Brev

Jeg er udenfor

Hej brevkasse,

jeg takker jer fordi der er en sted hvor man kan skrive anonym on sine problemet.

Jeg er en dreng på 13 år, og går i syvende.

jeg har været i danmark i fire år, men jeg synes at jeg er ikke særlig normal.

Jeg er rigtig genert, jeg tørre slet ikke særlig meget at snakke i timen, måske er det fordi min dansk lyder ikke som andre,

men i pauserne så snakker andre om ting som jeg synes er kedeligt, men andre synes det er sjovt. Jeg har en dårlig humor, jeg griner af ting andre ikke griner om.

Når nogen snakker sammen fx om spil så prøver jeg at joine samtalen men det ender altid med at folk ingorner mig.

Måske er det fordi jeg ikke er vokset op i danmark.

Jeg har ikke haft nogen kærester, jeg er ikke grim synes jeg selv, men jeg er så fucking genert(undskyld for sporget) Nogen gange samler jeg mine mod op og snakker til en pige, men det ender næsten altid som noget pinligt, enten fordi hun ikke kan forstår min dansk eller fordi hun svare ondt.

Jeg bliver ikke mobbet i klassen og jeg har også en god ven, men jeg føler mig så meget udenfor.

Dreng, 13 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år Tak for dit brev og din ros af vores brevkasse. Jeg tror faktisk, der vil være mange unge, som godt kan genkende nogle af de ting, du skriver om. - I hvert fald er følelsen af, at være udenfor og føle sig anderledes end de andre, desværre helt almindelig.
Vi har alle sammen brug for at føle, at vi hører til i gruppen. Og vi har alle sammen brug for at mærke, at de andre accepterer os. Derfor er det godt, du skriver og beder om hjælp, så du ikke bare finder dig i den ubehagelige situation.
Jeg tror faktisk ikke, at det her handler om, at du ikke er fra Danmark! Jeg tror, det handler om, at jeres klasse mangler at have noget rart at være fælles om. Og at det på en eller anden måde er blevet sådan, at folk har fundet sammen i grupper.
I hvert fald synes jeg, det lyder som om stemningen i din klasse er rigtig dårlig, og at der måske kunne være flere end dig, der ikke trives så godt. Hvad tænker du mon om det? - Hvis du tror, jeg har ret, så vil jeg foreslå dig dette:
Fortæl lærerne, hvordan du har det og sig til dem, at du ikke vil have, at de fortæller klassen, at du har sagt det. (Du kan bare nøjes med at fortælle det til en enkelt af dem.) Så har skolen faktisk pligt til at undersøge, hvordan de kan hjælpe din klasse til at få et bedre sammenhold.
Hvis det er svært at sige, så prøv for eksempel at vise dem dit brev (gerne sammen med svaret fra os). Brevet fortæller jo meget fint om, hvordan du har det, og hvad der sker i klassen. Hvis dine lærere har brug for sparring kan de evt. ringe til FagTelefonen her i Børns Vilkår (tel. 35 55 55 58) hvor de kan snakke med en person, som ved en masse om mobning og klassefællesskaber.
Hvis du af en eller anden grund ikke har mod på at gå til de lærere, der har jeres klasse, så overvej om du i stedet tør gå til jeres skoleleder... Han eller hun har jo ansvaret for, at alle elever på skolen har det okay.
Hvis du har brug for at få ideer til, hvad du kan sige til de voksne for at få dem til at forstå alvoren, så ring endelig til BørneTelefonen på 116 111. Der kan du gratis og anonymt snakke med en rådgiver om, hvad du kan sige og måske også øve dig på at få det sagt.
Jeg håber sådan for dig (og de andre i klassen) at I får noget hjælp, så I alle sammen kan få det bedre med hinanden...
Mange hilsner fra BørneBrevkassen
Ps. Tænk at du kun har været 4 år i Danmark og alligevel allerede er i stand til at skrive så klart et brev! - Det kan godt være, dit dansk lyder anderledes end de andres, men jeg tvivler på at andre ville kunne gøre det bedre efter 4 år i et andet land...