Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg SKAL gå med tørklæde

Kære børne telefon

jeg er en pige på 10 år og jeg er muslim

min mor og far siger at jeg SKAL gå med tørklæde.

Det har jeg så gjort i ca 2 år men jeg har aldrig villet gå med det.

og jeg er alt for bange til at fortælle det.

FOR JEG BLIVER NEMLIG SLÅET AF DEM!!!!

Plzz svar så hurtigst så muligst

Pige, 10 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 10 år.

Jeg kan godt forstå, at du er bange for at fortælle dine forældre, at du ikke vil gå med tørklæde. Særligt når du har oplevet at blive slået. Hvor er det godt, at du sendte brevet, så vi kan hjælpe dig.

Der er mange muslimske piger, der oplever, at det kan være svært at vokse op i et land med en anden kultur, end den deres forældre har. I nogen muslimske lande kan det være en almindelig del af opdragelsen at slå børn. Men i Danmark har vi, som du sikkert ved, nogle andre regler.

I Danmark er det nemlig ulovligt at slå børn. Dine forældre må altså ikke slå dig, og du har krav på at blive passet på, og være tryg derhjemme.  

Når man er under 18 år, så må ens forældre bestemme det meste. Men du har ret til at have din mening og dine egne synspunkter. Man kan sige, at dine forældre kan sige at du skal tage tørklæde på, men de kan ikke bestemme hvad du synes om det. Og det kan være godt, at have en snak om, hvad man mener om at have tørklæde på.

MEN - dine forældre må altså ikke true og slå dig. Så det er vigtigt, at du får noget hjælp til at få det stoppet. Dine forældre skal måske også have noget hjælp til, hvordan de bedst passer på dig. Det er nemlig ikke ved at slå.

Du kan få hjælp på flere måder. Uanset hvilken vej du vælger at gå, er der nogen voksne, der vil passe på dig: 

Du kan fortælle en lærer, eller en anden voksen du er tryg ved, hvordan du har det derhjemme. At du bl.a. bliver slået. Den voksne kan skrive en underretning til kommunen om det. Kommunens opgave er at passe på dig og at hjælpe din familie til at få det bedre. 
Du kan få en bisidder fra BørneTelefonen. En bisidder er en voksen, der kan gå med dig på kommunen og fortælle om, hvordan du har det derhjemme. Bisidderen vil være din hjælp – både før, under og efter de møder, du skal have med kommunen. Du kan læse mere her: https://bornetelefonen.dk/bisidder. Du kan også ringe til vores Bisidderafdeling og høre mere på 35 55 55 59. 
Du har også mulighed for at kontakte foreningen Etnisk ung. Det kan måske være hjælpsomt for dig at snakke med dem, da de præcis kan sætte sig ind i og kender til de problemer, man kan have, når det handler om vold i familier med anden etnisk baggrund. Du kan ringe til Etnisk ung døgnet rundt – deres telefonnummer er 70 27 76 66. Læs også mere på: http://www.etniskung.dk/. De har også en brevkasse du kan skrive til.

Jeg håber, at svaret her har givet dig noget mod til, at handle på de ting på oplever. Du har taget et stort og flot skridt, ved at skrive herind.

Mange tanker fra BørneTelefonen

 

 

 

"alene" hør andres fortællinger

Hør sangeren Clara og 15-årige Tiba tale om at have en udenlandsk baggrund og føle sig anderledes.

Religion og kultur Andre der hjælper

Amal Hayat

Hjælp til unge på vej ind og ud af radikalisering
Læs mere

Diskriminationslinjen

Rådgivning i forbindelse med diskrimination
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat