Kære pige
Jeg kan godt forstå, at du rigtig gerne vil med på lejrtur. Det plejer at være rigtig sjovt og hyggeligt, at være sammen med sin klasse på tur med overnatninger. Det kan altid være svært, når man føler, at ens forældre ikke stoler på en. Jeg ved, at du ikke er den eneste der har det sådan, rigtig mange børn har det sådan. Desværre. Når jeg læser dit brev, synes jeg det lyder lidt som om, du er lidt ærgerlig og måske ked af det over, at din far måske tror noget forkert om dig. Er det mon lidt sådan du føler?
Jeg bliver nysgerrig på, om din far mon ved hvordan du føler og kender til dine tanker om, at du tror at han ikke stoler helt på dig? Du skriver at du ”tror” at han ikke stoler på dig, men har I nogensinde talt om det? Kunne han måske have helt andre forklaringer på, hvorfor han ikke synes, at det er en god ide, at du skal med på lejrskole? Hvis du synes det kan være svært, kan det være, at din lærer kan spørge lidt ind til, hvorfor din far holder dig hjemme fra lejrtur. Eller din lærer kan gøre det sammen med dig?
For nogle forældre kan det være lidt svært at stole på, at den opdragelse de har givet deres børn rent faktisk ”virker” når de så skal slippe deres børn lidt løs. Det kan også være svært, men på et eller andet tidspunkt skal deres børn jo prøve lidt af på egen hånd og så gælder det om, at have tillid og børn og forældre må stole på hinanden, så børnene kommer hjem og fortæller og beder om hjælp, hvis der er noget der har været svært. Det er sådan, at jo mere åben og ærlig man er overfor hinanden, jo bedre kan man stole på hinanden. Det kan også nogle gange være svært for forældre, at sende deres børn ud i nogle oplevelser, som de måske ikke lige selv har prøvet og derfor er lidt usikre på, hvad der kommer til at ske. Når noget er ukendt, kan det godt virke lidt skræmmende og usikkert og så kan det være lettere, at undgå det.
Du skriver du er muslim, ved ikke om, det måske også kan betyde noget i forhold til din fars holdning? Mon der er andre muslimer i din klasse, som gerne må deltage i lejrskolen? Hvis der er, kan du måske tale med dem og deres forældre og få støtte af dem, til snakken med din far/dine forældre? Jeg kan altså ikke lade være med at tænke på, om din mor mon siger noget? Eller har du nogle brødre eller søstre, som måske også har skullet på lejrtur med deres klasser? Kunne de være behjælpelige med at tale med din far om, at du rigtig gerne vil med og altså ikke har tænkt dig på nogen måde at gøre ting, han ikke ville synes om.
Det er jo sådan med lejrture, at lærerne også har noget med, som de gerne vil lære eleverne mens de er af sted og den undervisning ville du gå glip af, hvis ikke du er med. Det er også sådan, at lærerne på rigtig, rigtig mange skoler bestemmer, at drenge og piger ikke må dele værelser og er opmærksomme på, at det ikke kommer til at ske. Har dine lærere fortalt, hvordan soveforholdene på turen er? Det kunne måske også være en fin oplysning til din far, inden han tager sin endelige beslutning om, om du må komme med eller ej.
Jeg tænker om der er en af de lærere, som skal med på lejrturen, som du er glad for og tryg ved? Håber du kan tale med denne lærer, og fortælle om de tanker du har delt med mig omkring ikke at måtte komme med og hvorfor ,og at du rigtig gerne vil. Jeg tænker din lærer kan tage en snak med din far/forældre, hvor læreren kan uddybe hvilke regler der er på turen, at de passer på dig, hvad I skal lære om og vigtigheden af at du også deltager, dels på grund af det faglige, men også på grund af det sociale og hvad det vil betyde for dig, hvis du ikke får lov at komme med. Håber dette er en mulighed for dig, da jeg tænker det vil være godt at have en voksen til at støtte dig i snakken med din far. Jeg håber du får lov at opleve en lejrtur, denne eller den næste. Pas godt på dig selv.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
