Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

misbrugt

jeg er en pige på 16år der igennem mange år er blevet misbrugt af både min far og nogen fyre.
jeg er meget sårbar i øjeblikket men har fundet en dejlig kæreste som oss gerne hjælper mig med mine problemer men nogen gange er det svært for mig at vise ham mine følelser pga alt det jeg er gået igennem, jeg vil gerne have en og snakke med det om da jeg ikke føler der er nogen der kan snakke med mig face to face..

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 Tak for dit brev, jeg kan godt forstå, at du har det svært og jeg vil prøve, at hjælpe dig så godt jeg kan. Jeg vil begynde med at fortælle dig, at det er forkert og ulovligt, det din far har gjort! Og det er også forkert og ulovligt, at de andre mænd har misbrugt dig. (Du ved det sikkert, men jeg havde brug for lige at slå det helt fast!) Du skriver ikke noget om, hvad der er sket, men du skal vide, at det på ingen måde er din skyld. Grunden til at jeg nævner, det med skyld er, fordi jeg ved, at der er mange, der har været udsat for misbrug, som spørger sig selv, om det mon har været deres egen skyld, og det har det ikke! Husk på det, hvis du går og er i tvivl!! Det er ikke din skyld. Det er klart, at du føler dig sårbar, for det du har været udsat for, har sikkert været både ubehageligt, grænseoverskridende og ydmygende. Jeg tænker, det er vigtigt, at du ikke går alene rundt med dine oplevelser, så derfor synes jeg, det lyder som en god ide at finde nogen, du kan snakke med, også selvom det er svært... Jeg er lidt usikker på om det har været svært for dig at tale om det face to face, fordi de folk, du gerne vil tale med ikke rigtig kan finde ud af at tale om det, eller om det snarere er fordi, det har været svært for dig at betro dig til nogen... (Eller måske begge dele?)   Jeg vil derfor prøve at komme med nogle forskellige ideer/ forslag og forhåbentlig kan du bruge et eller flere af dem... Det er dejligt for dig, at du har fundet en god kæreste, og jeg tror, det er godt han ved lidt om, hvad du har været udsat for. Men det er nok ikke ham, der skal hjælpe dig videre, og det er fuldt ud forståeligt, at du finde det svært, nogle gange at vise ham dine følelser. Sådan oplever mange seksuelt misbrugte det, når de finder en kæreste. Mange har det også svært med berøring og nærhed.  Jeg tænker, at en af grundene til, du synes, det er svært for dig, at give slip på dine følelser, måske er den, at du før har oplevet sex, som noget ufrivilligt, hemmeligt og måske skamfuldt? Du nævner ikke noget om din mor, ved hun mon hvad, der er foregået? Har du mon overvejet, at tale med hende om det overgreb, der er begået mod dig? Kunne hun være en hjælp og en støtte for dig?  Det kan også være, at du kender en anden person, som du har tillid til og som kan støtte og hjælpe dig, så du kan komme videre i dit liv? Hvordan har du det med din lærer? Ville det være muligt for dig, at tale med ham/hende om dine oplevelser? Du skriver, at du har brug for en person, som du kan tale med ”ansigt til ansigt”, og det kan jeg godt forstå.  Jeg tænker, du nok ønsker en person, der ikke er for tæt på dig, på dit liv..? Evt. en anonym person, der vil kunne høre på dig og rådgive dig uden at få sine ”følelser i klemme”. Du skriver ikke noget om, hvor du bor, men jeg tænker, du har brug for at have en fortrolig person, der kan lytte til dig, hjælpe dig og støtte dig til at få bearbejdet de oplevelser, du har haft.  Jeg ved ikke, om din far og de andre mænd er blevet stillet til regnskab for deres overgreb? Men det ville jo også være noget, du kunne snakke med den person om... Da du er under 18 år, har kommunen et særligt ansvar for at passe på dig, så hvis du henvender dig til kommunen, skal de finde en sagsbehandler, der skal hjælpe dig. Det kan være svært at gøre på egen hånd og derfor har du ret til at have en person med dig (en bisidder.) Du har også mulighed for at ringe til BørneTelefonen på 116 111. Her vil du kunne få flere råd i forhold til, hvad du kan gøre. Du kan også komme i kontakt med en en bisidder, som sammen med dig, kan hjælpe dig med at tage kontakt til kommunen. Bisidderen vil også kunne hjælpe dig videre i din kontakt til din socialrådgiver, din kommune og hjælpe dig med at sikre dine rettigheder. Du kan læse om bisidderordningen her >>. Du kan også kontakte ALBAhus's rådgivning - et online sted, for personer, der har været udsat for seksuelle overgreb. Håber du snart vil få den hjælp, du har ret til og brug for, jeg ønsker dig al mulig held og lykke.Kærlige tanker fra BørneBrevkassen

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Seksuel krænkelse Andre der hjælper

Anmeld digital krænkelse

Anmeld ulovlig deling af billeder og video samt digital afpresning
Læs mere

Anmeld seksuelt overgrebsmateriale

Anmelde seksuelt overgrebsmateriale med børn
Læs mere

Anmeld voldtægt og seksuelle overgreb

Hjælp til at anmelde voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat