Brev

Mine forældre vil ikke acceptere min kæreste.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du synes, det er et rigtigt svært valg, du står i. Det er ikke nemt, når religionen splitter mennesker ad. I viser jo med jeres eksempel, at man godt kan elske hinanden, selvom religionen ikke er den samme. Du skriver ikke, hvor meget det med kristendommen betyder for dig, eller hvor meget islam betyder for din kæreste. Det kunne også være interessant at finde ud af, hvad din kærestes forældre mon siger til, at han er sammen med en kristen. Hvis de er meget troende muslimer, tænker jeg også, at de vil have en mening om jeres forhold... Ikke for at tage håbet fra dig, men jeg tænker, at det er værd at finde ud af. Har din kæreste mon sagt noget om det?
Hvis det er sådan, at religion egentlig ikke betyder så meget, hverken for din eller for din kærestes familie, kunne man måske godt forestille sig, at de synes, det er ok, at I er kærester...??? Ved du, hvad det er, dine forældre har imod muslimer? Det kan du måske forsigtigt spørge dem om? Der hvor det godt for alvor kunne give problemer, er jo hvis I blev sammen, indtil I er voksne og gerne vil giftes. Så vil det kræve, at en af jer skifter religion, for at det kan lade sig gøre. Men I er jo stadig unge, og der kan nå at ske meget, inden I bliver voksne. Hvis I kan leve med, at fremtiden ser usikker ud, men at I godt kan nyde og elske hinanden nu og her, kan det måske også lade sig gøre, hvis jeres forældre er indforståede med det. 
Jeg forstår godt, at det er svært at skulle gå og holde det hemmeligt for dine forældre, og jeg tænker, at det må være mest rart for dig, hvis de med tiden får at vide, at I er kærester.
Der findes en rådgivning for etniske danskere, som hedder www.etniskung.dk. Måske kunne du og din kæreste prøve at kontakte dem og spørge dem til råds. De har garanteret erfaring med lignende forhold som jeres.
Jeg håber, at du kan bruge mine tanker, og held og lykke med det hele.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen

"alene" hør andres fortællinger

Hør sangeren Clara og 15-årige Tiba tale om at have en udenlandsk baggrund og føle sig anderledes.

Religion og kultur Andre der hjælper

Amal Hayat

Hjælp til unge på vej ind og ud af radikalisering
Læs mere

Diskriminationslinjen

Rådgivning i forbindelse med diskrimination
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat