Brev

forældre

Hej BørneBrevkasse

jeg overvejer at flytte hjemmefra.

Jeg bor sammen med min familie i Kbh. Jeg elsker min forældre og min bror men vi har mange problemer.

Min forælder snakker ikke dansk så det er altid mig der ringer eller oversætter hvis vi skal løse nogle problemer. Min far er arbejdsløst og har ikke ret til dagpenge længere så han har søgt om kontanthjælp men det tager lidt tid før(og hvis) han få penge. Han går på sprogskole og lære dansk, men det er ikke let at finde job for ham. Så vores økonomi er på minus de sidste par mdr.

Det er heller ikke nemt med min bror engang i mellem. Han bliver tit sur på mig vi kommer tit op og skændes han kan finde på at sige ord som gør mig meget ked af det, men efter 3 min er han i godt humør igen men det er ikke så nemt for mig.

Han er 18 har ikke arbejde og vil ikke går i skole.. min forælde er meget bekymret for ham og det er jeg også fordi at han drikker alkohol når han få stress ryger hash og er aggressiv mod mig nogle gange (min forældre ved det ikke).

Jeg er under uddannelse og få ca. 7000 kr. om måneden. Men den ender altid med at jeg bruger min penge på min abonnement, min bror (kan ikke sige nej til ham når han kommer og spørger om penge.. ved selv ikke hvorfor)og giver noget til forældre og har penge kun til smøger resten af måneden.

Det er måske egoistisk men vil også engang i mellem købe nogle sko eller spar lidt penge til kørerkort jeg arbejder hårdt for at tjene de penge.

Der er nogle gange hvor jeg ikke har lyst til at komme hjem, fordi at min familie har stress og alle råber af hinanden og min mor græder.

Jeg hjælper min forældre økonomisk så meget jeg kan.

Jeg tænker at det kan måske være bedre hvis jeg flyttet hjemmefra. Så de ikke skal bruge på mig og min bror kunne få sit eget værelse.

Jeg følger mig klar til at bo alene har også læst meget om ungdomsboliger, har lavet en buget. Men er ikke sikker på at det vil går så godt for mig som det ser ud til i budgettet. Ville det evt.være muligt at få økonomisk støtte fra kommune i min situation??

Jeg er heller ikke sikker på om min forældre vil synes det er en god ide. Er bange for at de bliver mere ked af det og stresset hvis jeg fortæller dem om min ide.

Jeg vil gerne ved hvad en voksen synes om min ide??

Der er ikke nogen jeg kan snakke med.

Mine forældre er heller ikke glad for vores liv lige nu.

Jeg vil ikke ha de følger at jeg løber væk fra dem fordi at der nogle problemer. Men der er nogle måneder hvor vi har det sjovt og godt sammen og er der også ligesom nu, vi kan ikke snakke med hinanden uden at komme op og skændes og der er næsten ikke nogle penge til mad, min bror hjælper slet ikke og laver flere problemer.

