Kære pige på 16 år
Tak for dit brev. Jeg er glad for, at du har skrevet herind, for det du oplever, er der ingen børn der skal opleve!
Det, at din far voldtager og mishandler dig, er meget forkert af ham, og også ulovligt! Jeg ved, at der er mange af de børn og unge, som oplever noget lignende det, du er udsat for, der føler, at det er deres egen skyld. Det er vigtigt, at du ved, at lige meget hvad, kan det aldrig være din skyld, at din far voldtager og mishandler dig. Det er din fars ansvar at sørge for, at du har det godt, og det gør han bestemt ikke, når han udsætter dig for de ting.
Jeg synes, det er rigtig flot af dig, at du har skrevet herind, for jeg kan godt forstå, hvis det er svært at snakke om. Jeg tænker, om du på noget tidspunkt har fortalt nogen om det, du oplever, eller måske har været lige ved at fortælle nogen om det?
Jeg tænker, om du måske kender en, du stoler på, og som du synes er god at snakke med, som du måske kan fortælle om de ting, du oplever? Det kan for eksempel være en god veninde, en lærer, sundhedsplejersken eller måske en venindes mor?
Jeg ved, at det kan være svært at fortælle andre om de ting, der er svære, så måske det kan være en idé at skrive det ned i et brev? På den måde har du tid til at formulere det ordentligt og kan få det hele med. Og så kan du give brevet til personen i stedet for at skulle forklare det selv... Hvad tænker du om den idé?
Dit brev er meget kort, og jeg får lyst til at stille en masse spørgsmål, når jeg læser det. Jeg tænker, at det måske kan være en hjælp for dig, hvis du starter med at ringe ind til BørneTelefonen på 116 111 og snakke med en af vores søde rådgivere. Jeg ved, at mange unge synes, det er et godt og sikkert sted at øve sig i at få fortalt andre om svære ting. Det er gratis at ringe derind, og du behøver ikke at fortælle hvem du er.
De bedste hilsner
BørneBrevkassen
