Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Tøreklæde

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Du skal have mange tak for dit brev herind til BørneTelefonen, hvor du fortæller at du har gået med tørklæde siden du var 10-11 år, og at du længe har tænkt på at du gerne vil smide tørklædet. Nu hvor du skal starte på gymnasiet, syntes du at tidspunktet føles rigtigt til dette.

Du kommer fra en familie med en muslimsk baggrund og sandsynligvis har I traditioner hjemme hos jer, som ikke ligner de traditioner som dine danske venner har. Jeg tænker at det er både naturligt og forståeligt at du gerne vil være uden tørklæde, da du jo sikkert omgiver dig med andre unge hele tiden, der ikke har tørklæde på? Du er lige nu midt i din teenagetid, en tid som mange unge føler kan være en svær tid. Det kan være en tid hvor man bliver mere sårbar, tænker mere over hvad andre tænker om en, man bliver mere selvkritisk og man får måske behov for at ikke skille sig ud fra de andre, mon du kan genkende nogle af disse tanker og følelser?

Tradition og religion er ikke det samme, men nogle gange bliver de blandet sammen alligevel, så det kan være rigtig svært at skulle snakke om de ting der bunder i tradition og religion. Begge dele kan være meget følelsesmæssigt svære at ændre på, for det handler jo om at man har gjort det samme i måske mange generationer. Når du skriver at du er en smule bange for hvordan dine forældre vil reagere og du synes det er lidt flovt, så får jeg en følelse af at dine forældre er til at snakke med, men at lige dette emne, altså det ikke at have lyst til at gå med tørklæde, vil gøre dine forældre kede af det og det har du ikke lyst til. Er det mon rigtig forstået?

Måske går du med tørklæde fordi du har valgt at følge den tradition der er i familien, måske har du fået af vide, at du skal gå med tørklæde. I begge tilfælde er det en norm i familien at kvinderne går med tørklæde og når du nu har lyst til ikke at skulle gå med tørklæde mere, så vil du skulle bryde med den norm. Jeg tænker at det vil være en god støtte for dig, at søge råd hos en ældre person, som allerede har brudt med en norm/tradition. Måske er der en i familien eller en ven af familien, som ikke går med tørklæde mere, altså en person som har brudt med den norm at kvinderne skal bære tørklæde.

Udover at det vil kunne være en støtte for dig, at søge råd hos en ældre person der allerede har brudt normen, så tænker jeg, at det også vil være en god måde at finde frem til den bedste måde at få fortalt dine forældre at du ikke har lyst til at gå med tørklæde mere. Den person som du vælger at snakke med, hun vil allerede have erfaringer med hvordan man bedst får fortalt sine forældre at man ikke længere ønsker at følge normen og traditionen i familien lige på det punkt, så dine forældre kan forstå at der ikke er dem der er noget galt med, men at det er dig der har dette ønske, hvad tænker du mon om dette? Måske vil den person du vælger at snakke med, også have lysten til at tage snakken med dine forældre sammen med dig, så du har en at støtte dig op af?

Jeg kan forestille mig, det er et stort skridt for dig, både beslutningen, men især det at skulle delagtiggøre din familie om dine tanker. Jeg vil derfor foreslå, at du kontakter www.etniskung.dk, der har stor erfaring med at rådgive unge bl.a. om den situation, du står i. Du kan enten skrive til dem (anonymt) på deres hjemmeside eller ringe på tlf. 70277666 og få en (anonym) samtale med en rådgiver.

Jeg håber det lykkes for dig at finde en rar voksen kvinde som kan hjælpe dig med at snakke med dine forældre. Du er selvfølgelig meget velkommen til at ringe til os hvis du gerne vil snakke noget mere, BørneTelefonen har nummer 116 111, her er du også anonym.

De kærligste hilsner

BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør sangeren Clara og 15-årige Tiba tale om at have en udenlandsk baggrund og føle sig anderledes.

Religion og kultur Andre der hjælper

Amal Hayat

Hjælp til unge på vej ind og ud af radikalisering
Læs mere

Diskriminationslinjen

Rådgivning i forbindelse med diskrimination
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat