Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Føler sig Chikaneret af farfar.!!

Heej BB.
Jeg er en pige på 14 år. som har et problem med min farfar. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre derfor skriver jeg til jer, jeg har været udefor at, jeg var der hjemme hos min farmor og farfar og så skulle jeg hjem igen så skulle jeg sige farvel til ham så jeg kysser ham farvel som jeg plejer, og så siger han “hvad er det for et kys”.
 
så jeg kysser ham igen og så stikker han tungen ind i min mund, og tager min hånd ned mod hans penis men så nyser jeg bare hans mave, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre håber virkelig i kan hjælpe mig lizz hjælp mig!

Knus pigen på 14

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du er forvirret over den oplevelse, du havde hjemme hos din farmor og farfar, og det er rigtig godt, at du skriver til os.

Det din farfar gjorde var meget forkert og grænseoverskridende. Det er i orden at kysse hinanden farvel, men det er bestemt ikke i orden, når han vil have dig til at tungekysse og røre ved hans penis.

Det kunne lyde som om, at du ikke har fortalt det til andre end os..? Jeg tænker, at det er vigtigt at du får det fortalt til mor, så hun kan sørge for, at du aldrig bliver sat i din situation igen. Når jeg specifikt foreslår din mor er det fordi, det nogle gange er meget svært at håndtere for den forældre, der er i familie med krænkeren. - Og det kan betyde, at den forældre så kan forsøge at ville bagatellisere det, - simpelthen fordi det er for ubehageligt for ham, at skulle forholde sig til. Jeg ved jo ikke, om din far vil reagere sådan, men jeg vil nu alligevel foreslå dig at vælge en anden, end ham...

Ved at fortælle om det, kan du få sat ord på de følelser og tanker som du bærer rundt på alene og de voksne kan hjælpe og beskytte dig, så det ikke  gentager sig. Det skal ikke være en hemmelighed mellem dig og din farfar, og han skal vide, at det ikke er i orden, at han overskrider dine grænser, som han gjorde, og det skal nogle voksne fortælle ham.

 Kan du mon tale med din mor om det? Hvis du ikke tør at sige det til hende, kan du evt. vise dit brev og mit svar til hende? Det kan også være at du kender en anden voksen, du har tillid til som du kan sige det til? Du må også meget gerne ringe til BørneTelefonen og snakke med en voksen om det hvis du gerne vil det før du går til dine forældre eller andre. Du kan ringe på 116 111.

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Seksuel krænkelse Andre der hjælper

Anmeld digital krænkelse

Anmeld ulovlig deling af billeder og video samt digital afpresning
Læs mere

Anmeld seksuelt overgrebsmateriale

Anmelde seksuelt overgrebsmateriale med børn
Læs mere

Anmeld voldtægt og seksuelle overgreb

Hjælp til at anmelde voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat