Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

afhængig af opmærksom fra drenge online

Hejsa

Jeg er en pige på 14 snart 14
Jeg har altid lige siden jeg fik min første telefon taget billeder af min krop… Og når drenge jeg ikke kender i virkeligheden har spurgt om billedere af min krop har jeg gjort det for det meste har det bare været rb og bryst billed
Men nu er det som om drengene forlanger mer.. og jeg gør det selvom jeg ikke har lyst… I just like the attention:((
Jeg ved udemærket godt hvor stor chancen for at de tager screen eller gemmer i kamerarulle

Og ja det er sket med en dreng for et halvt år siden som tog screen og delte det ….. Heldigvis var der ingen tegn på det var mig ( men jeg har stadig frygten i kroppen og føler mig som den største luder )
Men nu er der sket noget meget meget værre en dreng sendte videoer af ham der ornenerede med ansigt og han bad mig om at ligne at jeg red den…. Også gjorde jeg det med ansigt for det bad han mig om
Jeg har det så dårligt med mig selv… Og har selvmordstanker, jeg går op og kigger på pillerne i vores skab på badeværelset og andre gange kigger jeg på kniven og vil gøre ja…….
Jeg vil bare så gerne vide hvad jeg kan gøre for at stoppe med at sende videoer og billeder for vil have det stoppet NU
Og de her situationer er ikke første gang har gjort det så mange gange har ik tal og det er meget pinligt syntes jeg…

Og det er et spørgsmål om tid før videoen af mig med ansigt bliver delt for ham jeg sendte det til fjernede mig lige efter og jeg ved ikke hvad han så gjorde men har slettet dem, men ved jo ik om han har dem
Har været i kontakt med red barnet slet det før og de kan ikke gøre særlig meget ved delingen fordi Snapchat ikke kan finde beviser på det

Så hvad skal jeg gøre

Hilsen mig

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 14 år

Hvor er det godt, du skriver herind og rækker ud. Nu har du allerede taget første skridt på vejen ud af den afhængighed, du er blevet fanget i. Afhængig af opmærksomhed og anerkendelse. Det er helt normalt, at du opsøger opmærksomheden. Jeg tænker, om du måske får følelsen af, at andre synes din krop er flot, og at du bliver glad – måske nærmest lidt høj – af at andre “vil have” dig? Det kan jeg jo ikke vide med sikkerhed, så du må tilgive mig, hvis jeg tolker forkert.

Du fortæller, at du sender billeder af din krop (på SnapChat forstår jeg?), hvor du ikke kan genkendes, men at du også har sendt en video, hvor det var tydeligt, at det er dig, der “rider” den dreng, du har sendt videoen til? Du fortæller, at du ikke kan lade være, men også at du fortryder, det du har sendt. At du gør det, fordi de beder dig om det, men også at du gerne vil stoppe, men ikke ved hvordan. Jeg læser i at du har selvmordstanker, fordi du har det dårligt med dig selv. Særligt efter du har oplevet, at en dreng har gemt den video, du har sendt, og derefter ikke er til at komme i kontakt med igen.

Du skal vide, at det er ulovligt at have nøgenbilleder (fx bryster) fra andre liggende på sin telefon eller computer, ligesom det også er ulovligt for andre at dele billederne. Hvis drengen du sender billeder til, vælger at gemme dem og/eller dele dem, så gør han noget ulovligt. Når de derfor tager screenshot af de billeder, du sender, er det dem der overtræder loven. Ikke dig.

Er der mon nogen omkring dig, du kan tale med? Det kan fx være sundhedsplejersken på din skole, din læge eller en anden voksen du har tillid til. Måske kan I sammen finde ud af, hvad for noget hjælp, der passer perfekt til dig? Og måske sidder du nu og tænker “nej! Jeg kan ikke snakke med nogen”. Måske synes du, det er pinligt. Måske er du bange for, hvad de tænker om dig. Måske ved du slet ikke, hvordan du skal starte den samtale.

Først og fremmest, så ved jeg jo, at du kan tage det første skridt mod at få stoppet det her med at dele billeder og videoer. Det har du nemlig allerede gjort, ved at skrive herind. Og når du nu beslutter om det fx er lægen eller sundhedsplejersken, eller en helt tredje, du skal tale med, så kan du fx vise det brev, du har sendt herind, eller bare sige: “Jeg sender billeder af mine bryster til fremmede drenge, fordi de beder om det. Jeg kan ikke lade være, og jeg vil gerne have det til at stoppe”. Så vil lægen eller sundhedsplejersken vide, hvordan de fortsætter snakken.

Jeg tænker at du måske vil finde inspiration her, hvor du kan læse meget mere om lyst og seksuelle grænser

Jeg håber rigtig meget, at du finder modet til at tale med en om det her, så du kan stoppe med at sende billeder til andre, og så du får det bedre med dig selv, så du ikke længere overveje mulighederne for selvmord. Og skulle du en dag stå med kniven eller pillerne i hånden, og ikke se andre udveje, så ring til BørneTelefonen på 116111 med det samme. Så sidder der en klar, der rigtig gerne vil snakke mere med dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

 

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Seksuel krænkelse Andre der hjælper

Anmeld digital krænkelse

Anmeld ulovlig deling af billeder og video samt digital afpresning
Læs mere

Anmeld seksuelt overgrebsmateriale

Anmelde seksuelt overgrebsmateriale med børn
Læs mere

Anmeld voldtægt og seksuelle overgreb

Hjælp til at anmelde voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat