Brev

Min bedste ven tager på mig konstant

Hej bb

Mit problem er at min bedste ven kanstant tager på mig og kan virkelig ikke lide det jeg har en kæreste som VIRKELIG ikke lide det og er bange for at han ikke vil mig mere hvis min bedste ven bliver ved

Også selvom jeg siger stop bliver han ved og hvis jeg går væk følger han efter ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre håber i kan hjælpe

På forhånd tak

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Tak for dit brev. Hvor er det dejligt, at du både har en bedste ven og en kæreste. Ud fra det du skriver fornemmer jeg, at din ven har lidt svært ved at se forskellen. Mon han er klar over, at der er en forskel? Gode venner har stor betydning i vores liv. Dem kan vi snakke med om forskellige ting – både de gode ting men også de svære. Venner vil altid være der for os, mens kærester kan komme og gå. Lige den forskel tror jeg er vigtig for din ven at kende til.

Har du mod til at snakke med ham om det? Fortæl ham også hvor vigtigt det er for dig, at når du siger stop, så betyder det stop, men ikke stop for jeres venskab. Fortæl ham, at du stadig gerne vil være bedste ven med ham. Men at han skal stoppe da det ikke er godt for dig og jeres venskab.

Du kan måske også spørge ham, hvorfor han bliver ved trods det, at du siger stop. Det kan ofte hjælpe at snakke konkret om tingene. Din ven har måske svært ved at forstå, at din kæreste må noget med dig, som han ikke må. Så en snak om tingene, når du er alene med ham, det kan give svar på en del og være en hjælp. Det kan samtidig give jer begge en indsigt i jeres måde at reagere på. Vi mennesker tror ofte, at andre kan tolke hvad vi tænker, men desværre er det ikke sådan. Derfor er ord så vigtige.

Men vær tydelig

Jeg håber, du kan bruge mit svar ellers er du velkommen til at skrive igen eller ringe til børnetelefonen på tlf.: 116 111. Der sidder en voksen, som hver dag hjælper børn og unge med råd om svære ting. Vi vil altid gerne hjælpe.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

Hvad er en seksuel krænkelse?

Det er en seksuel krænkelse hvis en anden tvinger, presser eller lokker dig til noget seksuelt. Det er altid ulovligt, og det er aldrig din skyld.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af. Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Seksuel krænkelse Andre der hjælper

Anmeld voldtægt

Hvor får du hjælp? Hvordan anmelder du? Er du i tvivl om, du er blevet voldtaget?
Læs mere

Anonym rådgivning i din kommune

Alle kommuner tilbyder åben, anonym rådgivning for børn og unge.
Læs mere

Bryd Cirklen

Rådgivning til unge over 18 år, der har seksuelle tanker om børn eller er afhængig af børneporno.
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Chat
Chat