Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mor!://

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år,

Mange tak for dit brev. Det er rigtig godt, at du beder om hjælp. For ingen børn skal føle sig hadet og uønsket i deres eget hjem. Og ingen skal have det så svært derhjemme, at de kan få lyst til at begå selvmord. Eller stikke af.

Som du selv skriver, så er du kun 11 år. Alligevel har du haft modet og styrken til, at bede om hjælp. Det er virkelig klogt og stærkt gjort af dig.

Du har ret til, at din familie tager dig alvorligt, og hjælper så I alle kan få det bedre. Og hvis de ikke kan hjælpe, eller ikke vil hjælpe, så har du ret til at få hjælp fra andre voksne.

Det har alle mennesker ret til. Både fordi det står i loven. Men også fordi det er vigtigt, at mennesker hjælper og passer på hinanden.

Mit svar til dig er langt, for du skriver om nogen vigtige og alvorlige ting i dit liv.

Hvis det er svært at læse på en gang, så kan du måske læse lidt – holde en pause, og så læse videre? Måske kan du også læse det flere gange.

Jeg vil først fortælle, hvad jeg tænker om de ting du har skrevet om i brevet. Sidst i mit svar, skriver jeg forslag til noget du kan gøre. Og jeg fortæller også, hvordan du kan få hjælp, fra nogle dygtige og ansvarlige voksne, hvis du har brug for det.

Lidt om husarbejde når man er 11 år. I nogen familier skal både børn og voksne hjælpe til med husarbejdet. Børnene skal fra de er små, hjælpe med de ting de kan. Det gælder også i familier, der ikke er muslimer.

I andre familier skal børnene ikke lave husarbejde. Der laver de voksne alt det der skal laves. Børnene skal slet ikke hjælpe. Heller ikke selvom de er f.eks. 17 -18 år. Hverken pigerne eller drengene.

Så det kan være meget forskelligt fra familie til familie. Og begge dele kan være godt, så længe forældrene også tænker på, hvad der er godt for deres børn.

Dine forældre hører til dem, der mener at børn skal hjælpe med husarbejde. Og det kan være godt, at være fælles om, at passe det hjem man har sammen. Men det kan selvfølgelig også blive for meget.

Rigtig mange børn og forældre er uenige om, hvor meget husarbejde børnene skal lave. Og diskussioner om husarbejde, kan i perioder fylde rigtig meget i en familie.

Når man diskuterer og er uenige i en familie, må man gerne blive både sur, vred og ked af det. Men ingen diskussioner, skal ende med at børnene føler sig uelsket eller uvelkommen. Eller bliver ulykkelige. Og det er de voksnes ansvar, at sørge for at uenigheder bliver løst på en ordentlig måde.

Hvad sker der, hvis du prøver at tale med din mor om, hvor meget husarbejde du skal lave? Lytter hun til dig? Hvor mange timer om ugen skal du lave husarbejde nu? Hvad tænker du vil være mere rimeligt? Og hvad med dine ældre søskende? Har de også husarbejde de skal lave?

Uanset hvad, så er der grænser for, hvor meget husarbejde du kan klare. Og du kan ikke det samme som en på f.eks. 13 år. Eller en på 15 år.

Og du har også et MEGET vigtigt arbejde udenfor hjemmet. Du skal bl.a.: Gå i skole, lære en masse nye ting om livet, lave lektier og bruge tid på at være sammen med andre børn. Og du og alle andre har også brug for fritid. Perioder hvor der ikke er noget bestemt du skal.

Så mængden af dit husarbejde, skal passe til hvor gammel du er – og til at du også har et vigtigt fuldtidsarbejde udenfor hjemmet - din skole.

Om den måde din familie taler på. I alle familier kan man skændes og få sagt ting man fortryder bagefter. Det er selvfølgelig ikke rart, men hvis man det meste af tiden taler pænt og kærligt til hinanden, så kan man lettere tilgive hinanden de ting man måske får sagt, når man er ophidset.

Men i nogen familier taler man grimt til hinanden det meste af tiden, og det er ikke godt for nogen. Så er det vigtigt at man hjælper hinanden med at lave om på det. Eller at man får hjælp fra andre til at stoppe det. For det er meget ødelæggende, at tale grimt til hinanden og om hinanden. Det er vold – bare med ord.

Hjemme hos dig, lyder det som om, der er mange der taler rigtig grimt til dig, og om dig. Taler de altid sådan til dig? Taler de også grimt til hinanden? Og hvad med din far? Taler han også grimt? Tier han stille? Eller prøver han at hjælpe dig?

Det gør ondt når nogen siger, at de hader os, eller er trætte af os og gerne vil være fri for os. Også selvom de måske ikke mener det, men siger det fordi de er meget ophidsede.

Det gør især ondt, når det er nogen fra ens familie. Så jeg kan virkelig godt forstå, at du gerne vil have det til at stoppe. Det er slet ikke ok, at de taler på den måde.

Forslag til hvad du kan gøre: Du fortæller meget klart om, hvordan du har det derhjemme. Men der er selvfølgelig også mange ting i dit liv, jeg slet ikke ved noget om. Og du må tilgive mig, hvis jeg har misforstået noget.

Når jeg læser dit brev, bliver jeg lidt uskikker på om du og din familie selv kan tale om problemerne og løse dem?

Tror du, at I kan? Eller tror du I har brug for hjælp?

Hvad tror du, der ville ske, hvis du fortalt dine forældre om, hvor svært du har det? Hvis du fortalte, at det sårer dig når dine søskende siger de hader dig, og når din mor er negativ og fortæller om hvor træt hun er af dig? At du er så ked af det, at du får lyst til at tage dit eget liv eller løbe væk?

Hvad tror du de ville sige, hvis de vidste det?

Ville de blive kede af at du havde det sådan? Trøste og hjælpe dig? Og lave om på de dårlige ting?

Eller ville de ikke forstå? Måske afvise dig? Blive vrede, skælde ud og straffe dig?

Hvis du tror, dine forældre vil forstå, så kan du måske vise dem dit brev og svaret? Jeg ved godt, der står nogen ting som kan være svært for dem at læse, fordi det måske vil gøre ondt at høre. Både i dit brev og i mit svar. Men for at dine forældre skal kunne hjælpe på den rigtige måde, er det vigtigt de forstår hvor alvorlig og vigtig situationen er. Og hvor stort et ansvar de har for, at du kan føle dig glad og tryg derhjemme.

Hvis du tror, dine forældre IKKE vil forstå, men i stedet vil blive vrede, skælde ud og afvise dig, så er det vigtigt, at du får hjælp af nogen andre voksne. For det er voksnes ansvar at passe på dig, hvis dine forældre ikke kan.

Sådan kan du få hjælp fra ansvarlige voksne. Hvis dine forældre ikke kan, eller ikke vil hjælpe dig, så er der voksne på din skole, i kommunen og på BørneTelefonen, der både kan, vil og skal hjælpe dig.

Du kan f.eks. få hjælp, ved at følge denne plan:

1) Ring til os på Børnetelefonen. Det er lidt lettere at hjælpe når man kan tale sammen. Hvis du hellere vil, kan du også chatte eller sms’se med os. Du er anonym, så længe du ikke fortæller hvem du er, eller hvor du bor.

2) Fortæl rådgiveren hvad id-nummeret er på dit brev. Så kan rådgiveren finde dit brev på nettet og sætte sig lidt ind i tingene. Du er stadig anonym.

3) Du og rådgiveren kan så tale videre om, hvordan du har det, og hvordan du kan få hjælp. Det kan hjælpe meget mere end man lige tror, at tale med en der både lytter og forstår. Og du kan få mere at vide om f.eks. BørneTelefonens bisiddere.

4) Hvis du gerne vil have hjælp fra en bisidder fra BørneTelefonen, så får du din egen bisidder. En bisidder er en voksen, der kender loven godt, og som kan sikre, at du bliver hørt af f.eks. kommunen. Man skal have hjælp fra kommunen, hvis man ikke har det godt derhjemme. En voksen  (bisidderen) herfra hjælper med at sørge for, at du får den hjælp du har ret til. Mange børn har stor hjælp i, at have en voksen der er 100 % på deres side, når der er brug for hjælp udefra.

5) Hvis du hellere vil have hjælp fra en lærer eller pædagog, som du kender fra skolen og godt kan lide, så kan du tale med rådgiveren om, hvordan du bedst kan bede læreren/pædagogen om hjælp. Det kan være rart at have lagt en plan, når man skal tale med nogen, om noget svært for første gang.

6) Vores bisiddere, din lærer eller pædagog, kan hjælpe dig med at få kontakt til kommunen, så du kan få den hjælp og støtte du brug for, og ret til. Hjælpen kan f.eks. være familierådgivning til hele familien. Så alle kan få det bedre, og blive bedre til at passe på hinanden.

Hvis det hele er svært at overskue, så ring bare til os. Så tager vi den derfra. Det er ALTID dig selv, der bestemmer, hvad du vil tale med os om, og hvad for en hjælp du helst vil have.

Mange tak fordi du skrev. Det er jeg rigtig glad for.

Ring, chat, sms eller skriv til os igen. Vi vil rigtig gerne hjælpe dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør sangeren Clara og 15-årige Tiba tale om at have en udenlandsk baggrund og føle sig anderledes.

Religion og kultur Andre der hjælper

Amal Hayat

Hjælp til unge på vej ind og ud af radikalisering
Læs mere

Diskriminationslinjen

Rådgivning i forbindelse med diskrimination
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat