Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

seksuelt overgrab

hej…
 
for ca. 4 år siden, var jeg hjemme hos min veninde, vi var alene hjemme mig og hende med hendes 2 onkler.

mig og vennen delte en dobbel seng og jeg vågner ved at nogen ligger bag mig altså i ske jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle gå for jeg var helt lammed så jeg lå bare der og så pludselig kysser han mig på halsen og rører mig alle tænkelige ulovlige steder og jeg kan bare ikke lade det gå

jeg tænker hele iden over det og det forstyre mig vildt meget og kan ikke snakke med min mor om det for hende og jeg e rmeget uvenner og syntes ærligtalt ikke hun er en god mor.

har overvejet en psycelog men det går nok ikke så mit spørgsmål til jer er

hvad kan jeg gøre for at lade det gå sin vej og

hvem ville være gode at snakke med ?

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige Tak for dit brev. Det er meget alvorligt, det du beskriver og jeg kan godt forstå, at det fylder meget i dine tanker.  Det må ikke være rart og det er virkelig stærkt af dig, at du søger hjælp til at få den virkeligt ubehagelige oplevelse ud af dit liv. Det fremgår af dit brev, at du godt ved, at det er dybt ulovligt, det den ene af onklerne har gjort ved dig. Og det er det i den grad også. Et overgreb af den karakter ville opleves som meget voldsomt for alle mennesker og at du ikke bare kan glemme det er slet ikke mærkeligt, det må du ikke bebrejde dig selv. Hjælp fra professionelle er rigtig vigtigt i situationer som din og du har allerede selv tænkt på psykolog-hjælp, men fortæller at ”..det går nok ikke”. Men jeg bliver nysgerrig på, hvorfor du tænker, at det ikke går? Du skriver, at du og din mor er meget uvenner og derfor skal det, som du selv fortæller, måske ikke være hende du skal gå til som det første, men jeg tænker, at det er en rigtig god ide, at du fortæller om episoden eller viser dit brev til en anden voksen, som derefter kan hjælpe dig til den rette hjælp. En voksen som du har tillid til og stoler på og måske kender godt. At komme sig oven på det du har oplevet, kan være en lang rejse, en rejse hvor oplevelserne ikke forsvinder, men hvor man kan komme til at leve med dem på en måde hvor det ikke fylder så meget i livet. Du er startet og har taget de første skridt ved at skrive til mig, og jeg håber at du har modet til at gå skridtet videre og dele din historie med en voksen i din nærhed, så du kan fortsætte en proces som kan hjælpe dig videre. Har du brug for flere eller andre råd, er du også velkommen til at ringe eller skrive til BørneTelefonen på 116 111, hvor vi sidder klar på sms’en, chatten og ved telefonen, og hvor vi rigtig gerne vil hjælpe dig med at tage endnu flere skridt, hvis du føler behovet.Jeg ønsker dig alt mulig lykke. Kærlig hilsen BørneTelefonen  

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Seksuel krænkelse Andre der hjælper

Anmeld digital krænkelse

Anmeld ulovlig deling af billeder og video samt digital afpresning
Læs mere

Anmeld seksuelt overgrebsmateriale

Anmelde seksuelt overgrebsmateriale med børn
Læs mere

Anmeld voldtægt og seksuelle overgreb

Hjælp til at anmelde voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat