Har jeg været udsat for seksuelt overgreb?

Kære 15-årige pige

Det er lang tid, men jeg tror ikke tiden betyder så meget i denne sammenhæng. Du tænker stadig på det, og spekulerer på, hvad der mere kunne være sket. Jeg kan godt forstå, at du har brug for at vide om det var et seksuelt overgreb. Det er godt at du prøver at komme til klarhed over hvad der skete og hvordan det påvirkede dig, sådan at du kan få hjælp og støtte til at bearbejde det, hvis du kan mærke, at det presser sig på i dine tanker nu igen.

Men for at svare på dit spørgsmål: Ja, det du oplevede var et seksuelt overgreb, hvis jeg skal bedømme det ud fra det du skriver.

Man definerer seksuelle overgreb som noget der kan foregå mellem en voksen og et barn, eller børn og børn imellem. Overgreb kan ske uden kropslig kontakt (fx bare ved sexuel "snak") eller med fysisk kontakt mellem krænker og offer. Kontakt kan også være fx beføling af offeret udenpå tøjet, sådan som du var udsat for. Det er altid et overgreb:

1.Når man ikke  deltager af egen lyst - kaldes også, at der ikke er samtykke.

2. Når krænkeren er ældre/stærkere, og benytter sin magtposition eller overlegenhed til at fysisk tvinge, true eller bare at overtale offeret til en seksuel handling. Det kalder man, at der ikke er jævnbyrdighed. 

Du fortæller så levende om dig selv dengang, en lille 6-årige pige, som måtte stå og gemme sig bag et gardin. Dét, at du også været udsat for en slags forfølgelse bagefter, fra både krænkeren og hans kammerater, kan også have forstærket den første chokerende oplevelse af overgreb. Tænk at du klarede dig igennem 14 dage på den måde, hvor du må have været så bange, uden at få spor hjælp fra nogen?... Som 6-årig har du ikke haft en chance for at forstå hvad der var sket - men du har reageret følelsesmæssigt ved at græde en time dagligt, i lang tid efter. Det er en meget forståelig reaktion at græde, og har sikkert hjulpet dig igennem den oplevelse du fik dengang.

Jeg ville dog ønske, at du dengang havde fået hjælp fra de voksne omkring dig, for når børn krænker børn, så er det en opgave for voksne at stoppe det, sikre det ikke sker igen og hjælpe dig til igen at blive tryg og glad. Desværre er mange voksne ikke opmærksomme på, at seksuelt overgreb faktisk også opstår imellem børn, også på skolens område.

Men det er heldigvis ikke for sent at sige det til nogen og få hjælp. Derfor er det er simpelthen så godt at du har sagt det til en lærer! Hvordan var det at snakke med læreren? Hvad gav dig mod til at få det sagt?
Det kan være både en stor lettelse at fortælle om det man har været ude for, men samtidig er det normal reaktion, at sådan en snak kan få gemte minder bragt frem, så man bliver ked af det eller bange igen – genkender du det? Jeg tænker, at det vil være rigtig godt at du også får fortalt det til din mor, fordi jeg tror, at du vil opleve det som en støtte for dig, at hun kender din historie. Men måske er du bekymret for hendes reaktion? Din lærer kan/skal også snakke med din mor om det, der skete med dig.
Hvis du synes det er alt for svært at sige det, så skriv det i stedet. Eller du kan vise hende dit brev, og måske også svaret. Jeg tror hun vil blive ked af det, men hun vil nok gerne vide det og hjælpe dig, end ikke at vide det – tror du ikke?

Måske har du også behov for at snakke om overgrebet med en psykolog. Der er mange steder, hvor man kan få den rette hjælp. Du - eller din mor og du, kan evt. begynde med at kontakte din egen læge eller kommunes Børne/familieafdeling, og høre hvilke tilbud de har. Det er også muligt at ringe til Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb på tlf. 35 45 40 85, mandag-fredag kl. 9-12. De vil også kunne guide dig videre, hvis du ikke bor i Kbh.

Hvis din mor har brug for en snak med en voksen, så vil jeg anbefale, at hun ringer til vores ForældreTelefon på 35 55 55 57. 

I kan også læse vores generelle råd om seksuelle krænkelser her

Jeg håber at have givet dig et brugbart svar, og ellers er du meget velkommen igen.

Mange kærlige hilsner

BørneTelefonen