Kære pige på 13 år
Jeg kan godt forstå, at du ikke kan få det grimme minde ud af dit hoved, for det har været en forfærdende krænkelse for en lille pige som dig. Hvor var det godt, at du var umulig og ikke rettede dig efter, hvad manden ville. Det var virkelig en sund og modig reaktion, du viste der, og det kan du være meget stolt af.
Jeg tænker, at du nok aldrig fik fortalt dine forældre om det, du blev udsat for. Mange børn går desværre med den slags oplevelser selv, måske fordi de synes, det er for svært at fortælle, måske fordi de skammer sig over det, der er sket. Den skam kan børn godt have, selv om det jo er den voksne, der bør skamme sig rigtig meget over at gøre et barn fortræd.
Manden blev heldigvis vist bort, da det var din mor, han forsøgte at voldtage, så dine forældre ved godt, at den mand ikke kendte sine sexuelle grænser, og at han kunne finde på, at gøre andre mennesker fortræd.
Når du ikke kan få mindet væk, er det fordi det har været en meget voldsom og uforståelig oplevelse for dig som lille pige. Nu er du i puberteten, hvor din sexualitet er ved at udvikle sig, og derfor trænger mindet sig måske ekstra meget på. Det er helt almindeligt.
Den måde du kan komme videre, er at få oplevelsen og mindet frem i lyset og få snakket om det. Der sker nemlig det mærkelige med den slags oplevelser, at jo mere man prøver at glemme dem, jo mere trænger de sig på. Så man kan sige, at det gælder om at slippe oplevelsen fri. Derfor er det rigtig godt, at du har skrevet brev om det. Det kan være første skridt på vejen.
Jeg tænker, at det aller bedste for dig nok er at få fortalt din mor om din oplevelse dengang. Hun har jo selv oplevet det samme med manden, og jeg tror, at det vil lette dig at dele mindet og dine tanker med din mor. Hvordan vil det mon være?
Hvis du synes, det er svært at sige højt, kan du starte med at skrive et brev til hende om det.
Du vil nok opleve, at du kommer til at græde, og det er helt ok og forståeligt, for der er mange års tårer ophobet i dig.
Du fortæller om, hvordan din storesøster opfordrede dig til at have sex med manden. Jeg tænker, at hun muligvis også har været udsat for noget fra ham, og at hun måske selv har været et offer for ham, ligesom dig og din mor. Det kan i hvert fald forklare hendes rolle i det her, synes jeg. Mon det kan være sådan det er sket?
Men hvis I begynder at snakke om det i familien, vil din storesøster måske også være modig og fortælle om sine minder. Sommetider kan det være rigtig svært at tale om, og det kan tage tid inden man tør åbne op for ubehagelige oplevelser...men I er tre, som har oplevet det ubehageligt og kan støtte hinanden i, at få talt om det. Måske kommer I også til at diskutere og blive kede af det - måske vil der være nogen som siger, at det slet ikke er sket - det er også helt normale reaktioner, når man taler om noget der føles svært. Du skal holde fast i, at det du husker er sket - det skal du ikke blive i tvivl om.
Jeg håber, at I får talt sammen - ellers er der måske en anden, som vil være god at tale med.
Du er også meget velkommen til at tale elle sms'e med os på BørneTelefonen på 116111.
Kærlig hilsen fra BørneTelefonen
