Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min forældre forstår mig ikke

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 11 år,

Mange tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du er ked af, at du ikke må komme med på lejrtur med din klasse.

Jeg kan også rigtig godt forstå, at du syntes det er svært at skulle kede sig meget i hverdagen, og f.eks. ikke måtte gå ud at lege.  

Det lyder som dine forældre har mange, og svære regler for, hvad du må og ikke må. Regler som gør det svært for dig, at hygge dig med dine klassekammerater og børn på din egen alder.

Det gør det ekstra svært, at din familie bliver sure på dig, når du fortæller at du keder dig.

Det ville være godt, hvis din familie i stedet ville lytte og hjælpe dig. Og f.eks. hjælpe dig med, at finde noget rart du kunne lave, når du ikke må gå ud at lege. Eller finde på måder, du kunne være sammen med andre børn, som dine forældre også var trygge ved.

Er der mon tidspunkter du gerne må lege ude på? Eller nogen steder du gerne må være ude og lege? Må du f.eks. gå ud og lege, hvis du er sammen med nogen børn/unge, som dine forældre kender og stoler på? Må du besøge veninder? Må de besøge dig? Eller er du tvunget til kun at være alene og indenfor, der hvor I bor?

Hvis du er tvunget til kun at være alene og indenfor der, hvor I bor, så er det et stort problem. Et problem som du og dine forældre kan få hjælp til at løse. Hvis dine forældre ikke synes det er et problem, så kan du stadig få råd og støtte. F.eks. ved at ringe til os på BørneTelefonen.

Tror du dine forældre ved, hvor ked af det du faktisk er? Har du fortalt dem, hvor svært det er, ikke at kunne være en del af et fællesskabe med andre børn? Og har de forklaret deres beslutninger for dig? Ved du hvorfor du ikke må gå ud at lege? Eller tage med på lejrskole?

Er det mon fordi dine forældre er bange for, at der skal ske dig noget? Har det noget med jeres religion at gøre? Eller måske er det fordi dine forældre ikke ved nok om, hvad det f.eks. vil sige at være på lejrskole?

Men ligegyldigt hvad svaret er på alle mine spørgsmål, så er dine forældres regler ikke gode for dig. For alle børn har brug for at kunne lege og være sammen med andre børn, og for selv at kunne bestemme nogen ting i deres eget liv.

Lige nu og her, tænker jeg der er 3 forskellige ting du måske kan gøre:
 

Fortælle dine forældre hvor svært det er, ikke at kunne være med til at lege – og ikke at kunne være med i klassens fællesskab og gode oplevelser på lejrskolen. Og bede dem tale med de lærere, der skal med på lejrskolen. Måske kan de voksne sammen lave nogen gode aftaler, der gør at dine forældre kan blive mere trygge ved at lade dig tage med?
Fortælle dine forældre, hvor svært du syntes det er, og foreslå dem at ringe anonymt til os på ForældreTelefonen tlf. 3555 5557. Vi har stor erfaring og viden om, hvor svært det kan være for forældre, at få familiens kultur til at passe til skolens kultur, på en måde der er god for alle. Der er flere forældre som dine, der ringer ind og spørger os til råds. Vi kan hjælpe dem med at finde en god måde til både at passe på dig, og samtidig hjælpe dig til at have et godt skole- og fritidsliv. Tror du de ville have mod på at ringe til os?
Tale med en lærer, og fortælle om problemet med lejrskolen: At du rigtig gerne vil med, men ikke må. Så kan læreren snakke med dine forældre, og de kan sammen finde ud af, om der er noget der kan gøres, for at du alligevel kan være med på lejrskolen. Hvilken lærer ville du mon bedst kunne tale med om det?

Desværre er du ikke den eneste pige, der oplever den slags problemer. Vi taler med mange børn, der f.eks. ikke må gå med til fødselsdage, være med i gruppearbejde eller tage med på klasseudflugter. Tit er det fordi forældrene har en muslimsk tro, og er bange for, at der skal ske børnene noget dårligt, fordi ikke alle kender og tager hensyn til en muslimsk tro og kultur. 

Vi ved, at det tit kan hjælpe, hvis forældrene og lærerne kan tale sammen. Så kan lærerne forklare, hjælpe og tage hensyn til de ting, som er vigtige for forældrene. Og forældrene kan fortælle, hvad der er vigtigt for dem, og måske blive mere trygge, og stole mere på, at lærerne forstår og passer godt på deres børn. Måske passer mine forslag ikke så godt til situationen, dig eller dine forældre?

Du er altid velkommen til at skrive til os igen. Og husk, at du også altid kan ringe til os på BørneTelefonen tlf. 116 111.  Nogen gange er det lettere, når man kan stille spørgsmål og svare undervejs. 
Og vi vil rigtig gerne hjælpe dig.

Varme tanker og knus til dig fra BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør sangeren Clara og 15-årige Tiba tale om at have en udenlandsk baggrund og føle sig anderledes.

Religion og kultur Andre der hjælper

Amal Hayat

Hjælp til unge på vej ind og ud af radikalisering
Læs mere

Diskriminationslinjen

Rådgivning i forbindelse med diskrimination
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat