Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ingen vil tage mig seriøst og kan det snart selv heller ikke længere

Hej, jeg er en pige på 18 år, der går inde med noget jeg ikke kan komme ud med… efter at jeg allerede har prøvet mange gange.

For 2 års tid siden, var jeg ude for en grim oplevelse… noget jeg ihvertfald syntes var en grim oplevelse. Jeg var på efterskole, på det tidspunkt havde en vidunderlig kæreste (som også var pige, men ved ikke om det er vigtigt at sige?), da den ene af mine to værelseskammerater syntes det kunne være sjovt at få nogle til at lave natteren indtil os.

Hun inviterede sin kæreste og to andre drenge, der så skulle dele seng med os. (Vi havde slået alle tre senge sammen, så det blev til en stor.) Vi skulle ikke lave noget seksuelt eller noget, men bare den her efterskole-sammenhold… troede jeg.

Vi var oppe meget af natten, på trods at jeg ikke helt selv var med på den… og klokken halv fem om morgenen, havde de alle faldet i søvn, undtagen ham der lå ved siden af mig. Jeg vågnede med, at han pludselig begyndte at snave på mig og jeg prøvede at skubbe ham væk og mindede ham om, at jeg altså havde en kæreste. Det var han ret ligeglad med, så han begyndte bare at snave videre, imens jeg blev ved med at sige stop og prøvede at skubbe ham væk.

Jeg var ikke særlig stærk, for jeg var virkelig overdrevet træt! Men så prøvede han at give mig finger og jeg blev ved med at sige til ham at han skulle stoppe, men han var pisse-ligeglad, han stoppede bare min stemme med sin mund. Han fik aldrig sin finger ind, og det endte med at han alligevel faldt i søvn… men det var altså vildt ubehageligt.

I starten havde jeg bare skam over, at jeg ikke skreg eller var mere voldelig for at få ham til at stoppe, men det var først måneder senere at jeg fik sagt det til min på det tidspunkt kæreste. Hun sagde at det ikke var i orden at han gjorde det og jeg ikke skulle skamme mig. Men så snakkede vi ikke mere om det.

Jeg sagde det til min mor. Hun troede bare ikke på at jeg havde noget imod det, men at jeg bare skamte mig over at jeg havde været min kæreste utro! Jeg sagde det til min lærer og han sagde at der ikke var noget at komme efter da han jo ikke voldtog mig eller kom på mig. Jeg sagde det til min psykolog og hun sagde bare at jeg skulle tilgive ham og glemme ham. Jeg snakkede endda med min værelseskammerat om det, men hun sagde at hun HAVDE HØRT MIG, men syntes bare at han var mærkelig.

Jeg græder stadig over det den dag idag, og nogen gange river jeg i mig selv for at glemme det… Er jeg virkelig bare en tudefjæs?? Jeg kan bare ikke forstå det, ingen vil forstå mig eller tage mig seriøst. Nu begynder jeg bare at skamme mig over at jeg har sagt det til så mange, hvis det virkelig ikke er mere…

Jeg kan godt se nu, at jeg ikke kan melde ham for noget… men har i ikke en god idé til hvordan jeg kan komme videre? For jeg kan tydeligvis ikke snakke med nogen om det… Ps. jeg ved godt at jeg måske er lidt gammel til den her side, men ved ikke hvor jeg ellers skal skrive det…

Pige, 18 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 18 år

Mange tak for dit brev, hvor du meget flot får beskrevet det der skete på efterskolen, og hvordan du har det med det og den måde andre har reageret. Det gør mig virkelig ondt, at du har været igennem en så ubehagelig og krænkende oplevelse. Du skriver, at du for to år siden var på efterskole, og en værelseskammerat syntes, at I skulle invitere hendes kæreste og to andre drenge til at overnatte hos jer. Du skriver, at du ikke tænkte, at der skulle være sex mellem jer, men at din opfattelse var, at I skulle have en aften med aftenskole - sammenhold.

Du skriver herefter om en grim oplevelse, hvor du af én af de andre drenge blev udsat for, at han begyndte at snave på dig og forsøgte at presse sin finger op i dig. Du prøvede at skubbe ham væk, du blev ved med at sige at han skulle stoppe, du mindede ham om, at du havde en kæreste. Men, han var ligeglad og fortsatte blot indtil han til sidst faldt i søvn. Det som han gjorde er ikke i orden.

Du skriver i dit brev, at du ikke var særlig stærk, fordi du var overdreven træt, og at du nu føler skam ved, at du ikke bare skreg eller var mere voldelig for at få ham til at stoppe. Mange der har været udsat for krænkelser, fortæller om følelsen af magtesløshed i situationen. En følelse af 'at jeg ikke gjorde nok for at forhindre det'. Følelsen af magtesløshed hænger ofte sammen med følelsen af skam, som du også beskriver. Jeg gætter på, at du kan genkende denne følelse?

Når du udsættes for noget, som du ikke ønsker at deltage i, når du flere gange siger fra, er det aldrig dit ansvar, at krænkelserne har fundet sted. Vi ved fra andre unge, at det kan være en meget almindelig følelse, fordi man bagefter kan blive meget overrasket over, hvordan man reagerer, når man udsættes for noget, som man ikke kan forudse, og noget som man ikke har kontrol over.

