Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Familie, etnisk minoritetsbaggrund, selvsakde, spiseforstyrrelser

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pigeLad mig starte med at sige, at jeg er enormt imponeret over, hvilket overblik du har over din situation: Du ved at dine familieforhold langtfra er ordentlige og gode for dig. Det har du handlet på. Det er vildt modigt i sig selv. Du har taget vare på dig selv og dine søskende ved at lade kommunen vide besked og du har handlet helt korrekt, ved at betro dig til nogen du stoler på, i dit tilfælde to lærere. Jeg synes, at det viser, at du rummer en kæmpe styrke, jeg tror er større end du selv er klar over. Jeg bliver nysgerrig på, hvor den styrke kommer fra? Måske, hvis du mærker efter, så kan du bruge styrken til aktivt at hjælpe dig tilbage til en livsglæde uden selvskade og fokusering på kalorier? Du spørger til lidt rådgivning, og det vil jeg rigtig gerne forsøge at give dig i mit svar.

Først vil jeg gerne anerkende, at du har brugt din styrke og mod på at få snakket med to af dine lærere og glad for at læse, de har handlet på det du har fortalt om din familiesituation. Tænker om du mon også har fortalt de to lærere om hvordan du går og har det, her tænker jeg på selvskade og fokus på kalorie-tælling? Lige så vigtigt det er, du tænker på familiesituationen og dine søskende, er det, at du får hjælp til at få tacklet dine følelser og personlige udfordringer. Tænker om du mon kunne fortælle dem, de ting, du skriver til mig. Hvis det føles vanskeligt, kan du måske vise dem dit brev hertil og mit svar, det kan være et godt udgangspunkt for en snak?Det dit brev også fortæller mig er, at du i en meget ung alder har skullet tage nogle meget tunge og svære beslutninger og valg som en i din alder ikke burde være stillet overfor. Måske selvskaden og begyndende over-fokusering på kost og træning kan være reaktioner på dette? At reagere er ikke i sig selv forkert, men meget naturligt, når livet er svært, det handler om, at din krop og dit sind fortæller dig, at der er noget, der ikke er som det skal være. Og det har din fornuft handlet på, men måske dine følelser ikke har kunnet følge med de svære, meget fornuftbaserede beslutninger og derfor reagerer følelserne i form af selvskade, selvom du egentlig godt ved, at det ikke er godt og du føler det som et nederlag. Giver det mening for dig? Fornuft og logik handler ikke på samme måde. Det kan også være en forklaring, at nu hvor det hele er sat i gang, du har gjort alt hvad du kunne for dig selv og dine søskende, nu er det op til kommunen at gøre, hvad de skal og derfor bliver der nu plads til at dine følelser kan reagere ved på det sidste at søge at fokusere endnu mere på det sidste, på noget der kan give dig følelsen af kontrol, fordi det er den du savner, fordi der aldrig har været balance i den kontrol du har oplevet i dit liv.  Som jeg nævnte før, så er det ikke forkert at reagere, men det er vigtigt, at du får hjælp til at tage vare  på dine reaktioner. Altså, at du får hjælp til at håndtere og behandle selvskaden og øgede fokusering på kalorier, kost og træning. Det er ikke reaktioner, hvor du kan være ”selv-rensende”, det er noget du skal have hjælp til af en der ved rigtig meget om lige præcis det.

Jeg tænker, om du mon har hørt om LMS (Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade)? Måske du kan starte med at tjekke deres hjemmeside ud på www.lmsnyt.dk . De har rådgivere tilknyttet, som man kan chatte eller ringe sammen med og få hjælp til at tackle de følelser og bekymringer, der er i forbindelse med selvskade/fokus på kalorietælling. De har også tilknyttet nydanske rådgivere, og tilbyder desuden at en af disse gennem en længere periode er støtteperson, som kan yde støttende og motiverende samtaler på din vej ud af selvskaden/fokus på kalorietælling. Håber du vil undersøge denne mulighed, som kan være en god måde at få snakket om følelser og om hvordan det er at være lige præcis dig i din situation.Jeg kan undre mig lidt over, at dine veninder skal have en facade? Hvordan kan det være? Handler det mon om følelsen af at beskytte dig selv, og om hvordan de og du vil reagere, hvis du fortæller dem om dine følelser og liv? Er der noget der får dig til at tro, at dine veninder ikke vil gøre alt for at hjælpe dig på den måde de kan, eller være støttende for dig i de svære ting du er udsat for? Hvis nu vi prøver at vende situationen om, ville du så måske ikke ønske, at dine veninder ville fortælle dig sådanne ting, så du kunne være der for dem? Jeg bliver i tvivl om, om det er godt, at være i, at en del af din verden skal være facade-båret? Måske jeg egentlig tænker, at det kan være hårdt at bære en facade? Som du selv så fint skriver, vil du rigtig gerne have dit liv er fyldt med sjov og ballade. Det er dejligt du har nogle gode veninder, tænker de rigtig gerne vil kende til dine dybere følelser og være der for dig. Måske den ærlighed også vil give dig mere plads til at opleve det sjove i livet, når du ikke skal gå alene med de svære tanker og følelser. Som en start, kan du måske tænke på, hvilken en af dine veninder, du bedst ville kunne snakke med, og så finde et tidspunkt, hvor I er alene, og så lade hende høre din historie. Måske hun ved din ærlighed også får lyst til at dele, hvordan hun går og har det. Mange piger i din alder, har udfordringer af forskellig art at slås med, og på den måde kan I støtte hinanden. Hvem af dine veninder kunne være hende, du tager en snak med?

Som du beskriver, kan det at være etnisk ung være en udfordring. Følelsen af at ens forældre ikke forstår en, og de sætter måske rammer, som du ikke trives i. Igen så fint, kommunen nu er i gang med, at hjælpe. Det er også en mulighed for dig at kontakte www.etniskung.dk , de har en anonym rådgivning, hvor man kan tale omkring hvordan det er at være dig i lige præcis din familie. De kan tale med dig om, du ikke er alene med dine problemer og rådgiverne har erfaring med at rådgive unge med anden etnisk baggrund. Du kan ringe til deres hotline alle dage døgnet rundt på 70 27 76 66.Jeg har læst dit brev mange gange nu og for hver gang bliver jeg mere og mere forundret over de kræfter du har udvist og den respekt du har for dig selv og dit liv: Du handler på det du ved er forkert og dit liv er mere værd, end en tilværelse fyldt med forkerte situationer. Det er så utrolig godt gået og jeg håber og tror, at den respekt også kan hjælpe dig videre og ud af selvskade og kalorie-tælling. Men du skal ikke være alene med det. Du skal have hjælp til at komme videre og måske dine lærere også her kan være behjælpelige?

Du er en sej pige og har taget de første skridt i retning af et liv med mere  "sjov og ballade". Håber du kan bruge nogle af rådene og sluttelig skal du vide, du også altid er velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116 111, det kan både være telefonisk, over chat eller sms, her sidder en af vores rådgivere klar til at snakke med dig, vi vil rigtig gerne hjælpe dig.Kærlig hilsenBørnetelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør sangeren Clara og 15-årige Tiba tale om at have en udenlandsk baggrund og føle sig anderledes.

Religion og kultur Andre der hjælper

Amal Hayat

Hjælp til unge på vej ind og ud af radikalisering
Læs mere

Diskriminationslinjen

Rådgivning i forbindelse med diskrimination
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat