Kære pige
Tak for dit brev, jeg er rigtig glad for, at du skriver herind. Det lyder som om, at du er i en rigtig svær situation og bliver forvirret over alle de dilemmaer du støder ind i derhjemme jo ældre du bliver.
Det er aldrig i orden, at forældre slår deres børn. Det er derfor heller ikke i orden, at din mor og far slår dig. Når du bliver slået af dine forældre, så er det aldrig din skyld, at de slår dig. Det er heller ikke din skyld at de slår, selvom du har gjort noget som dine forældre ikke bryder sig om. Det er ulovligt at slå børn i Danmark, og de børn som bliver slået, skal have hjælp.
Du beskriver, at din far har fundet ud af, at du skriver med en dansk dreng og truer med at sende dig tilbage til dit hjemland. Der er andre unge, som også har oplevet at blive truet med at blive sendt tilbage til deres hjemland og nogle gange er blevet sendt på det man kalder ”genopdragelsesrejse”. Er det noget i den retning som du også er bekymret for?
Der er andre unge med anden etnisk baggrund end dansk, som også oplever problemer med deres forældre, når de bliver teenagere, hvor der kan være mange regler omkring drenge og mange unge kan føle sig presset eller kontrolleret af deres forældre. Jeg ved ikke, om det også er sådan du føler det, men (jeg tænker, at du) måske du kan have glæde af en hjemmeside som hedder Etnisk Ung: http://etniskung.dk/For-unge/. På Etnisk Ung kan du både læse om andre der står i samme situation som dig og se, hvad du kan stille op, hvis du f.eks. er bange for at blive sendt ud af landet.
Derudover tænker jeg på, om der mon er nogle voksne, som du kan fortælle, hvordan du har det og hvad der sker hjemme hos dig? Mon du har en lærer som er god at tale med? Det kunne også være at der er en sundhedsplejerske på din skole, som du kender godt? De har ofte mange gode erfaringer og råd, fordi de har snakket med flere andre unge i din situation.
Det er sådan, at alle skolelærere, sundhedsplejersken og andre voksne som arbejder med børn, har noget som hedder underretningspligt. Det vil sige, at hvis du fortæller dem om, at du bliver slået og har det skidt derhjemme, så skal de fortælle det til kommunen, og kommunen skal så sørge for, at hjælpe dig og din familie. Det er altid nødvendigt, at man får hjælp derhjemme, når man bliver slået, så der er nogle voksne der kan give dine forældre hjælp og redskaber til at gøre noget andet. Oftest vil denne hjælp betyde, at I som familie, får nogle nye redskaber at arbejde med, når konflikter og uenighed opstår.
Hvordan tror du at dine forældre ville reagere, hvis du fortalte til nogen, hvordan der er hjemme i jeres familie? Tror du, at de ville blive vrede? Eller ville de måske undrer sig over, at du ikke har sagt noget til dem først? Nogle gange kan det hjælpe, at tale med sine forældre om det, som du synes, der er svært, for måske ved de slet ikke, hvordan du har det. Det kan selvfølgelig også være, at de ikke synes, der er noget forkert ved deres regler og det, de siger til dig. Hvad tror du? Er det ikke værd at undersøge først?
De fleste forældre vil deres børn det bedste, men ved ikke altid hvordan... Måske er dine forældre ikke klar over, at det de gør, slet ikke er i orden? Måske er det "at slå" blevet en dårlig vane, som de ikke engang lægger mærke til længere? Måske kunne det hjælpe, hvis der er nogle andre voksne, som fortæller dem det, og hjælper dem med, hvad de i stedet skal gøre? Måske kunne det så blive rart for dig faktisk at være sammen med din familie igen? Der er mange spørgsmål at undersøge...
Du skriver, at du har overvejet at gå til politiet, men at du er bange for at du bliver sendt i plejefamilie langt væk. Det er heldigvis muligt at få hjælp, uden at man bliver sendt til en plejefamilie langt væk. Det er kommunen, som skal hjælpe dig med de svære ting, du står med, og som kan tilbyde dig og din familie hjælp. Det kan godt være lidt svært at skulle kontakte kommunen selv som ung, så det er derfor jeg tænker, at det måske kan være rart for dig, i stedet at fortælle om din situation til en voksen, du er tryg ved. Jeg håber, at mit svar har hjulpet dig og at du kan finde modet til at fortælle nogen om din situation. Hvis du ikke helt har det endnu, kan jeg også godt forstå det og så må du tage de skridt der er nødvendige, i det tempo, du kan overskue.
Du er altid velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116 111 eller skrive til Chatten. Begge steder er du helt anonym og kan få en snak om dit liv og stille os spørgsmål om, hvad du kan gøre.
Kærligste Hilsner BørneTelefonen