Når man udsættes for overgreb, spørger man ofte sig selv: Hvad kunne jeg have gjort anderledes?  

Jeg lægger netop mærke til, at du har oplevelsen af ikke at have sagt fra tydeligt nok, samtidig med at jeg ud fra dit brev kan se, at du har forsøgt at skubbe ham væk, du har mindet ham om, at du havde en kæreste, du blev ved med at sige stop til ham og du prøvede også flere gange at skubbe ham væk. Du har altså meget tydeligt både vist ham kropsligt og med ord, at du ønskede, at han skulle stoppe. Det er ham der fuldstændigt har overskredet dine grænser for hvad du ville være med til, og du endda sagt fra på flere måder. Du har faktisk sat en grænse - og det er stærkt!

En del forestiller sig, at de i sådan en situation ville løbe væk, råbe og skrige, slå og sparke mm, men der er mange, der overraskes over, at de faktisk handler meget anderledes i situationen.

Det, at man i situationen reagerer så anderledes kan betyde, at man efterfølgende føler skam over ikke at have handlet anderledes. Til daglig er vi vant til at have indflydelse på vores liv og at have kontrol over, hvad vi skal og ikke skal, og så kan det være meget voldsomt pludselig at være i en situation, hvor en anden har bestemt over dig. Måske er du blevet bange og overrumplet, og så handler man måske anderledes, end man ellers ville have gjort.

Udover at have sagt fra overfor drengen glæder det mig også, hvor ihærdig du har været for at få det fortalt til din kæreste, din mor, din lærer, din værelseskammerat og din psykolog. Når man udsættes for krænkelser kan det være meget svært at få det fortalt til andre, fordi seksuelle emner i det hele taget kan være vanskeligt at snakke med andre om, men også her har du været modig og stærk og forsøgt at fortælle det selvom du (og det er meget trist!) har oplevet, at du ikke er blevet taget alvorligt. Det virker til, at de fleste ikke har forstået hvad krænkelsen og deres reaktioner betyder for dig.

Jeg kan ikke se ud fra dit brev, om du har en psykolog på grund af krænkelserne, eller om du havde en psykolog forinden. Det er også sådan, at kommunerne ifølge loven er forpligtet til at hjælpe dig med psykologsamtaler, når du har været ude for så grim en oplevelse. Normalt er det sådan, at det ikke er muligt at få hjælp, hvis der er gået lang tid siden, det skete. Men når krænkelserne er sket, før man blev 18 år, har du krav på at blive hjulpet. Du skal også vide, at hvis du ikke synes du bliver taget alvorligt af din psykolog, så kan du bede om at få en anden. Krænkelser af enhver art er ulovlige og kan anmeldes. Hvorvidt det er en god idé for dig, hvor episoden er sket for to år siden, og hvor du nu har kontakt til psykolog, synes jeg, du skal drøfte med psykologen.

Måske vil det være en idé at skrive et brev til lederen af efterskolen, og fortælle om det der skete, og om den måde læreren neglierede det du fortalte med  'der ikke er noget at komme efter'? Jeg tænker, at du på den måde kan beskrive det og få sendt det af sted med håb, om at de fremover kraftigt ændre på deres procedure og måder at reagere. Så de reagerer mere respektfuldt, og undgår, at der sker flere krænkelser af elever hvor reaktionen er så vag. Det er ikke sikkert, at du får nogen positive tilbagemeldinger fra efterskolen. Men, du får mulighed for at gøre opmærksom på hvordan du oplevede det. Jeg ved ikke hvor meget et sådan brev vil hjælpe dig, måske vil det styrke din handlekraft eller måske vil det betyde mindre for dig? Det er måske noget også kan drøfte med psykologen?

Jeg er sikker på, at de ubehagelige følelser og tanker med tiden vil blive svagere, og du har mulighed for at få et rigtig godt liv uden alle de mange tanker og følelser, der er forbundet med krænkelsen.

Måske vil du igennem en længere periode have behov for at passe ekstra godt på dig selv, hvem du omgås, hvad du siger ja og nej til. Jeg kan ikke se, om du stadig har din vidunderlige kæreste? Ellers håber jeg du har en god veninde, der kan være der for dig, Måske du kan få støtte hos hende til at hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du bedst kommer i gennem det. Det er i hvert fald dejligt at høre, at din veninde er enig med dig, at det ikke er i orden, og bakker dig op i, at der ikke er noget du skal skamme dig over. 

Hvis du har brug for at tale med os i mere direkte dialog, er du altid velkommen til at ringe ind til os på 116 111, eller logge på UngeChatten. 

Kærlige hilsner
BørneBrevkassen 

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Seksuel krænkelse Andre der hjælper

Anmeld digital krænkelse

Anmeld ulovlig deling af billeder og video samt digital afpresning
Læs mere

Anmeld seksuelt overgrebsmateriale

Anmelde seksuelt overgrebsmateriale med børn
Læs mere

Anmeld voldtægt og seksuelle overgreb

Hjælp til at anmelde voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat