Min far og bror er ubehagelige

Kære pige Hvor er det godt, at du skriver ind til os. Du har skrevet et fint brev med mange gode forklaringer, der beskriver dine tanker og dit problem. Du beskriver til sidst, at du ikke har lyst til at miste din far. Jeg tænker, at du skriver det, fordi du godt ved, at det er ulovligt og meget forkert, det han har gjort ved dig, da du var lille? Det kan ikke stå klart nok, at det er ulovligt og meget alvorligt. Men det betyder også, at det derfor er meget vigtigt, at du får hjælp, din far skal også have hjælp, men først og fremmest skal du have hjælp til at kunne leve med de forfærdelige oplevelser, du har haft med din far og bror. Du er optaget af, at du ikke har lyst til at fortælle det til nogen, og du fortæller om en masse, som du ikke har lyst til at fortælle dette til, men for mig er det tegn på, at du et eller andet sted ved, at det er nødvendigt at fortælle det til nogen. Men husk, at det kan være alle, lige den voksen, du føler du bedst kan fortælle det til, det behøver ikke være din mor eller dine sædvanlige lærere. Det kan være en helt anden lærer, din læge, en helt tredje. Det vigtige er i første omgang ikke hvem, men at du får det fortalt. Selvfølgelig skal det være en, du føler dig tryg ved og tror kan tage vare på at hjælpe dig videre, men nogle gange skal man lede lidt andre steder, end man lige tror, for at finde en at betro sig til. Du fortæller, at du er stille og ikke kan lide at åbne dig for nogen, men måske det kan være en ide blot at vise dit brev til en start? Jeg undrer mig over, om der ikke er nogen lærere eller pædagoger fra et tidligere fritidshjem, der har spurgt ind til din verden og trivsel, når du har været stille om måske lidt indelukket? For hvis der er bare en enkelt voksen der har det, kunne du måske tage fat i hende/ham? Jeg tænker på den styrke, du har, når du i de situationer, hvor din far stadig er ubehagelig, siger fra og siger stop. Kan du mon bruge den styrke og den vilje til at samle alt det mod, du har i dig til at vise dit brev til nogen? Jeg kan godt forstå, det er svært, og det kræver tid at finde alle sine kræfter frem og bruge på en gang, men jeg vil ønske for dig, at du lykkes med det. Ingen skal gå med de ting, du går med, alene. Ingen. Jeg håber virkelig, at du kan bruge mit svar, eller bare noget af det, til at få sagt det højt og få hjælp til at bearbejde det, så du kan komme i gang med at leve lidt mere frit. Her på BørneTelefonen vil vi også rigtig gerne hjælpe dig med at finde frem til, hvordan du bedst kan få hjælp. Måske har du mod på at ringe eller skrive på tlf 116111 eller logge på chatten og skrive direkte med en rådgiver?Kærlig hilsen BørneTelefonen