Kære pige på 16 år
Jeg kan godt forstå, at det er en rigtig svær situation at stå i, når du helst ikke vil med, men omvendt også helst vil undgå muligvis at blive stemplet som værende kedelig eller lignende, hvis du vælger at sige fra. Jeg vil dog sige, at det på ingen måde er kedeligt, at man lytter til, hvad man reelt selv har og ikke har lyst til. Tværtimod er det rigtig modigt at kunne sige fra, men det kan også være rigtig svært!
Det er svært netop fordi de, der ønsker at I deltager, skaber fortællinger om, at man er kedelig, hvis ikke man vil. Det kan være drengene som inviterer, men også andre som synes, at ”puttemiddage” er en tradition, de gerne vil have til at fortsætte. For det første er det deres subjektive holdning, men for det andet er det også et middel til at opnå deres mål: At så mange som muligt vil være med.
Det virker måske relativt uskyldigt, og er sikkert også ment sådan. Men desværre så kan det få den virkning, at nogen måske presses til noget, de egentligt ikke har lyst til. Lidt på samme måde som nogen kan føle sig presset til at ryge eller lignende. Gruppepres, uanset hvor direkte eller indirekte det foregår, er ikke i orden! Jeg ved ikke, om du mon også føler dig presset? Måske du også har hørt de her puttemiddage omtalt i medierne, og det er der jo desværre en grund til. Jeg kender ikke til hvilket gymnasie du går på, og hvordan traditionerne er der, så jeg kan af gode grunde ikke sige, om de middage ligner eller slet ikke ligner, dem der har været debat om. Men jeg kan godt forstå, hvis det får dig til at tænke lidt ekstra over invitationen.
Jeg bliver nysgerrig på, om du kender nogle af de drenge, som har inviteret dig? Det kan være en vej ind til at tale mere om, hvad der skal ske til arrangementet og på den måde kunne afgøre, om det er noget, du vil være med til eller ej. Alternativt kender du måske nogle fra de ældre årgange, som ved, hvad der har været planlagt til lignende arrangementer på gymnasiet?
I det hele taget vil jeg opfordre dig til at snakke med nogen om det dilemma, du står i. Sådan kan du få flere perspektiver på situationen og få hjælp til at få truffet et valg, som du vil have det godt med. Hvad ville dine venner mon råde dig til at gøre, hvis du snakkede med dem? Måske det også er en mulighed at snakke med dine forældre eller en anden i din familie?
Måske kender du andre, som også er inviteret? Det kan måske være en idé at snakke med dem. Det kan være, at de har det på samme måde som dig, og det kan nemlig være lettere at sige fra, hvis I er flere om det.
Hvis du vælger, at du ikke vil deltage, men der skulle opstå problemer som følge af det, af enhver art, så vil jeg opfordre dig til at gå til skoleledelsen. Eventuelt sammen med nogle af dine venner fra gymnasiet. Så vil de højst sandsynligt kunne handle på det, du fortæller dem. Det samme gælder i øvrigt, hvis du alligevel skulle have lyst til at deltage, men arrangementet ikke forløber på en måde, du bryder dig om, eller arrangementet overskrider nogle af dine grænser.
Jeg håber og tror på, at du ved at mærke efter, hvad DU har det bedst med, og hvor dine grænser går, vil finde frem til, om det er bedst for dig at deltage eller ej. Jeg håber, at du kan bruge mine råd.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
