Kære dreng på 15 år
Mange tak for din mail. Jeg kan godt forstå, at du bliver i tvivl om, hvad du skal gøre i en sådan situation - for du har faktisk gjort alt det rigtige. Da du var sammen med pigen, stoppede du, da hun sagde stop. Og da hun senere blev ked af det, sagde du undskyld.
Nogle gange kan man godt lade sig rive med af en stemning, og måske var det først bagefter, at pigen fandt ud af, at hun havde gjort noget, hun måske ikke selv var klar til. Derfor skulle hun have snakket med dig om det, men det fik hun ikke gjort.
Derfor tænker jeg, at du skal prøve at snakke med hende om det, der skete - for du har tydeligvis en anden oplevelse af situationen. Måske vil det være rart, hvis nogen hjælper dig med at tale med hende? Måske en af dine venner eller en voksen?
Ud fra det, du har fortalt, så tænker jeg ikke, at det vil være relevant at melde det til politiet. Men uanset hvad så vil det nok være rart, hvis nogen kan støtte dig og lytte til din version af det, der skete.
Det er naturligvis ærgerligt, når andre fortæller usandheder om en - men du bliver nødt til at holde fast i dig selv. Du ved, hvad der skete den aften, for det var dig som var til stede og ikke alle de andre.
Jeg håber virkelig, at I kan få snakket sammen og få det lagt bag jer, så du ikke skal gå og være urolig over, om hun mon gør alvor af sin trussel om at melde det til politiet. Måske vil det være lettest at tale sammen, hvis der er voksne til stede, der kan sørge for, at samtalen bliver på et niveau, hvor I holder jer til fakta. Så jeg håber, du vil overveje at tale med en voksen om det.
De bedste ønsker fremover fra
BørneTelefonen
