Brev

Min værge misbruger mig

Hej BB
Jeg er en dreng på 13 år, der mistede mine forældre i en bilulykke for fem år siden. Jeg har en lillesøster, hun er ti nu, og vi blev desværre skilt fra hinanden da vi fik plejefamilier. 
Min værge er 59 år gammel, og jeg bor med ham og hans barnebarn. Hans barnebarn er en dreng på min alder, hvis forældre er skilt og da han ikke ville bo med nogen af dem kom han til at bo hos hans farfar. Jeg er kommet rigtig godt ud af det med ham.
Grunden til at jeg skriver er fordi min værge er ond ved mig. De første to år talte han dårligt nok til mig, men nu er han begyndt at vise mig opmærksomhed. Han vil ikke have at jeg besøger min søster, så nogen gange sniger jeg mig ud og møder hende, men hvis han finder ud af det, trækker han mig ind på hans kontor og siger jeg har været en slem dreng. Så slår han, eller får mig til at gøre “tjenester” for ham, dvs. seksuelle (enten vil han have mig til at give ham oralsex ellers skal jeg bare røre ved ham).Han taler grimt til mig og gør grin med mig mens jeg gør det. 
(… beskrivelse af overgreb)

 Når jeg så lover aldrig at sige noget, smiler han, klapper mig på kinden og siger at det er godt at jeg kan forstå at det bare er en lille leg og at han kun gør det for min skyld. Bagefter sender han mig ud.Nu har han gjort det i snart tre år og jeg kan bare ikke holde til det mere. Jeg har prøvet to gange at bede om at få en ny værge, men de blæser mig bare af og siger at min nuværende værge er fin nok. Og jeg tør ikke sige hvad han har gjort. De to gange jeg prøvede har han tævet mig. 
Please, jeg er så bange for ham, hvad skal jeg gøre? Skal jeg lade vær med at besøge min søster? Kan I ikke nok hjælpe mig?
Knus,den fortvivlede

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du Tak for dit brev. Jeg har naturligvis læst hele dit brev, men jeg har af hensyn til andre børn, der læser brevet fjernet en del af din beskrivelse af voldtægterne.

Det er en meget tragisk hændelse, du og din søster har været udsat for. Det må have været svært at forstå for børn i jeres alder, at begge jeres forældre pludselig bliver taget væk fra jer.At I ikke havde mulighed for at blive sammen, synes jeg er meget trist, det ville sikkert have været trygt for jer, hvis I havde haft hinanden. Men måske var der en grund til det, som jeg ikke kender til?Det lyder til, at du i plejefamilien, har fået et godt forhold til barnebarnet, som også bor der. Men det lyder ikke til at din værge, som jeg formoder er din plejefar, på nogen som helst måde, har behandlet dig som han burde, eller levet op til det ansvar han har påtaget sig.At din værge de første år vælger at ignorere dig, hvor du i virkeligheden har brug for omsorg og kærlighed, er i sig selv forkasteligt. Men at han siden vælger at misbruge dig, er decideret kriminelt og strafbart.Du skal vide at jeg slet ikke er i tvivl om, hvilken vanskelig situation du står i! Du ved godt, det er forkert, det der foregår, men samtidig er du bange for din værge, som jo truer dig, og to du holder af, med tæsk. Desværre er det ofte sådan at voksne, der krænker børn opfører sig. De ved jo også godt, at det de gør slet ikke er i orden, og derfor truer de børnene til tavshed.Jeg vil gerne slå fast over for dig, at du ikke har gjort noget forkert ! Og det at du har skrevet til BørneBrevkassen, viser mig at du prøver at få mod til at sætte en stopper for, det misbrug du udsættes for.Du skriver, at du to gange tidligere har forsøgt at sige, at du gerne vil have en ny værge. Jeg ved jo ikke hvem du har sagt det til, men dit ønske er jo desværre ikke blevet taget alvorligt.Jeg tror derfor, du er nødt til at spørge dig selv : "hvem har jeg tillid til ? Hvem kan jeg betro mig til ? Hvem kan hjælpe mig ?"Har du stadig kontakt til nogen i din familie? Det kan være bedsteforældre, onkler, tanter eller andre. Har du måske en lærer i skolen du godt kan lide ? Eller er der en pædagog i fritidsklubben du synes om ? Det kan være du har en kammerat som har nogle flinke forældre ? Hvad med din søsters plejefamilie, kender du dem?.Jeg nævner disse forskellige voksne, fordi jeg håber på at du kommer i tanke om en, du kan henvende dig til, og som så vil tage affære. Med det mener jeg melde sagen til politiet og indberette til de sociale myndigheder, som er forpligtiget til at hjælpe dig.En anden mulighed er, at du får en bisidder fra Børns Vilkår. En bisidder er en voksen, der er vant til at hjælpe børn og unge med at kontakte kommunen og støtte dem i at få fortalt, hvis noget ikke er i orden. Du kan bl.a. få en bisidder gennem BørneTelefonen, hvor du gratis  kan ringe på 116 111 - Eller du kan sende et nyt brev til BørneBrevkassen, hvor du opgiver dit navn, adresse fødselsdag og telefonnummer/ e-mailadresse - så skal vi nok bede en bisidder om at kontakte dig, så du kan få hjælp til at stoppe overgrebene.Du må prøve på at tro på, at der er voksne som kan, og vil hjælpe dig ud af den situation du er i. Ingen børn har fortjent at blive behandlet, som du bliver. Og selvfølgelig skal du blive ved med, fremover at have kontakt til din søster. Men lige nu, skal du finde modet frem, til at kontakte en voksen, du kan betro dig til, og som så kan hjælpe dig.Hvis det stadig er for svært, kunne du også prøve i første omgang bare at ringe anonymt til BørneTelefonen, hvor der sidder søde voksne, du kan tale med og som kan fortælle dig mere om bisidderordningen, hvis du har brug for det.Kærlig hilsen BørneBrevkassen.

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat