Kære dreng på 17
Tusind tak for dit brev. Hvor er din veninde heldig, at have dig i sit liv. Du er opmærksom og spørger ind til
hende. Det er en kæmpe hjælp og trøst, at vide, at man har sådan en ven. Så allerede ved det du har gjort, har du hjulpet hende rigtig meget.
Hun føler sig tryg ved dig og stoler på dig,
siden hun fortæller om disse meget ubehagelige oplevelser. Når man har oplevet noget så
ubehageligt kan det vigtigste, men også det sværeste, være at tale om det. Det at hun har fortalt dig
om det er en begyndelse på en lang rejse hun måske skal på for at bearbejde det hele. Men det er
en rejse hun ikke skal være alene på og selvom hun er meget heldig at have dig i sit liv, så er det
også virkelig vigtigt, at der er nogle voksne der hjælper hende.
Jeg kan godt forstå, at du måske synes det er svært at være langt væk fra hende, så du ikke kan
"beskytte hende", som du skriver, men det synes jeg faktisk du alligevel gør så godt du kan ved at
skrive ind til os. Måske du kan tænke på det når du føler fortvivlelsen overmander dig allermest?
Så vidt jeg kan forstå på dit brev, så har hun ikke, lige nu, mod til at gå til politiet eller sine forældre,
men du har alligevel rådet hende til at gøre det? Det hun har været udsat for er dybt ulovligt, så
politiet skal underrettes og det er en virkelig god ide at have sine forældre med, når man melder det
ubehagelige. Men det kan være umådelig svært at fortælle om dette til sine forældre eller andre:
Man kan føle sig flov og pinlig, selvom man slet ikke har grund til det! Og det kan være svære
følelser at finde rundt i. Især alene, så måske du igen kan prøve at tale med hende om, at fortælle
hendes svære historie til hendes forældre? Eller en anden voksen som hun er tryg ved?
Jeg synes bestemt også, at du meget gerne må råde hende til at ringe ind til Børnetelefonen på 116 111, der sidder altid en voksen der er klar til at lytte. Og når hun ringer til BørneTelefonen er hun anonym og derfor
kan det måske være en god måde at fortsætte hendes rejse på, vi kan rådgive hende om hvordan hun kan få hjælp og snakke med hende om de følelser og tanker hun går med.
Du fortæller, at det er en hun kender, som udsætter hende for disse voldsomme overgreb. Kan hun
på nogen måde mon holde sig væk fra ham? Eller i det mindste måske sørge for, at hun aldrig er
alene med ham?
Ved din veninde, at du har skrevet til os? Ellers kunne du måske fortælle hende om dit brev og
måske lade hende læse det og mit svar, så hun på den måde gennem dit brev, får endnu mere følelse
af, at der er nogen der rigtig gerne vil hende det godt og passer på hende så godt som muligt. Det
kunne måske hjælpe hendes mod lidt på vej?
Jeg håber, at mit svar kan bruges til noget og håber, at din veninde får den hjælp hun behøver.
Hun er i hvert fald meget heldig at have dig i sit liv og du har gjort rigtig meget for at hjælpe hende,
men husk også på, at du er hendes virkelig gode ven og det venskab har hun brug for, men derfor
skal du også huske på, at man som ven ikke altid skal være alene om at hjælpe. Med din støtte
som ven, skal hun have hjælp fra voksne og professionelle.
Pas nu rigtig godt på jer selv. Jeg ønsker dig og din veninde alt godt.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