Mvh WW

Pige, 17 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære WW
Tusind tak for dit brev. Jeg bliver meget rørt over den omsorg, du viser for hele din familie. Det er imponerende, at du har overskud til det, når du også selv er presset. Jeg læser dit brev sådan, at du faktisk godt kan forstå, at din bror kan blive sur men at det også er hårdt for dig, selv om du kan forstå det. Jeg synes den følelse er helt i orden og jeg er fuld af beundring over, at du samtidig kan være så omsorgsfuld.
Du skriver, at det måske er egoistisk af dig, at du også nogle gange vil bruge dine penge på sko eller spare op. Det synes jeg på ingen måde er egoistisk. Der er mange unge, der skal betale noget til deres forældre når de bor hjemme, mens de er under uddannelse og tjener penge, men der skal også være penge til, at man selv kan købe noget for de penge, man tjener.
Du kommer selv med en idé på dit problem – nemlig at flytte hjemmefra. Den idé synes jeg er rigtig god at prøve at arbejde videre ud fra. I dit brev skriver du, at du føler dig klar til at flytte hjemmefra og du fortæller, at du både har læst om ungdomsboliger og lagt et budget. Det fortæller mig, at der er en stor chance for, at du vil kunne klare at flytte hjemmefra. Det lyder i hvert fald som om, du er god til at tage ansvar.
En måde du kan komme videre med din idé er at tale med en sagsbehandler om dine tanker. En sagsbehandler fra kommunen vil kunne hjælpe dig med at finde ud af, om det er muligt for dig at flytte hjemmefra og vil også kunne svare på, om du vil kunne få noget økonomisk støtte til at flytte hjemmefra.
Hvis du vælger at tage kontakt til en sagsbehandler, tror jeg, det er vigtigt, at du ligesom i brevet fortæller, hvad der ellers er svært hjemme hos jer. Du kan fx fortælle om din far, der ikke kan få job, om at I alle sammen bliver stresset over situationen og din brors måde at tage det hele på. Det vil give sagsbehandleren et større indblik i dit liv, end hvis du kun fortæller, at du godt kunne tænke dig at flytte hjemmefra.
Det er forskelligt, hvordan man i den enkelte kommune vil håndtere sådan en situation – derfor kan jeg ikke give dig et svar på, om du kan få hjælp. Du kan få fat på en sagsbehandler ved at ringe til kommunen og bede om at komme til at snakke med en socialrådgiver. Måske er der også en vejleder på din skole, som også kan støtte dig i at få en ungdomsbolig. På de fleste skoler, er det en studievejleder som kan fortælle lidt mere om mulighederne.
Du skriver, at du ikke ønsker dine forældre skal blive kede af det eller føle du løber væk, hvis du fortæller dem om din idé. Også med de tanker synes jeg, du viser så meget omsorgsfuldhed. Jeg kan godt forstå, du kan være nervøs ved, at de skal tænke sådan. Der er mange unge der kan have det svært derhjemme og have lyst til at flytte samtidig med, at de ikke ønsker, at deres forældre skal føle, at de bliver svigtet. Eller at man som barn er utilfredse med dem. Måske er det også sådan, du føler? Det kan sagtens blive godt mellem dig og din familie, selvom du flytter i din egen bolig. Sommetider kan det hjælpe, at man ikke bor sammen men har mulighed for at besøge hinanden.
I brevet skriver du også, at der er nogle måneder, hvor I har det godt og sjovt sammen. Jeg bliver nysgerrig efter at finde ud af, hvad det er der gør, at nogle måneder er bedre end andre. Kan du mon se et mønster i det? Måske kan I få mere af det gode sammen? En anden løsning end den at du flytter, kan jo være, at du prøver at tale med dine forældre, om det er muligt, at I kan få mere af det gode sammen. Måske kan dine forældre genkende det billede du har af, at nogle måneder er bedre end andre, og måske kan I sammen finde ud af, hvad der skal til, for at der kommer flere af de gode måneder. Du kan jo overveje, om det kunne være en mulighed.
I brevet skriver du, at du gerne vil vide, hvad en voksen synes om din idé. Som jeg har skrevet længere oppe i brevet, synes jeg det er en idé, som det vil være godt, hvis du taler med en sagsbehandler eller studievejleder om. Samtidig har jeg også peget på, at du og dine familie måske kan gøre noget andet for at ændre på den svære situation derhjemme – altså prøve at tale med dine forældre og bror om, hvordan I kan få mere af det sjove og gode sammen. Det bad du jo faktisk ikke om et råd til, men jeg håber det er i orden, at jeg også har peget på den mulighed?
Det er dig, der skal vælge, hvad du ønsker at gøre, og det valg tror jeg, du vil være rigtig god til at tage. Det virker som om, du tænker tingene grundigt igennem, og det er en god egenskab at have, når man står i en svær situation. Måske har du lyst til at tale med nogen om de ideer og spørgsmål, jeg har stillet i brevet. Hvis du har lyst er du meget velkommen til at ringe eller sms'e til BørneTelefonen på 116111. Du kan evt. læse både dit brev og svaret højt, hvis du tænker, det kan være en hjælp. På BørneTelefonen kan du også være anonym ligesom når du skriver et brev.
Jeg håber, du kan bruge brevet til at komme videre med dine tanker om, hvad der skal ske. Jeg vil ønske dig rigtig meget held og lykke med det hele.
De bedste tanker og kram til dig fra BørneTelefonen