Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

seksuelt overgreb?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år,

Mange tak for dit andet brev til BørneTelefonen. Hvor er det ærgerligt dit første brev blev slettet. Det er så godt du har valgt at skrive herind igen, så du får sat ord på de tanker, du har omkring de lyde, du hørte da de havde sex og din oplevelse med din far.

Jeg kan godt forstå, at du ikke synes, at det er rart at høre på at din mor og hendes kæreste have sex. Du fortæller at du fik et panikanfald på grund af det og blev sur. Det er nogle lyde som kommer fra noget, som de deler sammen privat. Det er en voksenting, som du pludselig bliver en del af. Jeg ved, at der er mange unge, som heller ikke kan lide at høre deres forældre have sex.

Du spørger om du overreagerede. Det gjorde du bestemt ikke. Det er helt normale følelser og en helt normal reaktion.  Du spørger hvorfor du blev vred. Jeg tænker at du faktisk selv har svaret så fint- du skrev nemlig, at du oplevede det var grænseoverskridende. Når vi som mennesker oplever at vores grænser bliver overskredet, bliver nogle kede af det og andre bliver vrede. Det er derfor en helt normal reaktion du havde!

Hvor er det godt gået at du allerede har snakket med din mor og fortalt at du havde hørt dem og du synes det var grænseoverskridende.

Du fortæller at du skulle forklare det længe før hun forstod hvad det havde gjort ved dig at høre dem have sex. Nogle gange skal man sige det flere gange for at blive forstået på den måde, man har brug for.  Så godt du blev ved med at forklare hende, hvor svært det havde været for dig.

Denne oplevelse mindende dig om et tidligere seksuel trauma. Hvor din far så porno (med hovedtelefoner) og onanerede under dynen. Som du oplever var meget akavet. Du fortæller at du har brug for, at en voksen fortæller dig, at det han gjorde var forkert. Jeg vil gerne være den voksen. Fordi det var meget forkert det din far gjorde.

Det er meget normalt at onanere. Stort set alle mænd og kvinder gør det, også selv om de er gift eller har en kæreste. Det er bare ikke okay man gør det i en seng, hvor ens barn også ligger. Men måske tænkte han at du sov tungt eller måske glemte han hvor meget lyd der kan komme når man onanerer. Uanset hvad, er det ikke okay.

Det er selvfølgelig helt forståeligt og almindeligt, at du reagerer på, at du kan høre at din far onanere. Det vil de fleste helst ikke være vidner til.

Jeg synes du skal snakke med din far om din oplevelse. Der er mange, der synes det er svært at dele sådan nogle tanker med deres forældre. Men måske du kan overveje at gøre det alligevel? Jeg ved nemlig, at mange får det bedre på den måde. Måske kan du selv genkende det fra da du snakkede med din mor, at det kan være en kæmpe lettelse at få det sagt.

Når jeg læser dit brev er det meget tydeligt at du er meget glad for din far. Du elsker ham og han er god til at lytte og hjælpe dig og respektere dig. Derfor er jeg sikker på at din far vil hjælpe og lytte til dig, når du fortæller hvor svært det har været for dig at opleve han onanerede mens du var i sengen. Måske er han slet ikke klar over hvor meget det har påvirket dig. Derfor er det vigtigt du får det sagt.

Hvis du synes det er svært at snakke om, er der en anden måde at fortælle ham det på. Du kan bruge vores side Skriv det til nogen. Jeg tænker, at et brev kunne være en god mulighed for at få sagt de ting, du har brug for. Hvad tænker du mon om den ide?

Hvis du også har brug for at snakke med nogen du ikke kender, kan du chatte med PrivatSnak fra Sex og Samfund, hvor du anonymt kan dele dine tanker med andre unge som måske har prøvet noget lignende.

Uanset hvad er det slet ikke godt at gå rundt alene med det. Det er for svært at skulle hjælpe sig selv – man har brug for andre mennesker! Derfor håber jeg du kan bruge dit mod til at få snakket med din far eller følge nogle af mine andre råd.

Jeg håber du kan bruge svaret. Du er altid velkommen til at skrive ind igen eller ringe til BørneTelefonen på 116111, hvor der sidder voksne klar til at snakke.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Kram fra BørneTelefonen

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Seksuel krænkelse Andre der hjælper

Anmeld digital krænkelse

Anmeld ulovlig deling af billeder og video samt digital afpresning
Læs mere

Anmeld seksuelt overgrebsmateriale

Anmelde seksuelt overgrebsmateriale med børn
Læs mere

Anmeld voldtægt og seksuelle overgreb

Hjælp til at anmelde voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat