Selvmord, sexuelt overgreb og had/skyldfølelse

Kære pige på 15 år

Tak for dit brev, hvor du meget ærligt og åbent skriver drengen, som misbrugte dig og om de følelser og tanker, der fylder meget i dit liv. Det er flot, at du er så stærk, at du har fundet overskuddet til at skrive herind til BørneBrevkassen.

Jeg vil starte med at rose dig for at fortælle din mor omkring drengens overgreb på dig, det var rigtig godt, at det kom frem. Det var meget forkert af ham at tvinge dig til at have sex med ham. Jeg kan godt forstå, at du blev gal over, at han ikke blev dømt for misbrug. Heldigvis blev han dømt for at have sex med en mindreårig. Du har hermed vist dig selv og omverdenen, at du ikke vil finde dig i at blive tvunget til sex!

Når jeg læser dit brev, får jeg følelsen af, at du straffer dig selv for alt, hvad der er sket..? Det er som om, du holder fast i, at det er din egen skyld, at du blev misbrugt af drengen, for, som du skriver, så havde din mor jo advaret dig og sagt til dig, at der var noget galt med ham.

En meget vigtig del af vores opvækst handler om at udforske og udfordre livet. Det er helt naturligt i teenageårene, at vi sætter spørgsmålstegn ved de regler og erfaringer, vores forældre fortæller os. Det er den periode i livet, hvor vi udvikler os allermest. Jeg kender ikke nogen teenage piger eller drenge, som siger ja til alt, hvad deres forældre siger. Det er naturligt, at vi søger at danne vores egene erfaringer.

Som jeg ser det, er det bestemt ikke din egen skyld, at du er blevet misbrugt af en to år ældre dreng, det er HANS skyld. Han er den eneste, der har skylden for, hvad han har gjort. Han har helt sikkert vidst, at det ikke var i orden at tvinge dig til sex, hverken oralt eller normal sex.

Du kan godt sige, at du er skyld i, at du ikke har hørt efter din mor... Men her vil jeg klart fortælle dig, at det er meget meget almindeligt, at en teenagepige ikke hører efter sin mor altid. Man kan altid være bagklog og sige til sig selv, at man skulle have hørt efter. Ens mor har selvfølgelig mere livserfaring, og derfor kan hun måske bedre gennemskue sådan en dreng.

Kunne det tænkes, at du er bange for at lave flere dårlige valg, og derfor får du det dårligt? Kan det være den frygt, der hæmmer dig i hverdagen og holder dig fra at have det godt?

Hvis jeg kunne ønske for dig, ville jeg ønske, at du ville få øje på, at du har et valg. Du er en person, der har stor værdi, du har mulighed for at lave mange valg i dit liv, og ingen har lov til at fratage dig din mulighed for en god fremtid. De gode og dårlige valg, som du har lavet og kommer til at lave fremover, er med til at forme dig. Jeg tænker, at du skriver herind, fordi der er en side af dig, som gerne vil livet, og som ikke vil have, at du skader dig selv.

Du skriver, at du ikke laver noget sport, men for nogle hjælper det, hvis man laver noget sport hver dag, fordi det kan give en god følelse i kroppen... Kunne du overveje, om det måske alligevel er noget for dig?

Jeg kan godt forstå, at du savner dig selv som glad pige, det er glæden I hverdagen, som giver sådan en god følelse af at have det godt. Heldigvis er du omgivet af mennesker, der vil hjælpe, ligesom din mor og din rådgiver.

Jeg ønsker dig alt godt fremover og håber, at mine tanker har kunnet give dig lidt hjælp på vejen. Du er selvfølgelig velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller chatte med os, hvis du har gerne vil snakke mere omkring, hvordan du kan takle hverdagen.

Kærlig hilsen
BørneBrevkassen