Kære pige på 11 år,
Tak for dit brev. Godt at du har haft mod og overskud til at skrive. Det lyder til at have været rigtig grimt, det som du har oplevet. Det er vel nok godt, du har skrevet, for det her er ikke noget, som du skal være alene om.
Som jeg forstår det, er det først og fremmest overgrebet fra ham drengen, som du spørger til (?), men jeg tænker også, at du sikkert godt kunne have brug for at få snakket med nogen om, at din far slog din mor?
Med hensyn til drengen, der misbrugte dig, så lyder det til, at du ikke har turdet af fortælle om det til nogen? (Er det mon rigtigt forstået?) Tit sker der det, at personer, som har været udsat for overgreb bagefter har svært ved at snakke om det. Det kan være fordi de er bange for, hvad der vil ske, hvis de fortæller det. Men det kan også være fordi, de går og føler skyld over, at de ikke var i stand til at beskytte sig selv mod overgrebet...
Jeg ved jo ikke, om det er sådan for dig, men har alligevel lige brug for at slå en ting fast: Det kan aldrig blive din skyld, at du er blevet misbrugt og truet! Andre som dig, der har oplevet det samme, kan godt komme til at tro, det er deres egen skyld, men da er det vigtigt at forstå, at det kan det aldrig blive!!!
Er der på det børnehjem, hvor du bor, en voksen, som du har så meget tillid til, at du tør fortælle ham/ hende om, hvad du har oplevet? Når du i en periode ikke du bor hjemme, er det de voksne på børnehjemmet, der skal tage ansvar for, at du bliver behandlet trygt og godt. Derfor er det vigtigt, at de får at vide, hvad du har oplevet, så de har en chance for at hjælpe dig.
Jeg ved godt, at sådan en snak kan være svær at tage hul på. Måske kan det være en hjælp, hvis du tager en person fra din familie med til samtalen - en som du har tillid til og en som kan hjælpe med at støtte dig i samtalen. Det kan også være en hjælp at bruge dit brev til os at snakke ud fra.
Det kunne også være at der var en af de andre børn/unge, som kunne hjælpe dig med at få det sagt?
Hvis ikke du helt har mod til den snak, kan du måske finde mod til at ringe til BørneTelefonen 116 111, som er en rådgivningslinje, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig. De er vant til at snakke med børn og unge, som har oplevet ting som dig.
Jeg gætter på, at de vil kunne hjælpe dig med at få lidt mere overblik over, hvad du har af muligheder og komme med flere ideer til, hvad du kan gøre...
Håber du har lidt mere mod, så du kan få den hjælp, du fortjener.
Mange kærlige hilsen BørneBrevkassen
