Brev

Tristhed og deprimsion

Hej brevkasse,

jeg er en dreng på 13 og jeg har ikke så god selvtillid.

Jeg har en total dårlig/mærkelig humor der gører at jeg synes ting som andre synes er sjov synes jeg er skide kedeligt. Jeg prøver også at snakke med dem om deres ting men det ender altid med at jeg siger noget som andre synes er dumt.

Jeg er ret klog til fagene i skolen, men jeg har kun en “rigtig ven” som jeg kan gå after skolen med.

Andre elever på årgangen griner af mig selvom jeg ikke har gjord noget.

Har heller ikke haft en kæreste som de fleste drenge i min klasse har haft. Jeg kan godt lide piger men sjænlt aldrig at snakke til dem.

Min stemme er lige gået i overgang, i starten synes jeg at min stemme er rigtig mærkelig og turde snakke til ingen. Ikke engang vennen som jeg har. Men nu har jeg vendede til min ny stemme. Men folk kan nogen gang ikke forstår jeg siger og bare går væk eller griner.

Jeg føler mig trist hver dag jeg går hjem fra skolen. Jeg går nogen gang på vejen og tænker mening med livet og hvorfor jeg er så mærkelig. Hver dag tænker jeg på at ændre mig selv men når jeg kommer til skolen så tør jeg ikke at snakke til folk.

Jeg er virkelig træt af det her.

Hvorfor er jeg altid så genert.

Jeg er virkelig unormal.

Måske fordi jeg ikke vokset op i Danmark som andre gør (jeg har været i Danmark i 3 år) Jeg kender også nogen der er ligesom mig der kommer fra de andre lande men de er normale venner og et normal tanke som jeg ikke har Jeg føler mig ikke som en del af klassen………..

Hjælp mig så jeg kan blive en normal del af klassen. Det er virkelig ubehagligt at vær trist hver dag….

Dreng, 13 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år,
Mange tak for dit brev. Jeg synes det er rigtig fint skrevet, og det lyder til, at du går og tænker meget over hvordan du gerne vil have tingene til at være.

Du beskriver at din stemme er gået i overgang, og at det i en periode gjorde, at du slet ikke turde tale med nogen, ikke engang din ven. Det at stemmen går i overgang er en meget naturlig ting for drenge i din alder, og selvom det helt sikkert ikke er særlig sjovt, så er det noget alle skal igennem før eller siden. Desværre får mange drenge det ligesom du, at de ikke tør sige noget, fordi de er bange for at stemmen knækker og lyder mærkeligt. Det er ikke rart, og slet ikke når nogen griner ad en. Men, er det ikke dig, de griner af måske er det bare det, at stemmen pludselig midt i en sætning og de bliver en slags overraskelsesgrin, der kommer fra dem... Kunne det være på den måde, at det sker?
Når du i dit brev fortæller om de andre, du kender, der ligesom dig kommer fra et andet land, og at de har venner, bliver jeg nysgerrig på, om du har lagt mærke til noget de gør anderledes end dig? Eller om du måske endda har talt med dem om, hvordan de havde de da de lige var flyttet til Danmark og hvad de gjorde for at få venner og et normalt liv?
Vil det være en mulighed for dig, hvis de kan give dig nogle gode råd og idéer?
Du skriver i dit brev, at du har en god ven, nogen gange behøver man heller ikke så mange. Hvad tror du, der fik din ven, til at være venner med dig? Hvad er det du kan og som han godt kan lide ved at være venner med dig? Måske du kunne spørge ham, det kan måske give dig en idé om, hvad man kan gøre mere af, for at få flere venner. Det kan også være, at der er andre steder end i skolen at få venner...måske, en fritidsinteresse? Der kan være mange måder og steder at få nye venner. Ofte hjælper det, hvis man har interesser man er fælles om. Det kan være sport, fx fodbold, kampsport, atletik, badminton, dans og andre ting som at læse bøger, musik, teater, stand up eller andre ting, som har din interesse.
Når de andre siger noget, de synes er sjovt, og som du synes er kedeligt, hvordan reagere du så? Nogen gange kan man godt grine med, selvom man ikke helt synes, det var så sjovt, det der blev sagt. På den måde kan de, der siger det sjove, føle at du er en del af gruppen. Det kan nogle gange være svært at komme til et nyt land, hvor humoren er anderledes end der hvor man kommer fra, det kan også være at nogen af de ting du synes er sjovt, ikke er sjovt for dem. Det kan godt tage lidt tid helt at forstå hinandens humor og det man griner af.
Har du overvejet om, du kan inddrage din lærer eller dine forældre i at få det bedre i klassen og få en større selvtillid? Det kan være din lærer kan lave nogle gruppeopgaver, som du er god til og hvor du måske kan være med i en ny gruppe i klassen, og lave noget hyggeligt og lærerigt med dem. Det kan også være, dine forældre kan hjælpe dig med at tale med din lærer, eller måske fortælle, hvordan det har været for dem at komme til et nyt land. Hvad mon dine forældre har gjort for at passe ind på deres arbejde eller få nye venner?
Hvis du har lyst eller brug for det, er du meget velkommen til at ringe eller sms'e ind til BørneTelefonen på 116111. Det er gratis, og du behøver ikke at fortælle, hvem du er. Det kan også være en måde at vende sine tanker med en, der er vant til at snakke med unge om ting, der kan føles svære.
Rigtig meget held og lykke.
Mange hilsner fra BørneTelefonen