Seksuelt overgreb.
Kære Brevkasse
Da jeg kun gik i 1. klasse oplevede jeg noget, som jeg er ret sikker på, ikke mange andre børn oplever.
En dag, blev jeg trængt op i en krog(op af en væg, sådan at ingen kunne se os) af to drenge fra klassen over mig. De her drenge mobbede mig altid og jeg var ret bange for dem, siden de altid var meget voldsomme.
Den ene, vi kalder ham T og den anden J.
T beordrede, at jeg tog mine bukser af. Siden han stod og truede mig med en kniv, gjorde jeg som han sagde. Derefter bad han mig tage mine underbukser af, hvilket jeg så gjorde og jeg begynder så at græde. J står og holder vagt, mens T begynder at røre ved mig, dernede.
Andet sker der ikke, da J siger hastigt, at der kommmer en lærer og at jeg skulle tage tøj på igen.
Jeg skammede mig så meget, at jeg svor til mig selv, at jeg ville tage den oplevelse med i graven.
For ikke så længe siden(3 uger) sagde jeg det til min bedste veninde, som kendte de her to drenge. Hun sagde, at hun altid har syntes de var modbydelige, da hun også gik på samme skole og i samme klasse som mig.
Jeg har altid vidst at det var forkert, hvad de gjorde. Jeg var altid så bange for, om de ville sige det til nogen, og at nogen ville konfrontere mig med det.
Jeg skriver herinde, fordi jeg bare gerne ville have det sagt, blive taget alvorligt og hørt.
Seksuel krænkelse Andre der hjælper
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.