Brev

Mine forældre vil ikke acceptere min kæreste.

Hej børnetelefonen.

Jeg er en ung pige på 17 år.

Jeg har det sidste års tid ses meget med en muslimsk fyr (jeg er selv kristen). Jeg har nu været sammen med ham i 7 måneder, og forholdet er blevet meget seriøst, da jeg virkelig elsker og er dybt forelsket i denne dreng.

Problemet er så bare at mine forældre ikke vil acceptere ham da hans religion er islam.

Jeg har ikke direkte fortalt dem at han er muslim, men de har altid sagt at det ikke er i orden at være sammen med en som ikke har samme religion som mig. De har intet imod venskab mellem muslim og kristne, og de har selv venner/veninder som er muslim, men når det kommer til forhold/ægteskab er det fuldstændig udelukket og der er ingen diskusion omkring det.

Nu står jeg i et dilemma, da jeg ikke ønsker at give slip på denne dreng, men samtidig føler at jeg bliver nød til det, da det jo trods alt er min familie der er vigtigst for mig.. Men jeg ved, at jeg kommer til at fortryde det senere hen hvis jeg giver slip, og jeg ved at jeg aldrig vil kunne se mine forældre i øjnene igen, da de tager min første rigtige forelskelse fra mig, hvis jeg vælger at slå op med ham pga dem.

Jeg tør dårligt nok fortælle dem han har en anden religion end mig, da jeg ved hvad de vil sige og altid har givet mig klar besked omkring dette med forhold og religion. De kunne nogenlunde høre på hans navn han ikke var kristen, og derfor havde vi også en kæmpe diskusion omkring det, hvor jeg blev ved med at nægte at han var muslim, og det ser ud til de tror en smule på løgnen. Men jeg kan jo ikke hele tiden lyve omkring det, da de gerne vil møde ham, og jeg altid finder på undskyldninger for at de ikke skal møde ham.

Jeg håber virkelig i kan give mig nogle gode råd til hvad jeg muligvis kunne gøre, da jeg virkelig ikke ønsker at give slip på ham og miste ham pga dem.

Pige, 17 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du synes, det er et rigtigt svært valg, du står i. Det er ikke nemt, når religionen splitter mennesker ad. I viser jo med jeres eksempel, at man godt kan elske hinanden, selvom religionen ikke er den samme. Du skriver ikke, hvor meget det med kristendommen betyder for dig, eller hvor meget islam betyder for din kæreste. Det kunne også være interessant at finde ud af, hvad din kærestes forældre mon siger til, at han er sammen med en kristen. Hvis de er meget troende muslimer, tænker jeg også, at de vil have en mening om jeres forhold... Ikke for at tage håbet fra dig, men jeg tænker, at det er værd at finde ud af. Har din kæreste mon sagt noget om det?
Hvis det er sådan, at religion egentlig ikke betyder så meget, hverken for din eller for din kærestes familie, kunne man måske godt forestille sig, at de synes, det er ok, at I er kærester...??? Ved du, hvad det er, dine forældre har imod muslimer? Det kan du måske forsigtigt spørge dem om? Der hvor det godt for alvor kunne give problemer, er jo hvis I blev sammen, indtil I er voksne og gerne vil giftes. Så vil det kræve, at en af jer skifter religion, for at det kan lade sig gøre. Men I er jo stadig unge, og der kan nå at ske meget, inden I bliver voksne. Hvis I kan leve med, at fremtiden ser usikker ud, men at I godt kan nyde og elske hinanden nu og her, kan det måske også lade sig gøre, hvis jeres forældre er indforståede med det.
Jeg forstår godt, at det er svært at skulle gå og holde det hemmeligt for dine forældre, og jeg tænker, at det må være mest rart for dig, hvis de med tiden får at vide, at I er kærester.
Der findes en rådgivning for etniske danskere, som hedder www.etniskung.dk. Måske kunne du og din kæreste prøve at kontakte dem og spørge dem til råds. De har garanteret erfaring med lignende forhold som jeres.
Jeg håber, at du kan bruge mine tanker, og held og lykke med det hele.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen