Kære pige på 14år
Det lyder til du har nogle ting på hjerte,så jeg er glad for du skriver herind.
Jeg bliver lidt nysgerrig på; hvad der dels fik dig til at blive non-firmeret, og nu at have ændret mening?
Jeg tænker at det måske er vigtigt, at du gør op med dig selv, hvad der er på spil for dig, i det her dilemma med at være konfirmeret eller nonfimeret?.
Nogle gange her i livet, kommer vi til at tage nogle beslutninger, som på et tidspunkt virker rigtige, men som man også kan fortryde. Nogle gange kan man nå at fortryde det, men andre gange, må man acceptere at det valg man har truffet ikke kan gøres om.
I dit tilfælde, kan jeg dog se en mulighed for at forsøge igen, hvis det er noget du rigtig gerne vil. Har du mon haft talt med dine forældre om hvordan du har det, og at du gerne vil konfirmeres? Hvad tænker du, at de ville sige til det?
Derudover tænker jeg, at det være en ide, at tale med din præst om tvivlen og muligheden for at blive konfirmeret, hvis det er det, du når frem til. Du har, som du skriver, ikke gået til konfirmationsforberedelse, som jeg ved at man normalt skal for at blive konfirmeret. Præsten ville kunne sige meget mere præcist, hvad dine muligheder er for at blive konfirmeret. Jeg tænker at du sammen med præsten og dine forældre, kan lave en plan for dit forløb. Hvordan vil du have det med at tale med præsten?
Hvis du har brug at tale mere, er du også meget velkommen til logge på vores chat her på hjemmesiden og chatte med en af vores rådgivere, ringe eller smse på 116 111.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen