Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er det min skyld?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år.

Jeg vil skynde mig at sige til dig, at det er IKKE din skyld, at en af dine venner har voldtaget dig. Og jeg vil sige det til dig igen: Det er IKKE din skyld. 

Det er fuldstændig lige gyldigt, hvad du selv har gjort, da det skete. Voldtægt er altid den der begår voldtægtens skyld. Når din ven siger, at det var din skyld, er det fordi han ikke vil se sit eget ansvar i øjnene. Så det er ikke dig, der skal skamme sig, det er din ven. Det er ham, der har gjort noget helt forkert og ulovligt.

Han har gjort noget meget slemt mod dig, og jeg kan godt forstå, at du er fortvivlet , og at det plager digdag og nat. Voldtægt er nemlig noget af detværste, man kan blive udsat for.

Du har gået med det selv i lang tid. Hvor må du have haft det svært og ensomt. Og hvor er det godt, at du nu har fortalt det til mig.

Det er nemlig starten på, at du kan få det bedre. Du kan ikke klare det her selv, du har brug for, at der er nogen, der hjælper dig.

Der er en rådgivning, der hedder Center for voldtægt:  www.voldtaegt.dk, hvor de er rigtig gode til at hjælpe. De har rådgivninger flere steder i landet og hjælper unge som dig helt gratis. Og de ved lige præcis, hvad der skal til, for at du får det bedre, for de har hjulpet mange unge piger som dig. Du kan ringe på nr. 78463543  og få hjælp, det er i Århus, men de kan hjælpe dig med at finde det sted, der ligger tættest på dig eller det nummer du kan ringe til.

Du kan godt selv henvende dig til dem, men jeg tænker på, om der måske skulle være nogen, der hjalp dig med det og støttede dig? Selv om du er bange for, at dine forældre ikke vil lytte til dig, kunne det godt være, at de i denne alvorlige situation, vil lytte. Så måske skulle du tage mod til dig og betro dig til din mor eller far. Og husk på at det ikke er din skyld. Hvis det er svært at sige, kan du vise dit brev og mit svar. 

Prøv det!

Hvis du slet ikke kan forestille dig, at betro dig til din mor eller far, har du måske en sød lærer, du kan sige det til. Eller måske er der en ven eller en fra din familie, du kan betro dig til. I hvert fald er det vigtigt for dig, at du ikke går alene med det her mere. 

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig til at få det bedre og komme videre, så du kan blive glad igen.

Mange gode tanker fra BørneTelefonen

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Seksuel krænkelse Andre der hjælper

Anmeld digital krænkelse

Anmeld ulovlig deling af billeder og video samt digital afpresning
Læs mere

Anmeld seksuelt overgrebsmateriale

Anmelde seksuelt overgrebsmateriale med børn
Læs mere

Anmeld voldtægt og seksuelle overgreb

Hjælp til at anmelde voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat