Kære du,
Tak for dit brev! Hvor er det bare ærgerligt, at du har haft sådan en grim oplevelse. Det lyder til, at din tidligere ven virkelig har overskredet dine grænser og slet ikke respekteret dit nej. Der er ingen, som har ret til eller lov til at behandle andre mennesker på den måde. Alle skal respektere et nej! Og det er altså lige meget, om man er dreng eller pige, venner eller ej – Et nej er altid et nej!
Det lyder til, at du har været supersej til helt fra starten at sige nej og give tydeligt udtryk for, at du ikke havde lyst til andet end at snakke sammen. Det er rigtig godt! Og så skal det selvfølgelig også respekteres. Desværre respekterede din tidligere ven ikke dit nej, og så kan jeg kan godt forstå, at du bliver utryg ved ham.
Jeg er lidt i tvivl om, hvad du mener, når du skriver; ”da han er færdig”.. Men jeg får lyst til at sige til dig, at det er strafbart og dermed ulovligt, hvis nogen forsøger på at have samleje med dig eller har samleje med dig mod din vilje. Jeg siger det til dig, fordi du har mulighed for at anmelde hans overgreb på dig til politiet, hvis du tænker, at det kunne være en god idé?
Det kan måske være svært at afgøre alene, men jeg tænker på, om du mon har talt med nogen om den oplevelse? Det kan godt være en svær ting at fortælle til sine forældre eller nærmeste veninder, men det er samtidig en meget ubehagelig oplevelse at bære rundt på alene. De fleste har rigtig god erfaring med at sige sådan nogle oplevelser højt, dels for måske at få noget sparring på det, dels for at få historien ud og få sat nogle ord på, så den ikke kun bor i din krop, kan du følge mig i det?
Hvis du ikke allerede har gjort det, tror du så, at du vil kunne tale med dine forældre eller en tæt veninde om det? Du har også altid muligheden for at ringe til BørneTelefonen 116 111 og tale med en af rådgiverne om oplevelsen og hvordan du har det nu..
Du skriver, at han ringer næste dag og spørger om I skal mødes igen? Det får mig til at tænke, om han overhovedet har forstået, hvad der skete ude i skoven.. Har han mon forstået, hvor meget han sårede dig, og at han har gjort noget meget alvorligt forkert?
Jeg ved ikke, om han har ringet til dig flere gange siden den dag i skoven eller om han mon har forstået at I ikke er bedste venner mere? Samtidig tænker jeg, at hvis I var bedste venner før, kunne det måske være rart for dig at få fortalt ham, hvorfor I ikke er bedste venner mere og hvordan den oplevelse i skoven har påvirket dig..
Tror du, at det kunne være rart for dig at få talt med ham, eller har du slet ikke lyst til at se ham? Måske skal I ikke tale alene sammen, men have en tredje person med? Måske vil du heller ikke blive ved at være bange for ham, hvis I får talt sammen - eller du i hvert fald får fortalt ham, hvordan du har det med det, der skete.. En anden mulighed er at skrive et brev/ en mail til ham, hvor du fortæller, hvorfor I ikke er venner mere.. Kunne det være en idé?
Det vigtigste i denne sammenhæng, tænker jeg er, at du ikke føler nogen som helst skyldfølelse over hvad der er sket.. Gør du mon det? Eller har de tanker været forbi hos dig? Det behøver ikke være et spørgsmål om at placere skyld, men udfra det du beskriver, lyder det til at din tidligere ven helt overhører dit tydelige nej og det er på ingen måde i orden!
Du er altid velkommen til at skrive igen eller ringe til BørneTelefonen.
Bedste hilsner fra
BørneBrevkassen
