Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Overgreb

Hej bb!

Jeg er en pige på 13 år og jeg vil gerne fortælle om en dårlig oplevelse jeg havde for ca. et år siden….: jeg sad og så tv sammen med min mor og en af hendes bedste (mande) venner på 28 år. Min mor falder i søvn og vi andre ser videre. (Det skal lige siges at M(vennen) og jeg delte et tæppe) han begyndte så at ae mig op og ned at mine ben, jeg synes det var lidt ubehageligt men jeg tænkte ikke videre over det.

Han begyndte så at tage på mig(i skidtet) med tøj på. Lidt efter tog han hånden ind under mine trusser og kørte hånden frem og tilbage. Jeg synes virkelig at det var ubehageligt, men jeg stolede jo på ham så jeg ville ikke gøre noget… Han stak så hans ene finger ind i min skede og kørte lidt ind og ud. Min krop syntes et eller andet sted at det var dejligt, så jeg stoppede ham ikke. Jeg ved godt at det var forkert ikke at gøre noget, men jeg var bare i chok. Da han stoppede skyndte jeg mig ud på toilettet og græd.

Vi ser ham stadig op til flere gange om ugen, og hver gang føler jeg at han ligger op til noget og jeg føler ikke at jeg kan være alene med ham eller stole på ham længere … Det skal lige siges at M har et eller andet i hjernen så han tænker lidt som en på ca. 15 år. Jeg synes ikke at jeg skal fortælle om min oplevelse til nogen.. Jeg vil bare gerne gemme det langt væk inde i mit hoved, det er bare svært…… Hvad synes du jeg skal gøre?

Knus herfra..

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år,
Tak for dit brev. Det er rigtigt flot, at du har haft overskud og mod til at skrive. Det lyder til at have været en grim oplevelse for dig med din mors ven. Jeg kan godt forstå, at du ikke føler dig tryg ved at være alene med ham oven på sådan en opførsel fra hans side.

Du skriver, du gerne vil gemme den oplevelse langt væk inde i dit hoved. Det forstår jeg godt, og det er helt naturligt. Men jeg er ikke sikker på, det kan lade sig gøre... Personligt tror jeg, det er vigtigt, at den kommer ud af dit hoved, og at du får din oplevelse delt med en voksen.

Du skriver, at det er ca. et 1 år siden. Det er lang tid for dig at have gået med det uden at dele det med en voksen, som kan hjælpe dig videre. Og når du stadig er påvirket af det, så tror jeg ikke, at du selv kan gøre noget, der bare får tankerne til at holde op...

Det er grænseoverskridende og ikke i orden af din mors ven. - Heller ikke selvom han ikke er så moden og lidt fungerer som et barn inde i hovedet. Voksne skal man som barn kunne føle sig trygge ved, specielt dem som kommer i ens hjem.

Hvad tror du, der ville ske, hvis du fortalte din mor, hvad der var sket,og hvad for utryghed, det har givet dig, når hendes ven er i huset..? Mon hun ville tro på dig og tage det alvorligt?

Hvis du har tillid til at mor, vil tage dig alvorligt, så tror jeg, det er vigtigt, at din mor får at vide, hvad det er for en ven, der kommer hos jer for at kunne gøre noget ved det og for at kunne hjælpe dig og skabe den tryghed, som er din mors ansvar. Jeg ved godt, at det kan være en svær snak at tage, men tit er det sådan at tanken om at fortælle noget er meget værre end virkeligheden.

Måske kunne du bruge dit brev til os at snakke ud fra? Dit brev beskriver rigtigt flot, hvad du har oplevet, og hvordan du har det nu. Det er så sejt, at du har skrevet til os, så jeg håber, du kan finde lidt mere mod og få snakket med din mor eller en anden voksen, som du har tillid til - det kan fx være en anden i din familie, din lærer, en venindes mor eller en helt anden.

Hvis det hele er for uoverskueligt, kan du altid ringe til BørneTelefonen (helt anonymt 116 111), hvor der sidder voksne klar til at snakke. De kan måske give dig det sidste mod til, at du kan få snakket med en voksen.

Mange kærlige hilsner
BørneBrevkassen

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Seksuel krænkelse Andre der hjælper

Anmeld digital krænkelse

Anmeld ulovlig deling af billeder og video samt digital afpresning
Læs mere

Anmeld seksuelt overgrebsmateriale

Anmelde seksuelt overgrebsmateriale med børn
Læs mere

Anmeld voldtægt og seksuelle overgreb

Hjælp til at anmelde voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat