Kære R
Tak for dit modige brev. Jeg vil starte med at sige, at du ikke har gjort noget forkert! Måske har din onkel fortalt dig, at det er din skyld? Det er ikke din skyld, du har ikke gjort noget forkert! Det er din onkel, der har gjort noget forkert, og det er så flot af dig, at du har skrevet her til BørneBrevkassen om det.
Jeg kan godt forstå, at du kan komme i tvivl, om det er ok, det han gør. Men heldigvis har du haft en følelse af, at det på en eller anden måde var forkert, og nu har du været så stærk at lytte til den stemme indeni, der siger, at han ikke må gøre det overfor dig. For den stemme er bare så vigtig at lytte til.
Men han er jo din onkel, og han er oven i købet din plejefar, som du har boet hos hele dit liv, og så kan det være rigtig svært at vide, hvad man skal gøre, når en voksen begynder at gøre ting, man ikke kan lide. Hvem skal man sige det til? Vil de tro på det, man siger? Vil han blive vred? Det er nogle af de bekymringer, andre børn har haft, når de har været udsat for det samme som dig. Så hvis du genkender nogle af de tanker, skal du vide, at det er helt almindelige tanker at have, og at (jeg siger det igen) det ikke er dig, der har gjort noget forkert.
Du skriver, at du ikke ved, hvem du skal sige det til, men hvor er det bare flot, at du har tænkt tanken om at sige det til nogen. For jeg tænker, at det er noget, du ikke skal gå alene med. Der er nødt til at være en voksen, du kender, der får at vide, hvad der foregår, så det kan blive stoppet. Din onkel må ikke putte sin penis i munden på dig, give dig finger eller på nogen som helst anden måde have seksuel omgang med dig. Det er ulovligt, og det tror jeg godt, din onkel ved.
Så hvem kan du sige det til? Og hvordan skal du gribe det an? Hvis du var i tvivl, om nogen ville tro på dig, så håber jeg, at mit svar har kunnet vise dig, at jeg godt tror på dig, og at jeg også tror, at du vil blive troet på af den, du fortæller det til. Især hvis du kan vise dit brev og mit svar. Jeg ved jo ikke, hvem du snakker bedst med af de voksne, du kender, så nu foreslår jeg nogle forskellige, du kan overveje at sige til, at du har noget vigtigt, du gerne vil fortælle.
Måske er der en sød lærer på din skole, som du kan hive til side og sige, at du gerne lige vil snakke alene? Eller en anden voksen på din skole? Sundhedsplejersken, en af damerne på kontoret eller måske en pædagog i klubben? (Jeg ved godt, du måske ikke går i klub, men måske kender du godt dem, der arbejder der?).
Det kan også være, du har en sød nabo, eller at en af dine veninders mødre ville være en, du kunne snakke med? Eller måske en bedsteforælder?
Der er også nogle børn, der ringer til BørneTelefonen på 116 111 og får hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvem de kan snakke med. Og hvis barnet vil have det, kan vi også hjælpe helt konkret, så det der foregår bliver stoppet. BørneTelefonen kan underrette kommunen om at der foregår noget, som ikke må ske, og så tager kommunen sig af at hjælpe barnet og familien.
Så der er altså flere muligheder for at få hjælp, og hvis du bestemmer dig for, at du helst vil have, at BørneTelefonen skal hjælpe dig, så får du en bisidder, som hjælper dig med at fortælle alting til dem fra kommunen.
En bisidder er en voksen her fra Børns Vilkår, som er vant til at snakke med børn og unge, der har det svært hjemme, og som kender en masse til børns rettigheder. Bisidderen sørger for, at der bliver lyttet til dig, og at du får den hjælp, du har ret til at få. Bisidderen kan også snakke med dig om, hvad der kommer til at ske for dig og for din onkel, hvis du er bekymret for det - og bisidderen står på din side og hjælper dig, så længe du har brug for det.
Måske har du lige brug for at tænke over, hvem du skal fortælle det til, men du skal vide, at vi er klar til at hjælpe dig, og BørneTelefonen er åben kl. 11-23 på alle hverdage og kl. 11-19 i weekenden. Du er anonym, når du ringer, og nogle børn vælger at starte med at snakke om det, uden at fortælle, hvem de er, før de beslutter sig for, om de vil have en bisidder.
Det er helt ok bare at ringe og snakke lidt om det hele, og så lægge på igen, hvis det føles for uoverskueligt lige nu. Og hvis du synes, det er lettere at skrive om det, kan du logge på chatten eller sende en SMS til 116 111 i stedet for at ringe.
Jeg håber, du snart finder frem til den hjælp, der er bedst for dig, så din onkel holder op med at gøre ting mod dig, som han ikke må.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen
