Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvordan kommer jeg videre?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år

Det lyder som om, at du har været en rigtig hård tid igennem. Hvor er det godt, at du besluttede dig for at flytte, så du kunne få det bedre. Også selvom dårligt selvværd, selvmordstanker og cutting godt kan tage tid at komme væk fra. Men det lyder som om, at du allerede har gjort en stor del af arbejdet for at få det bedre. Det er virkelig godt gået.

Hvor er det dejligt, at du har en god veninde som H. Det virker til, at i virkelig stoler på hinanden og er gode til at lytte til hinanden. Sådan en ven er vigtig at have.

Faktisk er det sådan, at mange der har været udsat for et seksuelt overgreb, ikke indser det før noget tid efter. Vidste du mon det? Det kan ofte godt være når man hører om andres oplevelser, at det går op for én. Derfor er det helt normalt, at du ikke har tænkt over hvor ubehagelig den oplevelse var før nu.

Der kan være mange årsager til, at man ikke tænker på oplevelsen som et overgreb. Det kan for eksempel være en måde at beskytte sig selv på. Det kan gøre ondt at indse, at der er nogen, der har overskredet ens grænser, da man var aller mest sårbar (som når man er fuld og træt). Desværre er der også mange, der føler skam efter. Man kan blandt andet få tanker om, at man selv var ude om det og begynde at tvivle på, om man mon har udsendt nogle forkerte signaler.

Selvom det er en helt naturlig måde at reagerer på, er det ikke sandheden. Når man har sagt “nej” første gang, skal det respekteres som et “Nej”.  Desuden skal den man har sex med være ved fuld bevidsthed. Når du har været så fuld og træt, som du skriver, er det ingen undskyldning at han måske ikke har hørt dig sige ”nej”.

Når alt det er sagt, så lyder det på dit brev som om, at du er blevet klar over, at du er blevet udsat for et overgreb. Men det kan måske være meget rart at få bekræftet de tanker omkring det?

Det kan godt tage tid, at komme videre fra en voldtægt. Det er meget forskelligt. Det bedste man kan gøre er at få snakket om det med nogen, man stoler på. Det lyder som om, at du har en rigtig god veninde i H, som du måske kan snakke mere med om episoden? Det kan være, at i begge kan støtte hinanden i de følelser og tanker i har omkring det i hver især, har været udsat for? Det kan også være du har det bedre, med dem du bor hos i dag og du vil kunne åbne op og tale med dem om oplevelsen. Et første skridt for at komme videre, er at åbne op og tale om det. Du har allerede taget et par skridt, ved at tale med H og skrive til os.

Du kan også kontakte Center for Voldtægtsofre. Her kan du ringe anonymt og snakke med en sygeplejerske. Man kan ringe, selvom der er gået lang tid siden overgrebet. Man kan også ringe, hvis man er i tvivl om, om man er blevet voldtaget. Det skriver jeg ikke fordi, at jeg er i tvivl omkring, hvorvidt du er blevet voldtaget. Det skriver jeg, fordi at mange unge synes, det kan være rart at vide, at de ikke behøver at føle sig 100% afklaret med, hvad de har været udsat for, før de ringer derind.

I centeret kan du få hjælp af både psykolog, sygeplejerske, læge og socialrådgiver. Du må gerne tage en ven eller en pårørende med i centret. Der ligger centre i hele landet. Måske en ide at du og din veninden kontakter dem sammen.

Jeg håber, at det her svar har givet dig lidt mere afklaring og kan give dig mod til at få bearbejdet det, du har været udsat for. Det er helt okay, at det tager lang tid. Det er ikke dig, der har gjort noget som helst forkert lige meget hvordan, man vender og drejer situationen. Det er utrolig flot, at du har formuleret så fint et brev, hvor du beskriver det hele. Det er allerede et kæmpe stort skridt.

Kærlig Hilsen

BørneTelefonen

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Seksuel krænkelse Andre der hjælper

Anmeld digital krænkelse

Anmeld ulovlig deling af billeder og video samt digital afpresning
Læs mere

Anmeld seksuelt overgrebsmateriale

Anmelde seksuelt overgrebsmateriale med børn
Læs mere

Anmeld voldtægt og seksuelle overgreb

Hjælp til at anmelde voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat