. Det kan være en af dine forældre, en anden i din familie eller en venindes mor. Det kan også være en lærer, sundhedsplejersken på din skole eller måske en pædagog i klubben. Du kan også ringe og snakke med din læge om det.

Jeg ved fra andre børn, der har oplevet det samme, at det kan være svært at få det fortalt. Men at det er en kæmpe lettelse, når det er sagt. Jeg vil derfor råde dig til at fortælle det så hurtigt som muligt.

Du kan fx bare vise dit brev og mit svar til den voksne. Du kan også skrive en SMS. Du kan skrive ”min skoleleder har gjort noget ved mig. Jeg er rigtig ked af det og har brug for hjælp” . Du kan også bare fortælle det – beslutte dig for hvornår og så gøre det, også selvom du er nervøs.

Jeg tænker, at det er vigtigt, at dine forældre også får at vide, hvad der er sket. Så de kan hjælpe og støtte dig. Hvis du starter med at fortælle det til en anden voksen, kan han/hun måske hjælpe dig med at fortælle det til dine forældre. Eller måske gøre det for dig, hvis du selv synes det er svært.

Du er selvfølgelig meget velkommen til at ringe til en sød rådgiver på BørneTelefonen på 116111. Vi kan tale med dig om, hvordan du får det sagt til en voksen, og hvem du skal vælge. Læs også mere på vores hjemmeside: https://bornetelefonen.dk/tema/seksuelle-kr%C3%A6nkelser

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Seksuel krænkelse Andre der hjælper

Anmeld digital krænkelse

Anmeld ulovlig deling af billeder og video samt digital afpresning
Læs mere

Anmeld seksuelt overgrebsmateriale

Anmelde seksuelt overgrebsmateriale med børn
Læs mere

Anmeld voldtægt og seksuelle overgreb

Hjælp til at anmelde voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat