Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Seksuelt misbrugt..

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære modige pige

Jeg vil starte med at sige, at jeg er imponeret af den styrke, du viser - og måske også en vis stædighed..? Selv om du ikke fik noget svar, da du loggede på chatten, så gav du ikke op, men skrev i stedet her til brevkassen. Og når du fortæller om det, du har oplevet, får jeg også det indtryk, at du bare ikke vil acceptere, at det ikke bliver taget alvorligt af de voksne omkring dig, når du har været udsat for noget så voldsomt som et seksuelt overgreb. Det kræver ret meget viljestyrke at blive ved at bede om hjælp, og det vil jeg bare rose dig for!

Det virker som om, hverken din lærer eller skolens forstander helt har forstået, hvad der er foregået - eller at de ikke tager det alvorligt. Det er jeg faktisk lidt chokeret over. I stedet får de det vendt til at handle om dig, når de foreslår, at du skal indlægges, snakke med en psykolog eller "bare sige til dig selv, at du ikke vil have det dårligt, så skal det nok gå"...

Jeg kan virkelig godt forstå, hvis du føler, at det hele er for meget, og at du har svært ved at se, hvor du kan hente hjælp, når du er blevet mødt på den måde. I forvejen er det ikke let at skulle fortælle om et seksuelt overgreb, og jeg ved, at mange unge helt lader være at fortælle det, måske af skam eller af frygt for, at de voksne ikke vil tro på dem... Du har vist et kæmpe mod ved at fortælle det, og du fortjener at blive lyttet til og taget alvorligt.

Faktisk er det også de voksnes ansvar og pligt at hjælpe dig og at gøre noget ved det, når du fortæller, at du har været udsat for et overgreb. Det burde jo politianmeldes, og den hjælp, du så burde tilbydes, skulle mere handle om støtte til at håndtere den voldsomme oplevelse. For jeg tænker egentlig, at det godt kan være en god ting for dig at komme til at snakke med en psykolog - det skal bare ikke være for at gøre dig forkert, men for at hjælpe dig videre.

Så hvis du allerede er startet med at have samtaler hos psykologen (mens du har ventet på dette svar), så vil jeg råde dig til at fortælle om din oplevelse til hende/ham også. Fortæl også at din lærer og forstander ikke gjorde noget ved det, da du fortalte, hvad der var sket. Måske kan psykologen hjælpe med at snakke med dem, så de kan gå videre med sagen, for jeg synes virkelig ikke, det bare er noget, der skal tysses hen, eller noget du bare skal klare selv.

Din værelseskammerat kunne måske også være en, der kunne hjælpe dig - igen? Hun har jo allerede vist, at hun tror på dig, og hendes forslag om at sige det til en lærer, var rigtig fornuftigt. Kunne hun mon hjælpe dig på andre måder? Måske hvis hun gik til læreren selv og fortalte, at hun tror på det, du fortæller? Eller måske kan hendes forældre hjælpe dig? Eller måske dine egne forældre? Du skriver jo ikke noget om dem i brevet, men jeg tillader mig alligevel at foreslå dem - det håber jeg er ok? Du ved bedst selv, hvad der lyder mest realistisk, og måske rammer jeg noget, du kan bruge til noget. (Det håber jeg). Dit brev her forklarer jo det hele så direkte, så det kunne du måske overveje at vise til en voksen - måske også mit svar, så den voksne kan se, at det er vigtigt, hun/han gør noget ved det.

En ting, jeg også får lyst til at nævne for dig, er at vi her på BørneTelefonen også kan hjælpe dig. Vi tror nemlig på dig, og vi har mulighed for at give dig en bisidder, som kan hjælpe dig med at få fortalt om din oplevelse til de voksne. Vores bisiddere har hjulpet mange andre børn og unge, der følte, at det var svært at få de voksne til at forstå, hvad der foregik, og du har også ret til at få en bisidder til at hjælpe dig.
Du kan jo starte med at læse lidt om det, og så kan tænke over, om det er noget, du vil prøve. http://www.børnetelefonen.dk/bisidder

Jeg håber, at du i mellemtiden har fået en voksen til at tro på dig, men hvis ikke, så er vi klar til at hjælpe dig!
Jeg håber også, at du er villig til at give os en chance til, selv om du oplevede tekniske problemer, sidst du loggede på chatten. Måske er det lettere at komme igennem, hvis du ringer eller sms'er til 116111.

De allerbedste tanker og ønsker fra BørneTelefonen

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Seksuel krænkelse Andre der hjælper

Anmeld digital krænkelse

Anmeld ulovlig deling af billeder og video samt digital afpresning
Læs mere

Anmeld seksuelt overgrebsmateriale

Anmelde seksuelt overgrebsmateriale med børn
Læs mere

Anmeld voldtægt og seksuelle overgreb

Hjælp til at anmelde voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat