Jeg ved det ikke
Hej brevkasse.
Jeg skriver ikke for at få hjælp, mere for at få alle de ting ud jeg ikke magter at holde inde længere.
Jeg er født og opvokset her, men jeg har kurdiske rødder.
Jeg har et helt fint forhold til mine forældre, de tænker på mig og vil mig det bedste.
Jeg muslim, hvilket betyder, at jeg lever under en masse regler, som du/I helt sikkert kender til, så det vil jeg ikke gå mere ind i. Men mine forældre har det fint med at jeg drikker, har drengevenner og kærester, dog ikke sex før ægteskabet, hvilket jeg også selv går ind for, så der er intet problem der.
Jeg har altid følt mig tyk og derfor har lidt af Bulimi i tre år, hvorefter jeg fik en svær depression, som jeg heldigvis er kommet mig over.
Jeg er en person, der går meget op i min skole og da jeg fik depression gik det ned ad bakke, min karakterer faldt gevaldigt, hvilket gjorde mig uegnet til gymnasiet. Jeg så det som et kæmpe nederlag for mig. Da mine lærere fortalte mig, at det simpelthen ikke gå være end det gjorde på daværende tidspunkt. Jeg følte mig stemplet, som en idiot. Hvis jeg var heldig, så kunne jeg komme op på et 4 tal.
Mine lærere kunne ikke lide mig, de afprøvede mig og ydmygede mig. Så jeg begyndte at pjække rigtig meget.
Jeg valgte en 10 klasse, som ændrede alt.
Nye lærere, nye omgivelser, nye kamerater og meget mere. Jeg fik det straks bedre, mine lærere har sagt flere gange, at de mente, at jeg er meget moden af min alder, hvilket jeg også føler. Jeg har svært ved at tale med personer på min egen alder.
Mit gennemsnit stig markant fra 02 til 8,7. Hvilket så konkluderer i, at jeg ikke er så dum.
Mine gamle lærere behandlede mig skidt, hvilket jeg synes er uprofessionelt, men det er overstået og jeg magter ikke at tænke på det.
Jeg skal efter sommerferien på gymnasiet, jeg glæder mig ekstremt meget til det og føler mig klar til det.
Jeg føler mig rigtig udmattet over alting, jeg magter ikke noget. Jeg føler, at jeg ikke har så meget tid, som jeg plejede.
Udover min skole arbejder jeg og jeg kan simpelthen ikke sige nej, hvis jeg bliver tilbudt ekstra vagter, så jeg arbejder meget. Hvilket gør mig træt, når jeg kommer hjem.
Jeg er et ordensmennesker og mit værelse var altid meget fint, men nu ligner det et rod. Der er ingen der må røre det, for jeg har alle mulige papirer liggende rundt omkring.
Det sociale går heller ikke så godt for mig.Jeg bruger de fleste fredage og weekender på lektier, for har tid til at arbejde. Jeg føler ikke at jeg har ‘rigtige venner’ bare nogle jeg omgås med, hvilket ikke er så rart. Jeg er personen, man bare er sammen med.
Jeg har en KÆMPE familie, jeg har ikke tal på, hvor mange onkler, kusiner fætre og alt det. Jeg snakker ikke så godt med dem, da de har en mere begrænset frihed en jeg. Jeg snakker tit med min mor om det og hun mener bare at de er misundelige på mig, fordi de også tit bagtaler mig og spreder en masse løgne og rygter om mig, hvilket gør at jeg slet ikke stoler på nogen af dem.
Og udseendsmæssigt ligner jeg dem heller ikke. De er meget mørke, mens jeg har lyst hår, blågrønne øjne og meget bleg. Mine forældre er også mærke med jeg har arvet det fra mine bedstefar.
Jeg vil faktisk gerne være meget mørkere, men jeg må ikke tage sol for mine forældre.
Hele mit liv har Jeg altid stræbet efter at være perfekt og det gør jeg stadig Jeg kæmper altid med at være et godt menneske, men jeg føler ikke selv at jeg er det.
Altså jeg lyver hele tiden og har ofte svært at kontrollere det, men samtidig giver jeg penge til dem, der enten står eller sidder foran supermarkeder og spiller lidt musik for penge.
Jeg er det mest dobbeltmoralske svin, der kan gå på to ben.
Jeg fortæller at jeg har høje moralske standarter, hvilket jeg ikke er helt sikker på er sandt. Jeg har ofte taget mig i at have svært ved at skelne med hvad, der er løgn og hvad der er sandt.
Sandheden er at jeg er alt andet end perfekt! Jeg stræber efter at være noget, jeg ikke er i stand til blive. Jeg er noget af det mest stædige, temperamentsfulde, pessimistiske, negative, løgnagtige og alt det der ligner.
Jeg undskylder for mit meget forvirrende brev.
Tak på forhånd.
"alene" hør andres fortællinger
Hør sangeren Clara og 15-årige Tiba tale om at have en udenlandsk baggrund og føle sig anderledes.