Kære pige
Tak for dit brev. Det er meget alvorlige ting, du beskriver, det er alt for meget for en ung pige at skulle tumle med alene. Det lyder ikke som om du nogensinde har delt dette med nogen før? Det er jeg glad for, at du har besluttet at gøre nu, det er rigtig modigt af dig.
Jeg er usikker på, om det du gerne vil have svar på, er hvordan du kan tale med din mor om det, og om det er noget man kan melde til politiet, og derved at din far kan blive straffet? Uanset, så synes jeg det er så alvorligt, at jeg får lyst til at fortælle dig, at det er ulovligt, når din far udsætter dig for seksuelle overgreb, og at du kan få hjælp til at få stoppet det.
Det er de voksnes ansvar at give børn omsorg og passe på dem, det betyder i dit tilfælde, at det er dine forældres ansvar. Når du er sammen med din far, så er det hans opgave at passe på, der ikke sker dig noget, her i også at du ikke udsættes for grænseoverskridende handlinger og overgreb. Den opgave har din far ikke opfyldt, for de overgreb han har udsat dig for, er ulovlige og strafbare.
Du skriver, at du stadig elsker din far over alt på jorden, og du af den årsag ikke har fortalt om hans overgreb til nogen. Jeg ved fra samtaler med andre børn og unge, at børn oftest elsker deres forældre, selv om de gør dem ondt. Børn er meget loyale, de er bange for at gøre deres forældre kede af det, og så oplever børn også tit, at forældre godt kan give dem noget omsorg, selv om de også udsætter dem for overgreb i stil med dem, du beskriver. Kan du mon genkende noget af det?
Det er aldrig okay, at børn udsættes for en behandling som den, du beskriver. Jeg synes, du fortjener at få hjælp til at få det stoppet, og jeg vil nu fortælle dig, hvordan du kan få hjælp til det, det håber jeg, du synes er okay?
Jeg vurderer, at du skal have en voksen til at hjælpe dig, og jeg tænker om du kan finde det mod frem igen, som du gjorde det, da du skrev til BørneBrevkassen? Kan du finde et godt tidspunkt, hvor du kan dele dine oplevelser og tanker med din mor, også de bekymringer, du har i forhold til de konsekvenser, det evt. vil have for din far? Hvis du synes, det er svært at sige, så kan du evt. vise hende det brev, du her har skrevet, og det svar jeg giver dig. Du kan også bruge en anden voksen, hvis det er nemmere for dig, det vigtigste er, at du taler med en voksen om det, så denne kan hjælpe dig med at få skabt den forandring, som du har brug for og har fortjent.
Jeg synes også, at jeg vil oplyse dig om, at Børns Vilkår har et tilbud om bisidder til børn og unge, der har behov for støtte i en aktuel sag. I dit tilfælde kunne det være aktuelt, hvis du skal tale med de sociale myndigheder. Du kan komme i kontakt med en bisidder ved at ringe til BørneTelefonen på tlf. 116 111 eller ved at ringe direkte til vores bisidderafdeling på tlf. 35 55 55 59.
Bisidderen er en voksen, som kender en masse til børns rettigheder, og som kan støtte dig og sørge for, at du bliver hørt, hvis du skal tale med nogen fra kommunen. Vores bisiddere har hjulpet rigtig mange børn, som havde det svært derhjemme af den ene eller den anden årsag, og vi får at vide fra de børn og unge, at det er en stor lettelse at have en bisidder med, for så kan man få fortalt sin version af historien uden at blive overset, afbrudt eller misforstået.
Jeg håber, at du har fået lidt ideer til, hvordan du kan få skabt en forandring for din fremtidige ungdom. Hvis du føler, at du har behov for at tale lidt mere om det, før du beslutter dig, er du også altid meget velkommen til at ringe og tale med en af vores dygtige rådgivere på BørneTelefonen på tlf. 116 111, de sidder klar til at hjælpe dig yderligere.
Mange kærlige hilsner og tanker til dig fra BørneBrevkassen