Kære pige på 16 år.
Tak for brevet. Puha, hvor er det en voldsom historie, du fortæller. Først bliver du forelsket og får en kæreste. Det går desværre ikke med at være kærester, så I bliver venner – og det viser sig så, at ham drengen slet ikke er en ven, men derimod kun tænker på sig selv og hans ”behov”. Jeg kan derfor godt forstå, at du føler dig frustreret og er ked af, at du skal se ham hver dag.
Noget af det vigtigste i et venskab er tillid – og at være udsat for noget seksuelt (vel og mærke i en meget lang periode), er ikke et venskab. Det er faktisk kriminelt at gøre noget, der er mod en andens vilje. Derfor håber jeg, at mit svar måske kan give dig nogle ideer til, hvad du nu kan gøre, for jeg kan forstå, at det ikke har hjulpet at fortælle dine forældre og lærer om det.
Du spørger i dit brev, om det er voldtægt at få ”taget sin mødom med hans finger”, og jeg ville ønske, at jeg kunne give dig et direkte svar, men desværre afhænger det af, hvordan omstændighederne var – og det skriver du ikke så meget om i dit brev. Derfor vil jeg bare skrive om to forskellige ”scenarier”: Indimellem lader vi os rive med af en stemning. Med andre ord har vi måske lyst til at være intime med en, som vi stoler på og holder af. Det er der ikke noget i vejen med – det er tvært imod helt naturligt. Men desværre kan det ske, at vi bagefter fortryder det, der skete. Hvis det er tilfældet, er det ikke ”voldtægt” eller sagt på en anden måde ”et seksuelt overgreb”.
Det er det derimod, hvis det er sket mod din vilje. Hvis ham drengen fx har presset dig til at overskride nogle grænser eller truet dig til at være sammen med dig seksuelt. Om der er sket noget ulovligt, kræver altså flere detaljer – eller at man melder det til politiet. Det er så deres opgave at undersøge, hvad der er sket. Ud fra det, du har skrevet, er jeg altså ikke i stand til at sige, om der er tale om et seksuelt overgreb. Måske vil det være interessant for dig at læse mere om ”seksuelle overgreb” og om dine rettigheder på vores hjemmeside:
http://www.bornetelefonen.dk/raadgivning/BorneBrevkassen/Seksuelt%20overgreb.aspx
I dit brev fortæller du, at det er 2 måneder siden, du sagde det til nogle voksne. Jeg vil gerne starte med at rose dig for, at du har sagt det. Det er meget sejt gjort! Det er nemlig det helt rigtige at gøre. Derfor er jeg også ked af, at der ikke rigtig er sket noget siden. Derfor tænker jeg på, om du mon igen har fortalt dine forældre eller din lærer, at du har det, som du har? Måske er de slet ikke klar over, hvor svært det er for dig at være i skole, når du hele tiden skal mindes om det, der er sket mellem jer? Tænker du må gå med mange tanker og følelser, som du har behov for at få fortalt, behov for følelsen af at blive lyttet til og blive taget alvorligt? Hvis du har lyst, kunne du måske vise dem, det brev du har sendt til os og måske også svaret, så I har det at tale ud fra, kunne det måske være en ide?
Jeg synes desværre, det lyder lidt til, at de voksne har ”glemt” dig. De har med andre ord glemt at hjælpe dig videre. Det kan de gøre på mange forskellige måder, men det lader til, at de slet ikke har spurgt ind til dig. Er det mon rigtigt forstået?
For hvis man i længere tid har været udsat for noget, der brød ens grænser, skal man have hjælp, måske endda professionelt hjælp, så man kan komme videre. Du skal jo lære, at det heldigvis langt fra er alle drenge, der kan finde på at behandle dig på den måde, som han har gjort. Du skal lære, at verden af fyldt med gode mennesker, der gerne vil dig det bedste. Desværre har du været utrolig uheldig og mødt en, der ikke ved, hvordan man respekterer andre og deres grænser.
Du har ikke skrevet så mange detaljer om ”misbruget” i dit brev – og det er også helt okay, men hvis du skulle have mod på og lyst til at tale mere om det hele, så er du hjertelig velkommen til at tage kontakt til BørneTelefonen på 116111. Her sidder der rådgivere, der både kan lytte, men som også kan fortælle dig om dine rettigheder. Hvis du ikke ”orker” at starte forfra, hvis du ringer ind, kan du give den rådgiver, som du taler med, dit id-nr. til brevkassen. Så kan han/hun læse dit brev og mit svar – og I kan snakke videre ud fra det.. Hvis du altså har lyst. Det er helt op til dig selv, men det er en mulighed..
De allerbedste tanker til dig.
Fra BørneTelefonen.
