Kære pige på 14
Hvor er jeg glad for, at du har skrevet til brevkassen. Du har brug for hjælp, for det er på ingen måder okay, det din papmor har udsat dig for. Det er meget alvorligt og forbudt det som hun gør mod dig. Det er overgreb og det kan man som voksen komme i fængsel for! Jeg håber mit svar kan hjælpe dig, så du kan få den rette hjælp!
Du skriver i dit brev, at du ikke kan sige det til nogen. Jeg har talt med andre både børn, unge og voksne som har oplevet ting, som ikke er ok og ikke vil eller tør fortælle det til nogen, fordi de syntes det er pinligt, de er bange for, at det er deres egen skyld, og/eller er blevet truet, mon det er nogle af de samme tanker der afholder dig fra at ville tale med nogen om det? Jeg vil gerne fortælle dig meget tydeligt, at det som din papmor gør mod dig på ingen måder er din skyld, og det skal stoppes!
Efter jeg har læst dit brev tænker jeg, at du må være en sej, stærk og modig pige fordi du er så sej at skrive til brevkassen. Du er så mega sej fordi du faktisk siger fra over for din papmor, ved at sige til hende, at du vil sige det til din far. Når din papmor så truer dig ved fx at sige ”jeg er klar til at dræbe dig” så er det fordi hun godt er klar over det er ulovligt, og derfor vil have dig til at holde det hemmeligt. Det er helt forståeligt du bliver bange, og sådan skal ingen børn have det, det skal stoppes.
Selv om du skriver meget tydeligt i dit brev, at du ikke vil sige det til nogen, så tænker jeg, du godt er klar over, at det der nødvendigt, du får det fortalt, også selvom det er svært. Som du beskriver, har du det så skidt at tanker om ikke at ønske at leve mere melder sig. Jeg kan forstå det kan føles som den eneste udvej, men det er det ikke! Du kan godt få hjælp, men det kræver, at du finder nogle voksne som du kender, der kan hjælpe dig.
Hvilken voksen mon du kan bede om hjælp? Det skal være en person du stoler på og er tryg ved. Hvad med din far, hvordan er dit forhold til ham, eller måske en anden voksen du er tryg ved, det kan også være en lærer, en pædagog, en af dine veninders eller venners forældre? Hvem mon du tænker det kunne være? Du skriver, at du ikke kan sige det. Forståeligt det er svært at sige højt, derfor vil jeg foreslå du skriver det og viser brevet til den voksne du vælger, eller måske det kunne være nemmere, hvis du viser brevet du har skrevet til os og mit svar? I brevet til os, har du klart og tydeligt beskrevet, hvilke tanker og følelser, der fylder og hvilken frygt du lever med. Håber du er klar til at række ud efter yderligere hjælp. En mulighed kan også være at du kontakter BørneTelefonen på 116 111, det kan enten være ved at ringe, chatte eller sms´e. Her sidder rådgivere klar som rigtig gerne vil lytte og hjælpe. BørneTelefonen kan også hjælpe dig med at få underrettet kommunen om, de ting du har oplevet, så du kan få hjælp. Vi har det som hedder en børnebisidder. Det er en voksen, som kan hjælpe dig med at få talt med kommunen, så det kan stoppe. Måske du kan starte med at gå ind via dette link og læse mere om en børnebisidder og hvordan de kan hjælpe dig: http://www.børnetelefonen.dk/bisidder
Du kan altid kontakte politiet på 112, hvis du bliver bange og er alene med din papmor. Det er også muligt at kontakte den sociale døgnvagt, som er en voksen fra kommunen, som på alle tider af døgnet har mulighed for at hjælpe og hvis det er nødvendigt komme og hente dig, og sørge for du kommer i sikkerhed. Hvis du ringer til BørneTelefonen, hvis du bliver bange, kan vi også hjælpe med at kontakte den sociale døgnvagt. Jeg tænker det er vigtigt du ved, der er hjælp at få, på alle tider af døgnet. Du har været modig og skrive til os og bede om hjælp, håber du er klar til enten at tale med en voksen tæt på dig eller til at ringe til BørneTelefonen, vi vil rigtig gerne hjælpe dig. Ind til du er klar, tænker jeg, om det er en mulighed, at undgå at være alene med din papmor? Måske kan du aftale med din far, at du sover ved en veninde de dage han arbejder, eller at du heller vil passes af dine bedsteforældre, onkel eller tante – mon det kunne være en mulighed for dig? Inden jeg slutter vil jeg igen slå fast, at det din papmor gør er ulovligt, og det ikke er din skyld. Det gør ondt i hjertet at læse dit brev og jeg håber virkelig, at du har mod på at få hjælp af os på BørneTelefonen eller nogen af de andre muligheder, jeg har nævnt i mit svar til dig. Jeg håber, at du finder modet til at tro på, at du ikke skal udsættes for overgreb eller trusler igen. At du kan få hjælp til at få det godt.
Mange tanker og håb fra BørneTelefonen
