Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min far er voldig

Min far holder i mig og han rører ved mine ben på en måde jeg ikke synes er rar. Jeg fortæller ham at jeg ikke synes det er rart, men så siger han at jeg skal pakke mine følelser væk og at de er ligegyldige.

Mine forældre er skilt så min mor er der ikke til at sige stop. Jeg har en storesøster men jeg har det ikke godt med hende,

Jeg gider ikke bo hos ham og jeg skriger og råber altid af ham. De er virkelig onde ved mig allesammen og det er ikke rart at være mig.

Min far tror det er løsningen og tage min telefon.

Jeg tør ikke og have nederdel på jeg har altid store sweatpants og hoodies.

Min far gider ikke indrømme at han holder i mig og der er ikke nogen der tar mig seriøst når jeg fortæller om det.

Jeg ved ikke hvem jeg skal snakke med efter det er sket eller om det overhovedet er lovligt og gøre sådan noget ved sin datter.

Jeg hader min familie.

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej kære pige, 13 år.

Hvor er det bare godt, at du skriver ind til os på BørneTelefonen.

For jeg sidder netop lige her for at lytte til dig, og jeg tager dit brev meget alvorligt. Jeg vil starte med at fortælle dig, at jeg sagtens kan forstå, at du ikke synes, at det er rart at være dig lige nu.

Det er ikke lovligt eller normalt, at din far holder i dig og rører dig på en måde, som er ubehagelig for dig. Du har ret til at sige fra, det er din krop. Det er så modigt og godt gået, at du har fortalt din far, at han skal stoppe.

At han tager din mobil fra dig, som løsning er slet ikke i orden. Børn skal omgås med voksne, som giver dem tryghed, kærlighed og omsorg. For mig lyder det som om, du føler dig utryg sammen med din far.

Der skal sættes en stopper for din fars adfærd. Alle børn har ret til at bo et sted, hvor de føler dig trygge, respekteret og glade. Og vigtigst af alt: Du har også retten til sådan et hjem. Du kan læse her, hvis vi vil vide mere om dine rettigheder.

Det er mit og andre voksnes ansvar at sørge for at hjælpe dig videre herfra. Jeg fornemmer ,at du allerede har forsøgt at snakke med en voksen om din situation? Hvem har du mon talt med? Det er en rigtig god ide, at snakke med en voksen. Det kan være en skolelærer, tante, venindes mor eller lignende. Har du mon én i dine tanker, som du føler dig tryg ved?

Du nævner også din mor i dit brev. Men det er lidt svært for mig, at tyde hvordan jeres forhold er. Måske kan du prøve at snakke med hende igen?

Selvom dine forældre er skilt, og du nu bor hos din far, så har din mor stadig et stort ansvar for dig. Hun skal passe på dig. Det vigtigste hun kan gøre i første omgang er at lytte til dig og tage dig alvorligt.

Måske kan du vise din mor dette brev og måske også mit svar? Både din mor og din far er velkomne til at ringe til vores ForældreTelefon. Her kan vi give dem konkrete råd til hvad de kan gøre for at støtte dig. Nummeret til ForældreTelefonen er: 35555557.

Du har medbestemmelse og ret til at ytre dig om, hvordan du har det, og hvor du helst vil bo. Det kan du gøre ved at kontakte Familieretshuset, som du måske allerede har snakket med ifm. med dine forældres skilsmisse. Du kan også ringe ind til den anonyme rådgivning i din kommune og fortælle om din situation. De kan hjælpe dig videre til din sagsbehandler. Du finder nummeret til den anonyme rådgivning på din kommunes hjemmeside.

Vi kan også tilbyde dig en bisidder fra BørneTelefonen, som kan hjælpe dig i forhold til din kontakt til kommunen eller Familieretshuset. En bisidder vil først og fremmest lytte til dig og din situation og tage med dig til møder. De kan også hjælpe med at dine behov og ønsker bliver hørt, når der skal træffes endelige beslutninger, som vedrører dig. Du kan læse mere om vores bisiddere her.

Husk at du også altid kan ringe til BørneTelefonen på nummer: 116111. Nogen gange kan det være rart at starte med at fortælle om sin situation til en voksen, som bare lytter, og som man ikke skal sidde ansigt-til-ansigt med.

Du ønskes alt det bedste fra BørneTelefonen og tro mig: Du har ret til at få det meget bedre end nu. Du er selv igang med at søge den rette hjælp ved at skrive ind til os. Det er bare så godt gået.

Kærlige hilsner fra BørneTelefonen.

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Seksuel krænkelse Andre der hjælper

Anmeld digital krænkelse

Anmeld ulovlig deling af billeder og video samt digital afpresning
Læs mere

Anmeld seksuelt overgrebsmateriale

Anmelde seksuelt overgrebsmateriale med børn
Læs mere

Anmeld voldtægt og seksuelle overgreb

Hjælp til at anmelde voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat