Kære pige Tak for dit ærlige brev. Det er meget forståeligt, med hvad du beskriver, at du er ekstremt bange. Jeg kan forestille mig, at det har krævet meget mod, at skrive dette brev, har jeg ret i det? Mange der, som du, har haft virkelig ubehagelige oplevelser af den slags du beskriver, bruger tit rigtig meget tid på at tænke på, hvad der vil ske med den voksne der udsætter en seksuelle krænkelser, hvis det bliver opdaget. Har du også tænkt over det?
Der er ikke nogen tvivl om, at det er dybt ulovligt og forbudt, det din far har gjort ved dig og han skal have hjælp, så det kan stoppes. Men jeg synes måske også, at det er rigtig vigtigt at huske på, at du også skal have hjælp til at bearbejde det ubehagelige, du har oplevet din far gør ved dig. Hvad du beskriver i dit brev, skal du ikke gå med alene. Derfor tænker jeg på, om du måske kunne finde mod til at fortælle om dette til en voksen på skolen eller en venindes mor eller en helt anden voksen, som du har tillid til og føler sig tryg ved. En voksen der kender dig og kender til det, du skriver i dit brev, skal tage ansvar og hjælpe dig med, at din far ikke får mulighed for at være ubehagelig igen. Måske er det svært at sige det til en voksen, så skriv det i et brev og aflevér brevet. Sig eller skriv, at du har brug for hjælp, så din far stopper med at krænke dig.
Det er et stort skridt, og måske skal du bruge lidt til tid til at samle mod og tale med nogen om det? Det håber jeg ikke, at du bliver frustreret over, det er naturligt. Samtidig vil jeg også sige til dig, at jo før du snakker med nogen som kan hjælpe dig, jo før kan du få hjælp, og din far også. Måske er der allerede en eller flere, som du tænker på at snakke med? Måske kan du vise dit brev og mit svar til den person?
Jeg vil også sige til dig, at det ikke er ok, at din far sover i samme seng som dig! Hvis du kan, så sørg for at det ikke er muligt. Har du dit eget værelse og seng, så bliv derinde luk din din dør og lås den, hvis du kan. Måske kan du komme ud af dit vindue, og væk, hvis din far alligevel kommer ind? Eller løbe ind til nabo og få hjælp? Det en måde, du kan bruge til at passe på dig selv, indtil du får sagt til nogen, at din far krænker dig og som kan hjælpe dig væk fra at leve i frygten.
Du kan lave en plan for, hvad du kan gøre for, at din far ikke krænker dig igen. Fx at låse døren til dit værelse. Måske kan du også være, at du kan fornemme på din far, hvornår han igen vil krænke dig? Hvis du kan det, så find ud af, om der er et sted i huset, du kan være i sikkerhed, eller er der en veninde du kan tage over til, en nabo du kan ind til eller en anden du kender? Hvis du er bange og utryg ved din far, så er det faktisk helt ok at ringe 112 og bede om hjælp. De skal hjælpe dig, når du ringer til 112. De spørger ind til, hvad det er du har brug for hjælp til, så de kan gøre det bedst muligt. De skal nok hjælpe dig med spørgsmål, så du kan fortælle, hvad du frygter vil ske, eller som måske er sket.
Jeg håber virkelig, at du tager modet til dig og får hjælp.
Du skal også vide, at vi meget gerne vil hjælpe dig på BørneTelefonen. Derfor vil det være fint, hvis du har mod på at ringe eller sms'e ind til os på 116111, eller logge på chatten indefra www.bornetelefonen.dk . Vi har åbent alle dage 11-23. Vi vil meget tale med dig og fortælle dig, hvordan vi kan hjælpe dig med at tale med en voksen, eller tage kontakt til kommunen, så der kommer mere hjælp til dig, og din far stopper med at krænke dig. Du skal du vide, at vi sidder klar på BørneTelefonen til at hjælpe dig igennem dine tanker og overvejelser, hvis du tænker det kan hjælpe dig til at finde modet. De varmeste tanker til dig fra BørneTelefonen. Kærlig hilsen Børnetelefonen
