Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Afpresning

Hej
Jeg har i lidt over 2 dage nu skrevet med en meget sød dreng som jeg ikke har mødt, det har virkelig været hyggeligt!
Han spurgte midt på dagen om han måtte få et rb (røvbillede) jeg gjorde det da det jo var med bukser (ser ikke det slemme i det) men hen på aftenen blev han ved med at spørge om han ikke godt måtte få det i underbukser… jeg skrev at det vidste jeg nu ikke helt
Indtil han så skrev “hvis du ikke sender vil jeg ikk svare dig” og jeg ville virkelig ikke miste ham for han var jo virkelig sød osv.
det endte ud i at jeg sendte..
han havde taget screenshot af det men ville kun bruge det til at onanere til… jeg havde heldigvis streget alt over så det kun var bagdelen der var med..
Men jeg har det nu ret dårligt over at jeg gjorde det..
Noget jeg kan gøre for at få det bedre..?
Hilsen den 14’ årige pige

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år.

Jeg kan godt forstå, at du ærgrer dig over situationen. Det er nemlig super ærgerligt, at komme til at gøre noget, som man bagefter fortryder. Især hvis man er kommet til at gøre noget, hvor man lidt har overskredet sine egne grænser.

Men du skal vide, at det kommer vi alle til en gang i mellem og det er også en af de måder, man lærer noget om sig selv på – og hvordan man skal gøre i fremtiden. Giver det mening?

Overskriften i dit brev har du kaldt “afpresning”. Jeg kan faktisk godt forstå, at du oplever det sådan, når han skriver til dig, at han ikke vil skrive mere med dig, hvis ikke du sender ham det billede. Det er jo super tarveligt og det er måske noget af det, du kan tage med dig.

For selvom ham drengen også har været sød og du har været glad for at skrive med ham, så er det jo ikke okay at presse andre til at gøre noget, som de ikke har lyst til. Hvad tænker du mon om selv om det?

Det er også vigtigt, at du ved, at hvis du ikke vil have at han længere har billedet, så kan du bede ham om at slette det. Det skal han ifølge loven – også selvom du selv har valgt at sende det til ham. Det vil altså sige, at det er ulovligt, at han har billedet liggende, hvis du ikke vil have det. Derfor er du også i din fulde ret til at melde ham til politiet, hvis han nægter at slette det og så skal de sørge for, at han sletter det. Der findes en god side, der forklarer alt der er værd at vide om billeddeling og håndteringen bagefter. Du kan finde den her.

Du spørger, hvad du kan gøre for at få det bedre. Jeg håber mit svar hjælper lidt og du måske kan tænke, at nu har du lært noget vigtigt om dig selv. Så du i fremtiden ved, at du ikke skal lade dig presse til ting, som du kan mærke, at du ikke har lyst til.

Men jeg tænker også, at det måske ville være rart for dig, at tale med én du stoler på om hele situationen? Mange får det bedre, når de deler det der er svært med nogen. Så skal man ikke gå rundt med de svære følelser alene. Kan du mon komme i tanker om nogen?

Hvis du har brug for, at tale mere om din situation, er du også altid velkommen til at ringe 116111 eller skrive ind til os. Lige for tiden har vi åbent fra kl 11-23 hver dag.

Kærlig hilsen,

BørneTelefonen

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Seksuel krænkelse Andre der hjælper

Anmeld digital krænkelse

Anmeld ulovlig deling af billeder og video samt digital afpresning
Læs mere

Anmeld seksuelt overgrebsmateriale

Anmelde seksuelt overgrebsmateriale med børn
Læs mere

Anmeld voldtægt og seksuelle overgreb

Hjælp til at anmelde voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat