Kære 16-årige
Du skriver ikke meget om dig selv og din familie – og hvad du egentlig føler og tænker.
Men du skriver, at du har været udsat for mishandling, siden du var 5 år.
Det kan tage mange år at forstå og erkende, at ens far har mishandlet en.
Men jeg ved, at mange misbrugte unge føler ‘skyld’ og har dobbelte følelser. Det er ikke underligt, når den person, der mishandler og misbruger en, trods alt er ens far.
Det er nemt at komme til at føle, at man selv har ‘ladet det ske’, og at man ikke har gjort tydeligt modstand. Måske kan du genkende den måde at tænke på?
Det kan føles svært at gøre modstand mod den mishandling, som man i sin opvækst er udsat for.
Det kan tage mange år, før man er i stand til at fortælle om misbruget og mishandlingen. Det har du gjort nu.
Det må have krævet meget mod af dig. Du ved inderst inde nok godt, at dine venner og dem i skolen ikke har det lige sådan derhjemme. Derfor er det ikke underligt, hvis du bliver ramt af en stærk fornemmelse af at være anderledes.
Måske er dit mod vokset stille og roligt, fordi du netop har trodset følelsen af at være anderledes?
Nogle børn er tilmed ude for voksne, der truer eller er ubehagelige – for at tvinge barnet til at tie stille. Det er vigtigt at få det fortalt, så misbruget eller mishandlingen ikke fortsætter og måske bliver værre. Eller går ud over andre.
Alle voksne ved inderst inde godt, at det er forkert at mishandle eller misbruge deres eget (eller andres) barn.
Det er muligt at komme igennem en barndom med mishandling og misbrug. Du er allerede langt – for du viser mod og handler. Du sender et brev til mig, som jeg nu læser. Derfor kan vi nu sammen tænke lidt over, hvad du nu kan gøre.
Mange tænker, at de ikke kender nogen, de kan fortælle det til. Men mange oplever, at de finder en – når de tænker godt over det. Det kan være en mormor, en faster, en nabo, en pædagog eller måske familiens læge. Eller en helt anden.
Hvem kan du komme i tanke om, som du kunne tale med det om?
Du kan også skrive et brev, som du afleverer i stedet, hvis det er nemmere.
Måske er du ikke klar til det lige nu. Så er der andre muligheder for at tale med nogen, der er vant til at hjælpe unge i din situation:
- Du kan ringe til din kommunes anonyme rådgivning for børn og unge. De taler med mange unge – og de kan også tale med dig om, hvordan du har det. Og hvilke muligheder kommunen har for at hjælpe dig. Du kan måske fortælle dem, at vi har foreslået dig at ringe til dem. (vi hjælper med at finde nummeret på tlf. 116 111, hvis du ikke selv kan google det frem)
- Du kan ringe til Headspace. De taler med mange, der har prøvet noget af det samme som dig – og som kan tale med dig om, hvad der er godt at gøre.
- Du kan ringe til os på Børnetelefonen. Så kan vi sammen tænke videre over, hvad du kan gøre, og hvem du kan tage fat i. Du kan også chatte eller SMS’e.
- Det kan være, at du har talt med en voksen, der gerne vil tale med os på Forældretelefonen. Så kan vi fortælle om, hvad den voksne kan gøre lige nu, så du kan få den bedste hjælp. ForældreTelefonen har nr 35555557.
Alle stederne er gratis og man behøver ikke at opgive sit navn.
Det kan sagtens være, at du skal prøve flere muligheder, før du får en hjælp, der passer til dig. Giv ikke op – men gå videre til en af de andre muligheder. Nogen gange skal man prøve flere muligheder.
Når du har prøvet nogle af de forskellige muligheder, kan det være, at du igen har brug for at tale med os. Måske fordi noget virkede på en anden måde, end du havde regnet med.
Hvis det er sådan, skal du bare ringe eller skrive igen. Så kan vi tale om, hvad du så kan gøre.
Hvis kommunen skal hjælpe dig, skal du sige hvem du og din familie er. Nogle kan komme til at tænke: kan der ske noget med min mor og min far – og min familie?
Derfor kan det være rart at have en voksen med, der ved noget om det – og som kan støtte en. Du vil altid kunne få en voksen fra Børnetelefonen (en bisidder), når du skal fortælle om dine/din families problemer til kommunen. Og som kan følges med dig til møder.
Personen kan hjælpe dig med at sige det, du vil sige. Og forstå det, der bliver sagt.
Vil du have sådan en person fra os, skal du fortælle os, hvem du er (opgive anonymitet). Hvis det sker, får vi pligt til at fortælle videre, hvis noget truer dig og din trivsel – altså meget alvorlige ting. Det står i loven.
Men alle andre ting bliver mellem dig bisidderen.
Læs mere om det her: Bisidder fra BørneTelefonen. Eller ring til os, så kan vi fortælle dig mere om det.
På BørneTelefonen ønsker vi alt det bedste for dig og sender dig mange varme tanker.
Kærlig hilsen BørneTelefonen