Brev

seksuelt overgreb

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år

Tak for dit brev. Sikke en modbydelig oplevelse, du har haft. Hvis man har været udsat for, at nogen har tvunget en til noget ubehageligt, kan det godt tage lang tid at komme sig. Derfor er der ikke noget underligt i, at du ikke har glemt det, der skete.

Det var rigtig godt, du ikke bare holdt det hemmeligt, og at du fik det fortalt til nogle af de voksne, som kender dig godt. (Din lærer og din mor.) Og det var rigtig godt, at din lærer tog dig alvorligt og hjalp dig med at få det forklaret til din mor.

Jeg ved ikke, hvad der bagefter er sket i forhold til dine venner og de to drenge, der var med til til at krænke dig? Har nogen talt med dig om det? Og kan du mon stadig risikere at møde dem, når du går rundt på egen hånd..?

Jeg går ud fra, at din lærer sikkert har kontaktet deres forældre og kommunen, for det har de pligt til, når nogen så groft overfalder andre..?

Det lyder som om, din lærer var god til at forstå dig, så måske skulle du prøve at fortælle hende, hvordan du går og har det?
Måske kan det være rart for dig at snakke med hende igen? Kunne du evt. sige til hende, at du stadig går og tænker meget over det der skete, da du var 10 år, og at du stadig drømmer om det..?

Mit gæt er, at hun meget gerne vil hjælpe dig med at få det bedre - og hvis ikke hun selv ved, hvordan hun bedst støtter dig, så kan hun i hvert fald undersøge, hvem der så kan hjælpe dig.

Måske har du i en periode brug for at snakke med en psykolog? Det kan tit hjælpe, hvis man har oplevet noget ubehageligt, som bliver ved med at dukke op i ens tanker og drømme. Det kan du evt. også snakke med din lærer om.

Hvis du har lyst, kan du også i første omgang "øve" dig på at snakke om de her ting, fx ved at ringe til BørneTelefonen på 116 111. Der er mange, som synes, det kan være svært at fortælle om tanker, der ikke er rare. (Og tit så bliver det lidt lettere, hvis man har snakket med en rådgiver først.)

På BørneTelefonen ved de ikke, hvem du er, og du bestemmer helt selv, hvordan du har lyst til at snakke om det. (Hvis rådgiveren fx stiller dig et spørgsmål, du ikke har lyst til at svare på, så kan du bare sige det.)

Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat