Kære pige på 17 år,
Du spørger om, hvad du skal gøre - det kan også være svært at lige at finde vejen til. Men, når jeg læser dit brev, fornemmer jeg, at de ting du nævner, også er de ting, du gerne vil gøre noget ved - er det mon også sådan du ser det? Spørgsmålet kan også være, hvad man kan gøre noget ved. Jeg vil give dig et svar, som kigger lidt nærmere på det.
Du skriver, at du har selvmordstanker igennem et par år, og jeg forstår, at du har det psykisk dårligt fordi, der er mange problemer i familien med uvenskaber og ikke at tale sammen med hele din fars familien. Jeg fornemmer, at det er vigtigt for dig, at man kan tale sammen og være venner med dem man er i familie med, og derfor tænker jeg, at det går dig meget på, at det ikke er sådan i din fars familie. Måske fylder de her ting med familien rigtig meget i din hverdag sammen med din far, måske bruger du/I rigtig meget energi på at tale om, hvad der er gået galt, hvem der har gjort noget galt eller også er der måske blevet lagt et tungt låg på det med familien, så man ikke taler om det. Begge dele kan være lige svære at være i, hvis man helst ville være venner med familien og måske går og savner at snakke, bare med nogen af dem. Er det mon sådan du har det?
Uvenskaber er ofte noget, der opstår mellem de voksne over noget man som barn/ung ikke helt kan forholde sig til, men man bliver alligevel en del af det og viklet ind i de negative historier. Man kan gå og savne sin familie rigtig meget, og alligevel ikke få mulighed for at snakke dem. For de fleste voksne kan det være svært at skelne og se, at problemerne handler om noget mellem dem og de ting, de ikke får talt ordentligt om. De voksne har 'valgt' ikke at tale sammen. Det kan også være en måde, ikke at gøre tingene værre og samtidig, kan netop tavshed også gøre tingene værre. Hvad tænker du vil være bedst her i din fars familie? Er der nogen, der kan få dem til at tale sammen, uden at det bliver værre end det er? Det kan være en, som ikke er en del af familien og derfor ikke holder med nogen, måske en konfliktmælger? Eller er der nogen af dem i familien, som kan tale sammen på en ok måde, og andre som har rigtigt svært ved det? Det er ikke fordi, jeg tænker, at det er din opgave at løse eller fikse de ting, der i familien. Jeg prøver, at finde de ting som kan åbne op for nogle positive ting i din fars familie...
Spørgsmålet kan være, hvad kan du gøre ved det? Måske kan du tale med din far, om de personer, du savner i din familie og hører om det vil være ok, at du talte med dem? Det kan også være en idé at skrive et brev til ham, hvor du også har mulighed for at skrive, at du håber, at han kan se, at du har brug for at snakke med nogle i hans familie, hvis det er sådan du har det? Selvom han ikke kan/vil tale med alle i sin familien, så kan han måske godt se, at det er mellem de voksne, problemerne er opstået. Måske er det dine bedsteforældre, du går og savner mest eller en kusine. Måske vil det være en idé at begynde at snakke med en af dem, som du savner mest og har stor betydning for dig.
Du har ikke talt med din mor i to måneder, fordi hendes fyr har krænket dig, og det synes du ikke, at du kan sige til hende. Det kan jeg godt se, kan være svært at få sagt, for der kan være mange bekymringer i det. Men, det lyder også til, at du godt kan se, at når din mor intet ved, så er det også svært for hende at forstå, hvad der foregår? Det er her jeg ser, at det er en ting som skal gøres... Selvom det er svært, så er det altså bedst, at du får sagt, at fyren har udsat dig for krænkelser. Hvis din mor ikke er den første du skal sige det til, hvem vil så være den første - hvem vil du vælge? Du har allerede haft mod på at skrive det til mig, så måske er det at skrive, den måde, du har lettest ved at fortælle om det?
Vil det være muligt, at du laver en aftale med din mor, om at mødes et sted, hvor fyren ikke er med? Inden mødet har du skrevet et brev, med de ting, du har brug for at din mor ved om den krænkelse fyren har udsat dig for, hvordan du har det for tiden og det du håber på, at hun vil gøre og hjælpe dig med. Hvordan vil det være, at få det fortalt til din mor, så hun ved, hvad der foregår i dig? Måske har du en ven, veninde, deres forældre, lærer, træner eller en sød nabo, som kan få støtte og hjælpe dig med at få de bedre.
I alle kommuner, har man ret til gratis og anonym rådgivning, som barn, ung og familie. Du har også ret til at ringe på kommunen, og bede om at tale med en sagsbehandler og få hjælp fra kommunen - det kan fx være møder med en familierådgiver, hvor du og dine forældre får mulighed for at snakke sammen elle andet. Det kan også være, at du har brug for at snakke med din læge om, hvordan du går og har det? På dit gule sundhedskort finder du navnet, adressen og telefonnummeret til din læge - måske kan du i første omgange ringe og snakke med lægen.
Jeg håber, mit svar har givet dig mulighed for at se på de ting i livet som skaber problemer og kaos for tiden, og forhåbentligt også, hvad du kan gøre noget ved og hvad du helst skal gøre noget ved.
Du er meget velkommen til at ringe eller sms'e på 116111 eller logge på Chatten, det tænker jeg vil være godt, så vi har mulighed for at tale mere direkte og i dialog med hinanden.
Mange tanker og kram fra
BørneTelefonen
