Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min bedst veninde har sex med vores matematiklærer!

Hej

Jeg er lidt en drengepige og spiller meget fodbold med nogle fra min klasse. Jeg har også en god veninde, nemlig L, og selv om hun somme tider kan være lidt af en bitch, er vi alligevel meget gode venner.

Indtil i går troede jeg vi fortalte hinanden alting.

Men for at begynde et sted ville mig og de fleste andre i klassen spille fodbold på boldbanen. L ville ikke med, hun sagde hun skulle lave nogen lektier ( L er meget ambitiøs med skolen så det undrede mig ikke.) Da vi var kommet ned til boldbanen besluttede vi os for at spille rundbold i stedet. Så jeg gik op i klassen for at hente vores tennisbold, der ligger i depotet.

Da jeg kom op i klassen opdagede jeg at L ( tilsyneladende ) ikke var der. Jeg undrede mig lidt. Så hørte jeg nogen lyde (støn) fra depotet. Jeg åbnede døren forsigtigt. Så så jeg L der sad på gulvet (kun i ført Bh og Jeans) og min matematiklærer. De havde ikke opdaget mig så jeg lukkede døren og løb ud af lokalet.

Min matematiklærer hedder T og er 37 år gammel. L er to måneder yngre end mig!

Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre og endte med at gå hjem.

I dag konfronterede jeg hende med det jeg havde set.

Hun sagde ikke hvad jeg havde troet hun ville sige, hun sagde at han på ingen måder tvang hende til det. Hun fortalte ( indtil jeg stoppede hende) om hvor skønt det var. Hun sagde at hun havde dyrket sex med ham siden sommerferien. At hun havde dyrket sex med ham mindst 4 gange om ugen, på toiletter og i tomme lokaler. Hun har endda været hjemme i hans lejlighed. Hun sagde de elskede hinanden.

Pludselig forstod jeg hvad hun lavede når hun forsvandt i frikvarterene og hvorfor hun havde fået 12 i alt matematik siden ferien. Jeg sagde til hende at hun var vanvittig, hun kunne ikke bare dyrke sex med en mand på 37! Det er jo ulovligt og strafbart og T kan miste sit job! (ikke at jeg har noget i mod at den pædo idiot bliver fyret)

Hun blev virkelig gal. Hun råbte op om at jeg bare var jaloux fordi hun havde fundet ægte kærlighed. Hun sagde at jeg bare ikke kune klare at hun fik fantastisk sex mens jeg stadig var jomfru. Hun sagde at jeg var så fed og grim at hun godt forstod at der ikke var nogen mænd der gad bolle med mig.

Det var så der jeg valgte at gå.

Hvad skal jeg stille op????

L er min bedste veninde og jeg elsker hende. Selvom hun har meget temperament.

Normalt ville jeg snakke med min fantastiske dansklærer om det, men hun er langtidssygemeldt og der kan gå måneder inden hun kommer tilbage.

Jeg kan heller ikke tale med mine forældre om det.

Og heller ikke med Ls forældere.

Vil i ikke nok hjælpe mig!!!!

Hilsner fra C, pigen der bruger for mange parenteser 🙂 🙁

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære C

Jo, jeg vil meget gerne prøve at hjælpe dig. Jeg tænker, at du må være en fantastisk veninde, når du gerne vil støtte og passe på din veninde på trods af alt det grimme, hun har fået sagt til dig. Det fortæller mig, at du er stædig på den gode måde, fordi du stadig ønsker at hjælpe hende.

Jeg tænker, at der er to vigtige dele i det, du skal prøve at gøre. Du skal hjælpe din veninde ved at forsøge at få stoppet, at læreren udsætter hende for yderligere overgreb. Samtidig tænker jeg, at du skal forsøge at tage hensyn til dit og hendes venskab, så det kan bevares, når der er kommet ro omkring det der er sket/sker.

Det er jo tydeligt, at du og din veninde ser helt forskelligt på dét, der er sket. Du ser det nok som et overgreb begået af en voksen lærer, der har ansvar for børn Og så nævner du jo også, at det er ulovligt, hvilket du har helt ret i. Jeg tænker, at det er vigtigt, at du er helt åben om, hvad du gør. Du kan være åben på den måde, at du fortæller til din veninde, hvad du vil gøre. Du kan jo sige til hende, at du gør det du gør, fordi du er meget bekymret for hende og passer på hende.

Jeg tænker også det er vigtigt, at du prøver at forstå, hvad der er på spil for hende. Selv om du forstår det, behøver du jo ikke acceptere, det der sker. Du kan jo stadig forsøge at hjælpe hende. Hun blev måske bange og overrasket, da du fortalte, at du havde set det hun bliver udsat for, og turde måske ikke vise, at det er problematisk, fordi han er jeres lærer og er så meget ældre, end hun er, og det også påvirker hendes liv på en negativ måde.

Det er ulovligt og strafbart det han gør, uanset hvad han selv siger eller din veninde siger. Jeg håber ikke, at du synes jeg lyder barsk? Men det er barske ting, der sker i det, der er beskrevet i brevet.

Det er vigtigt, at nogle voksne får at vide, hvad der sker og hvad der er sket. De voksne kan være med til både at få stoppet lærerens overgreb, og din veninde får hjælp til at komme igennem det, hun udsættes for. Det er så ærgerligt, at din fantastiske klasselærer er sygemeldt, og at du derfor ikke kan fortælle hende, hvad du har opdaget. Hvis hun er den, du kan sige det til – så kan du måske alligevel sige det til hende (skrive det til hende)?

Jeg kan forstå på dig, at du ikke kan sige det til hverken dine eller dine forældres veninder. Men, hvad med at skrive det til dem? På din skole, kan det også være sundhedsplejersken eller en AKT lærer, hvis I har det? Sundhedsplejersken og AKT læreren har også pligt til at gå videre med det, så på den måde kan du sørge for, at det bliver stoppet.

Jeg vil også gerne give dig nogle ideer til, hvad du kan sige. Du kan måske gøre dét, at du fortæller til fx sundhedsplejersken eller til skolelederen, hvilken lærer det er, men lader være med at fortælle, hvem din veninde er. Hvis læreren finder ud af, at det er opdaget, vil han sandsynligvis stoppe overgrebene på din veninde. På den måde kan du, uden at fortælle at det er din veninde han udsætter for overgreb, få fortalt, at der sker noget på skolen, som ikke er i orden.

Du kan også ringe eller skrive, eller chatte med os på BørneTelefonen på 116 111. Her kan du fortælle os om det – så vi kan hjælpe dig med at hjælpe din veninde? Vi vil i hvert fald meget gerne hjælpe.

Det jeg har skrevet er mine idéer til, hvad du kan gøre. De to vigtige pointer er, at din veninde ved, hvad du gør og at en voksen får at vide, hvad du har set.

Mange tanker og stor respekt for dig fra BørneTelefonen

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Seksuel krænkelse Andre der hjælper

Anmeld digital krænkelse

Anmeld ulovlig deling af billeder og video samt digital afpresning
Læs mere

Anmeld seksuelt overgrebsmateriale

Anmelde seksuelt overgrebsmateriale med børn
Læs mere

Anmeld voldtægt og seksuelle overgreb

Hjælp til at anmelde voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat